onsdag den 11. december 2013

Tragedien på Lake Timiskaming

I 1978 sejlede en gruppe elever og lærere ud på Lake Timiskaming i kanoer. Kostskolen blev drevet som en efterskole. Det var ikke børn af rige forældre på en skole med skoleuniform osv. Det var ikke en skole man sendte børn til som alternativ til institution. Det var en skole hvor man kunne gå hvis det normale skolesystem ikke passede til elevens behov.

Skolens grundlægger Frank Wiens blev citeret for følgende:

We, at St. John's, believe it's better for a kid to die in the woods than to die in front of a television set.

Han anede ikke hvor sandt det ville blive. Ganske som vi så det her i Danmark på Præstø Fjord, så kæntrede kanoerne og 12 drenge samt en lærer døde. Dengang havde man ikke det beredskab som vi havde i Danmark da katastrofen skete på Præstø Fjord. Selv hvis man havde reddet de dræbte i land havde man ikke det overlegne sundhedsvæsen som vi havde i Danmark.

Præmisserne for katastrofen var den samme. Det var ønsket om at presse eleverne ud over deres egne grænser med det mål at udvikle dem som personer, der slog dem ihjel.

Det er her forældre til unge mennesker må sige stop, før coaches og lærere får gode ideer. Godt nok har landsretten slået fast at det er skolelederen der har ansvaret, men denne er ofte ikke tilstede på vandet. Det er ikke skolelederen der i situationen vælger om der skal sejles eller ej. Vedkommende sidder hjemme på sit kontor og har ikke mulighed for at se på bølgerne og måle vandtemperaturen. Beslutningsgrundladet er ikke tilstrækkeligt.

Det eneste man som forælder kan gøre at er at instruere sit barn i konstruktiv lydighedsnægtelse og til at stille spørgsmål ved lærernes instrukser i alle henseender. Så må man tage debatten med lærere og ledere bagefter. Vil det medføre en betydelig risiko for at barnet bliver smidt ud af skolen, så må den risiko løbes for er det ikke bedre at få et barn hjem med et lille nederlag eller at få et lig eller et hjerneskadet barn hjem?

Vi lever i Danmark. Vi ved næsten fra fødsel af at vores liv nu engang kun kan udvikle sig begrænset set i forhold til den sociale arv vi har med hjemmefra. Hvad om man i almindelighed accepterede de grænser de unge har sat for sig selv baseret på de værdier de har fået med hjemmefra? Så kunne det være at de kedelige sager med forlis og møde med sundhedsvæsenet kunne undgås.

Kilder:

fredag den 1. november 2013

Hvad er et renligt hjem?

I forskellige medier kan man læse at en familie har fået placeret deres børn ude i byen fordi der var beskidt i hjemmet. Børnene led iøvrigt intet nød.

Det stiller spørgsmålet om hvorvidt Folketinget skal gå ind og lave lovgivning på området. Fortolkningen vedr. hvad som er rent og beskidt er idag lagt i hænderne på individuelle sagsbehandlere og de skal også opretholde et godt forhold til opholdssteder og plejefamilier.

I den pågældende sag ser det dog ud til at børnene er placeret hos slægtninge hvilket gør sagen mere mærkelig.

Der er forskel på hvad man ser som et rent hjem alt efter om rengøringsindsatsen sker med hjælp af underbetalte au-pair piger nord for København eller ude på et landsted i de øde randområder på Sydhavnsøerne og i Vestjylland hvor grundene naturligvis bærer præg af elementernes rasen og knap så mange likvider blandt befolkningen så de kan hyre udenlandsk arbejdskraft til forbedringer af deres bolig.

Det er næsten for nemt for en sagsbehandler uddannet inde i det fine København eller Nordsjælland at sætte sig til dommer over en familie boende i en fattigere del af Danmark.

Der er brug for klare standarder. Landets familier skal vide om der skal støvsuges hver 14. dag eller hver 3. dag.

Vi må bede om lovgivning på området så ikke flere familier bliver udsat for lignende overgreb.

Kilde:

onsdag den 28. august 2013

I Sverige tages tingene alvorligt - en gang imellem

Det er sjældent at der er rigtig gode nyheder at berette fra det store udland når vi ser på det sociale område og på skoleområdet.

Vores engelske blog Tales from the black school har givet ordet til tidligere elever fra en række forskellige kost- og efterskoler, samt opholdssteder. Her fortæller de tidligere elever hvordan at deres tid udenfor hjemmet har mærket deres liv.

Og når børn anbringes udenfor hjemmet eller selv vælger at bo på skolerne, så er der en øget risiko for at de kan blive udsat for overgreb.

Heldigvis ser det ud til at der er blevet øget opmærksomhed omkring dette problem som aldrig før. Fra England hører vi at generationers tradition med at sende ganske unge elever afsted er under afvikling. Kostskoler lukker på stribe. Tidligere elever i en lang række lande træder frem med deres historie om hvordan at de er blevet krænket.

Også i vores broderland Sverige er der godt nyt fra.

En række kostskoler har i det forløbne årti været præget af at tidligere elever er stået frem med beretninger om overgreb, mobning og mishandling.

Også den førende skole Lundsberg har været genstand for undersøgelser. Børn er blevet brændmærket af ældre elever, børn har fået tæv og børn har fået stukket et kosteskaf med kondom på op i numsen.

Nu har det Svenske undervisningsministerium fået nok. Lundsberg er blevet lukket. De skal bevise at de kan tage vare på børnenes sikkerhed før de får lov til at åbne igen. Om det kan lade sig gøre, er uvist.

Men alene det at nogle tager sig af det er positivt. Her kunne Danmark lære noget. Vi havde en grusom mishandlingssag på Fenskærs Efterskole for nylig. Vi havde sygt macho-miljø på Lundby Efterskole som gjorde at elever i frygt sejlede ud og kom i livsfare uden en reel mulighed for at sige fra. Alligevel er undervisningsministeriet i Danmark tavst og overlader det til nogle teknokrater inde i København at lave nye vejledninger i sejlads. Hvad med det psykiske arbejdsmiljø for de børn som ikke kan bo hjemme? Hvornår ses der på det?

Vi må kræve handling. Kan Svenskerne, kan vi også!

Kilde:
Skolinspektionen stänger Lundsberg (Aftonbladet)

søndag den 11. august 2013

Plejefamilier - mangel på professionalisme

Dette indlæg blev bragt på hjemmesiden "Den Tungeste Arv" i Juli:

Den sidste aktuelle episode viser klart at det ikke er positivt for de unge at de i højere grad end tidligere anbringes i plejefamilier end på opholdssteder.

For alt for mange plejefamilier skeler mere til ekstra indtægter end til den opgave de påtager sig ved at sige Ja til at være plejeforælder for unge med behov for tryghed.

I den aktuelle sag er de udfald som plejemoderen kommer med typisk for en person som ingen træning har i at håndtere de unges problemstillinger og plejemoderen er som 3 ud af 4 i hendes situation helt uden træning. 2 dages træning skal plejeforældre have jvf. loven. 2 dage som 3 ud af 4 simpelthen ikke gider.

Dette kørekort til at håndtere børnenes problemstillinger kan de imidlertid få lov til at slippe for fordi at dem som skal forvalte loven stiltiende accepterer dovenskab.

Det er derfor at vi sidste sommer lancerede en kampagne for at vi bad landets borgere om at være til tilsyn - den redningsplanke - som anbragte børn hos plejefamilier burde have.

Følg nederste link. Sørg for at få plakaten op så plejebørn kan reddes.

Kilder:

søndag den 4. august 2013

Hvorfor er magtanvendelse magtanvendelse?

Reglerne for hvornår man kan tale om magtanvendelse er flydende og det har en del plejefamilier, opholdssteder og behandlingshjem udnyttet til at der ikke har været indberetninger hvor at senere analyse har vist at det i høj grad har været påkrævet.

Folketingets ombudsmand har været inde over sagen og resultat er blevet at der nu sættes et udvalg sammen som skal præcisere reglerne så magtanvendelse imod anbragte børn dokumenteres og man kan undgå nogle af de skandale sager hvor at børn nærmest er havnet i værre forhold end dem de er fjernet fra.

Børn har som alle mennesker grænser og selvom der er en hel bevægelse af lærere, pædagoger m.v. der aktivt går ind for at bryde dem i håbet om at de skulle udvikle børnene som menneske så resulterer disse krænkelser alt for ofte i at børnene går ind i voksenlivet med psykiske skader som følgende af disse krænkelser.

Det er vigtigt at respektere børns grænser – også selv om de måske virker ulogiske og efter en subjektiv vurdering som en begrænsning for deres potentiale. Men vi taler om at arbejde med de unges forstand – et arbejde som kalder på professionelle som psykologer og psykiatere. Disse kompetence findes meget sjældent på skoler, i plejefamilier og på opholdssteder. Derfor må personale hellere undlade at gøre noget frem for at gøre noget som skader børnene.

Forhåbentlig betyder udvalgsarbejde ikke at det ender med en syltekrukke. Vi kan kun krydse fingre.


Kilde:
Magtanvendelse mod børn og unge skal undersøges

søndag den 28. juli 2013

Stigning i brug af magtanvendelse i Kolding kommune

Jydske Vestkysten skriver at man har konstateret en stigning i brugen af magtanvendelse i de plejefamilier og opholdsteder som Kommunen kontrollerer. Og det er ikke kun variationer i nogle kommatal. Der er tale om en stigning på 50 procent.

Kirsten Møller Nielsen - vicedirektør i Kolding Kommunes socialforvaltning citeres for følgende udsagn.

Du bruger magt, når pædagogikken ikke længere virker. Det kan være et udtryk for, at barnet ikke trives.

Der kan være to årsager til den dramatiske stigning.

Enten indberettede man ikke godt nok. I en lang årrække var der ikke opmærksomhed omkring hvorvidt at loven som dikterer at magtanvendelse blev overholdt. Man accepterede stiltiende lovovertrædelser indtil at medierne via skandaler tvang politikerne til at kræve at loven blev overholdt.

Den anden mulighed er at kommunens personale simpelthen er for dårlige til at visitere de steder de anbringer børnene. Børnenes behov bliver ikke tilgodeset. De bliver frustreret og reagerer ikke på pædagogikken, hvis der overhovedet er tale om en pædagogik. Alt for mange ansatte op landets opholdssteder har ingen relevant uddannelse. Alt for mange plejefamilier gider ikke efteruddannelse. De vil bare have pengene.

Der er meget at tage fat på. Det vil kræve at der piskes disciplin ind blandt personalet hos kommunen. Spørgsmålet er om forvaltningens ledelse har dette mod. Kun fremtiden kan vise det og for mange børn anbragt i Kolding kommune kan det være et spørgsmål om hvilken fremtid de går i møde.


Kilde:
Flere magtanvendelser mod anbragte børn og unge i Kolding (Jydske Vestkysten)

lørdag den 20. juli 2013

Video - det eneste håb for anbragte

Der er konstateret en vækst i brugen af magtanvendelser når de forskellige kommuner gør deres statistikker op, men der er stadig sager som ikke bliver indberettet og hvordan dokumenteres de?

I en sag fra Odense optog en søster til en voldsramt dreng en video. Spørgsmålet rejser sig straks hvorvidt at denne video er et sandhedsvidne for den kunne jo være skudt ud af en sammenhæng ligesom da en plejefamilie i Nordjylland besluttede sig for at teste nogle videoredigeringsudstyr og optog 4 videoer af et plejebarn der blev klippet sammen så den kunne bruges i en insest-sag.

Men i det store og hele er video-beviser de eneste beviser et anbragt barn kan bruge for at bevise at det har været udsat for et overgreb under anbringelsen. På Læsø blev en pige isoleret med en pædagog. Pigen blev jvf. domstolene misbrugt og beviserne var en lydoptagelse og sæd på et papir. Alligevel så blev dette overgreb hvor at pigen var isoleret fra alt og alle under fuldstændig kontrol af den pågældende pædagog kun takseret til 60 dages fængsel.

Havde der været video på og ikke kun lydoptagelse, så kunne det være at straffen havde været mere passende, men domstolene kan endnu en gang kun dømme efter de beviser de får forelagt og der er et hav af professionelle som ikke mener at man kan stole på de anbragte børn.

Derfor må brugen af video udbredes i højere grad. Har man intet at skjule kan man ikke være imod det.


Kilder:

søndag den 14. juli 2013

Regler for anbragte unge mangler

Der er unge i Danmark som bor under forhold som på mange måder ligner hvad man finder på Politigårdens fængsel. Unge som ikke må have kontakt til deres familie. Unge som uden varsel og uden forklaring kan miste retten til at tale i telefon, skrive en e-mail, snakke med kammerater.

Og alt dette uden dommerkendelse.

En verdensfjern sagsbehandler har sendt dem et sted hen hvor at personer der ikke har kunnet klare sig i erhverv som fisker, flaskedreng, kasseassistent eller murer er blevet sat til at håndtere deres emotionelle problemer som om at de var uddannet psykolog eller psykiater.

Det hænger ikke sammen. Ikke i et demokratisk Danmark anno 2013.

Men det er resultatet af at man blander unge med anerkendte sygdomme med unge der har taget forkerte valg i deres liv og unge, hvor at forældrene har lavet disse forkerte valg.

Det svarer lidt til hvordan at Danmark så ud for voksne for over 150 år siden. Her havde man ingen egentlige behandlingsstrategier for psykisk syge. Man kunne opbevare dem. Man kunne låse dem ind i et rum, hvis man ikke kunne håndtere dem eller putte dem i spændetrøje. Men alt handlede om opbevaring for man havde ikke psykologer eller psykiater der kunne analysere deres problemstillinger og anvise behandling.

Resultatet var at der var mennesker hvis liv blev sat på hold hvor at de blev opbevaret under kontrol af mennesker som ikke kunne hjælpe dem og som frihedsberøvende dem baseret på tilfældige håndteringer af hvad man syntes skulle være berettiget i den pågældende situation.

Det er den hverdag vi byder børn under 15 i dag. Deres sag kommer ikke for en dommer som dømmer uafhængig af forvaltningens indstilling og de har ikke en forsvarer der kan tale deres sag. Og da langt fra alle børn der anbringes ikke har været igennem et udredningsforløb på en psykiatrisk afdeling, så er risikoen for fejlplacering åbenlys.

Deres retsstilling er væk. De kan lovligt udsættes på konsekvenser selv varetægtsfængslede kun kan udsættes for via specifikke retskendelser. Der er tale om administrativ frihedsberøvning – en uskik i et demokrati.

Med hvilket livssyn vil et ungt menneske som har oplevet den behandling møde voksenlivet med? Vil en person ikke bære på livslange traumer som resultat af den behandling?

Vi må som samfund kræve at der ryddes op i socialforvaltningerne landet over. Vi må kræve en omstrukturering af hele området. Selvfølgelig skal kriminalitet blandt unge ikke accepteres blot fordi at de er under 15 år. Man kan godt skelne en bedømmelse af deres handlinger fra den sociale indsats. Man kan godt idømme dem samfundstjeneste samtidig med at man går ind og ser på om der forhold i familien der har skabt grobund for hændelsen og bearbejder disse parallelt med at konsekvensen afsones.

Man behøver ikke at koncentrere en masse unge med psykiske problemer, misbrugsproblemer og udadreagerende unge til en eksplosiv cocktail på et opholdssted.

Men den store omstrukturering tager tid. I første omgang må det handle om at give de unge en værdig hverdag hvor at kollektiv afstraffelse, ydmygende narkotests, isolation m.v. ikke er en del af en normal dag på kontoret. Unge under 15 er også mennesker. De bør også have rettigheder. Politikerne må gå i gang med at definere hvad unge bør have adgang til og hvad der skal til, hvis de skal kunne fratages tilgang til forskellige goder. Det kan kun gå for langsomt.

Kilde:
Tis i koppen og giv mig din telefon: Lovløse tilstande for anbragte unge (Politiken)

søndag den 7. juli 2013

Solhavens tidligere forstander politianmelder tilsynsmyndigheder

Vi har via indlæg på diverse debat-fora erfaret at tidligere forstander på Solhaven er ude med politi-anmeldelser igen.

Solhavens tidligere forstander går til modangreb

Politiet fik som bekendt hul på bylden sidste år. 20 år med hvad mange vil betegne som mishandling af børn fik en foreløbig ende da politiet sigtede en række personer ansat ved Solhaven.

20 år som blev legitimeret med såkaldte forskningsresultater der får Penkowa's handlinger til at ligne punktumfejl. Benny Lihme - bestyrelsesmedlem i flere af Solhavens holdingselskaber - skrev den ene efter den anden afhandling som blåstemplede volden i forhold til de anbragte børn.

Men sagen slutter desværre ikke her. Befriet for sit arbejde er tidligere forstander Søren Virenfeldt ude i en sand hets imod det fortsatte oplysningsarbejde, som ikke alene omfatter Solhaven, men en hel betændt branche.

Det er her at offentlighedsloven skal stå sin prøve. Kan vi redde landets anbragte børn, hvoraf kun et fåtal kommer ind i voksenlivet med viden om at deres anbringelse har hjulpet dem eller vil jura holde os tilbage?

Se: Kommune politianmeldt igen (TV2 Nord)


Det er bekymrende at hjælp til anbragte børn i den grad modarbejdes af personer indenfor den branche som om nogen skulle være børnenes fortalere.

Kilde:
Solhavens tidligere forstander går til modangreb (Debat-indlæg på borgerdebat.dk)

søndag den 30. juni 2013

De seneste begivenheder på Solhaven i Farsø

En en blogger med navn Trane Jørgensen vi tidligere har citeret da han havde sin blog på Urbanblog.dk, skriver følgende om Solhaven på sin nye Wordpress blog:

Så kører sagen igen imod Solhaven. I meget lang tid har de fremstået som et sted med et nyt syn på de grænsesøgende unge, der i princippet skulle være det eneste klientel som skulle have være henvist til dem. Lovprisning efter lovprisning har regnet ned over stedet på basis af diverse undersøgelser.

Nu viser det sig at undersøgelserne for en stor del har været påvirket eller nærmest konstrueret af en forsker som har været bestyrelsesmedlem i Solhaven. På den måde har den forskning som har været på området nærmeste været skrevet af efter stedets forretningsplan.

Og det er intet særsyn når man ser på de internationale tendenser. I USA har Aspen Education Group, NATSAP og WWASP været storsponsorer af forskellige afhandlinger som påviste stedernes fortræffeligheder. Og embedsmænd har taget rapporterne ukritisk til sig med det resultat at børn som slet ikke burde have været anbragt de pågældende steder, blev fejlanbragt med menneskelige tragedier til følge.

Vi ved at der har været børn anbragt på Solhaven som slet ikke passede til stedets såkaldte pædagogik. Først og fremmest påhviler ansvaret for denne fejlanbringelse de kommunale sagsbehandlere som er et folkefærd der påstår sig hårdt belagt når vi taler om sags mængder. Det er et mediebillede som de med succes har fået aviser og TV-stationer til at gengive. Det er dygtig markedsføring for sandheden ser derimod ud til at være den at vi taler om manglende kompetance hos denne medarbejdergruppe eller direkte dovenskab.

Resultat har været at børn har fået påført unødvendige traumer som de må bære ind i voksenlivet som en næsten umenneskelig byrde.

Men Solhaven selv har også et ansvar. Det drejede sig i al for høj grad om økonomi. Tidligere anbragte taler om nogle forgyldte plejefamilier som har været tilknyttet stedet. Mediernes undersøgelser peger på usædvanlige høje honorarer til nøglemedarbejdere. Kort sagt. Nogle har fået før at de har ydet og det har de gjort i skjul af såkaldt anerkendt forskning.

Nu køres der en politisag imod en række medarbejdere som har stået for den påstående misbehandling af de anbragte børn. Men det egentlige ansvar påhviler måske i høj grad den pågældende forsker, som omskrev virkeligheden for de mange børn der kom i klemme som omverdenen i alt for mange år blev holdt hen med hvad der kan karakteriseres som et bedrag.

Jeg savner at medierne i langt højere grad gransker denne forskers arbejde. For det arbejde han har lavet har ikke alene skadet de unge mennesker som har været anbragt på Solhaven. Andre opholdssteder har taget metoderne til sig og bruger dem i mere eller mindre grad.

Det sociale område kræver en gennemgribende kulegravning for kan man skabe falsk forskning på Solhaven, så kan mange andre metoder som idag anses for at være god skik, være direkte skadelige for de anbragte børn.

Kilde:
Solhaven – endnu et trist kapitel til en lang sørgelig historie (Trane Jørgensen's blog)

søndag den 23. juni 2013

Kan man bygge Utopia?

I den seneste tid har man kunnet læse om døgninstitutionen Nexus ved Frederikssund.

Der har været kritik af deres manglende indsats imod stofmisbrug og et pengeforbrug hvad mange betegner som ud over det sædvanlige. Senest er socialministeren kommet på banen dels med kritik af "brodne kar" indenfor anbringelsessektoren og en stor forventning til at den kommende tilsynsreform vil rette alle skævheder op.

Her har Ministeren misforstået noget. Selvfølgelig er der brodne kar i branchen, men start der hvor at problemet for alvor er.

Der er opholdssteder som alene er baseret på profitoptimering. Hvor at ejeren trækker store midler ud. 74 procent af landets plejefamilier gider ikke efteruddannelse. De vil gerne have pengene, men de vil ikke levere den indsats der handler om at få redskaber så de kan lære at forstå de anbragte børns problematikker. Havde det været i hvilken som helst anden branche så havde arbejdstilsynet grebet ind med påbud og bøder. Kan det være rigtigt at manglende sikkerhedskurser og truckkørekort skal give bøder når der arbejdes med døde ting, mens at lovløshed kan florere når der arbejdes med mennesker – sårbare børn?

Selvfølgelig skal det ikke accepteres. Problemet er at Socialministeren reagerer på noget helt andet. Nexus er etableret med henblik på at hjælpe en gruppe unge som slet ikke kan hjælpes. Det er gjort med godt hjerte, men baseret på en hel misforstået teori om at man kan flytte mennesker med et misbrug til et andet sted i håbet om at man så via støtte og endda terapi kan få dem motiveret til at opgive deres misbrug.

Man vil sådan set bygge Utopia.

Det er ikke sådan at det ikke er forsøgt gjort før. Verdenen over har man lavet utallige koncepter med henblik på at tage mennesker ind uden at de er afklaret med om de overhovedet vil gøre noget ved deres misbrug for at tvangsafvænne dem i et lukket kunstigt miljø hvorefter at de så skulle være i stand til at vende tilbage til et normalt liv og blive produktive samfundsborgere.

Alle forsøg er fejlet!

I USA er massive kæder med budgetter 10 til 50 gange så store som dem Københavns kommune har puttet i Nexus udsat for massiv kritik. De har i flere tilfælde dræbt unge og mange lever med traumer årtier efter at de kom ud.

I Kina forsøges der med militærskoler mod forskellige former for misbrug. Også her er resultatet dødsfald. I andre lande lænker man unge og prøver at få dem hjulpet med religion. Resultatet er religiøs ekstremisme.

Man kan først hjælpe en misbruger når denne selv vil ud af sit misbrug. Det gælder uanset om misbruget er alkohol, hash, for meget tid på internettet, poker, heroin eller andre former for misbrug.

Nexus er en fejlkonstruktion. Det betyder ikke at Nexus skal lukkes, men det betyder at man skal bygge institutionen op på et andet idegrundlag, hvor at unge som passer til målgruppen skal belejres i døgndrift af pædagoger i deres hjem, skole og hvor at de ellers færdes indtil at de føler sig rede til at tage kampen imod deres misbrug op. Når de er klar til dette, så skal de på 30 dages afvænning på et sted målrettet til dette. Her gælder det om at undgå de 60 procent indenfor denne branche som er etableret til at lokke unge ind i et religiøst trossamfund, for de unge skal videre.

Først her kommer steder som Nexus ind i billedet. Først her kan terapien gribe fat om de reelle problemstillinger i de unges liv som har givet dem symptomer som misbrug. Det kræver en anden personalesammensætning. Det kræver ansættelse af psykologer og lignende der via individuel terapi og gruppe terapi kan ruste de unge til et liv efter anbringelsen.

For der er unge der har brug for anbringelser. Desværre er det at tage beslutningen om anbringelse som at se på hvad vej vinden blæser. Det er den enkelte medarbejder i socialforvaltningen som alt efter hvor meget vedkommende er villig til at pleje sin karriere som bestemmer om de unge skal anbringes. Det sker sjældent ud fra en objektiv analyse af de unges behov.

Den kommende tilsynsreform er en narrehat af fugtige forhåbninger som politikerne hænger deres hat på for at kommentere på den massive kritik utallige vidnesbyrd fra tidligere anbragte unge på Internettet har fremmanet i medierne. Berettiget kritik som fortjener mere end at vi har forhåbninger til noget som allerede inden at det er sat i værk med rette kan betegnes som utilstrækkeligt og en skandale.

Det er trist at politik på den måde bliver til skade for de unge frem for til gavn.


Kilder:

søndag den 9. juni 2013

Solhaven: En mor skriver

I forbindelse med en artikel i Nordjyske Tidende, hvor at områdets borgmester prøver at dække over det mangelfulde arbejde hans forvaltning har udført skriver en mor til en tidligere anbragt om sine oplevelser med institutionen:

Tilsynet har overhovedet ikke været i orden. Og det kan man også bebrejde de anbringende kommuner for. De lukker øjne og ører, når de bliver forelagt problemerne omkring vold og uansvarlige magt anvendelser.

Jeg skriver af erfaring.

Har selv haft en søn anbragt på en af Solhavens institutioner.

Han har bla oplevet at blive sat på en stol fra tidlig morgen, til sen aften, uden at måtte røre sig eller sige noget. Skulle han på wc, skulle han række fingeren op og spørge.

Han måtte lige spise aftensmad, bagefter skulle han tilbage på stole, indtil han skulle i seng. Dette stod på i en måned. Pædagogerne hyggede sig og grinede lidt af ham indimellem og fik oveni købet løn for det.

Min søn er også blevet udsat for vold, låst inde og ydmyget.

Han er flere gange stukket af fra stedet, når det blev helt ulideligt for ham.. Pædagogerne satte ind med detektiv arbejde, hvor de rendte rundt og kiggede ind af min familie og venners vinduer. Stod på skift vagt i min opgang og observerede hvornår jeg fik gæster og hvem. Det har været meget krænkende.

På et tidspunkt blev min søn overfaldet af en pædagog i vores egen opgang, uden grund, mens jeg så på. En anden gang fik et par pædagoger øje på min søn og en kammerat på en knallert og valgte at køre direkte ind i dem, for at få dem stoppet.

Der er foregået helt vanvittige ting på Solhaven og dette vil også komme frem under retssagen, når de unge skal vidne...

Vold avler vold.. Og mange af de unge har været så meget igennem på Solhaven at de i dag har svært ved at skelne mellem rigtig og forkert opførsel. Og skal pædagogerne der med deres opførsel, være eksemplariske for de unge, går det da helt galt.

Og Søren Wirenfeldt, du ved udmærket hvad der er foregået.



Kilde:
Borgmester: Tilsynet med Solhaven har været perfekt (Nordjyske Tidende)

søndag den 2. juni 2013

Alternative behandlingsmetoder på landets opholdssteder

Operation X afslørede at der på landets opholdssteder er anvendt tvivlsomme behandlingsmetoder. Klarsyn er således ikke en metode man normalt forbinder med behandling af unge. Men landets opholdssteder har mange ansatte der slet ikke har en uddannelse som er rettet imod pleje og behandling af børn.

Nogle opholdssteder maskerer dette ved at lade en del medarbejdere kalde sig psykoterapeuter der som bekendt ikke er en beskyttet stillingsbetegnelse. Enhver lægmand vil således kunne kalde sig dette.

Og det er ikke småpenge at ufaglært personale kan hente hjem. Nogle steder er lønningerne til det ufaglærte personale højere end lønningerne til faglært personale.

Det er en beklagelig tendens som alene kan klandres de sagsbehandlere som godkender opholdsstederne. Det er deres opgave at unge, der ofte har en kompliceret lidelse får et kompetent personale det sted de må bosætte sig. Sagsbehandlerne svigter deres opgave og det har tilsyneladende ingen konsekvenser.

Vi må bede landets politikkere gribe ind, så syge, handicappede og unge kan få en dokumenteret behandling, der virker.

Kilde:

søndag den 26. maj 2013

Medicinering på opholdssteder må kulegraves

Operation X satte fokus på en strategi omkring medicinering der blev brugt på opholdssteder.

Det er klart at overmedicinerede og inaktive klienter kræver mindre personale og derfor kan medicineringen være styret af økonomiske interesser fremfor klienternes vel.

Spørgsmålet er hvordan at staten kan regulere dette. De burde have en interesse i at medicineringen af unge og syge på landets behandlingshjem og opholdssteder ikke tager overhånd, for staten giver tilskud til medicin og jo mindre medicin der anvendes jo mindre tilskud skal staten udbetale.

Vi mener at det er en skærpende omstændighed at klienterne bor på et sted, der skulle være under offentligt tilsyn. Vi må spørge os selv om den reform som der har været gennemført det seneste år overhovedet virker. Spørgsmålet er om det har været meningen at tilsynet overhovedet skulle virke eller om der var tale om at man måtte lave en papirmanøvre for at afbøje et stigende pres fra befolkningen baseret på de massive afsløringer af omsorgssvigt i landets plejefamilier og på landet opholdssteder samt behandlingshjem. Vi må stille os tvivlende overfor motivationen bag tilsynsreformen for uregelmæssigheder får lov til at fortsætte.

Overmedicineringen skal stoppes. Vi taler om alvorlige eksempler på forringelser af livskvaliteten for de anbragte mennesker, der kan være ganske almindelige unge eller mennesker som er ramt af sygdom.


Kilde:
Operation X: 'Omsorg med piller og klarsyn' (TV2)

søndag den 19. maj 2013

Fleksjobsreform har stemplet en stor befolkningsgruppe

På landets arbejdspladser sidder der i øjeblikket en gruppe medarbejdere som vil blive ekstra hårdt ramt, hvis de mister deres job. Det er gruppen af fleksjobsarbejdere. En ny reform har medført at de aldrig ville kunne få samme løn igen, hvis de skulle gå hen og miste deres arbejde.

For når de måtte tiltræde deres nye arbejde, så sker det til en markant lavere aflønning end før. Kan en arbejder kun arbejde 20 timer om ugen, så får de kun løn for 20 timer og fleksjobsydelse resten af tiden. Der vil være tale om lønnedgang på 20-40 procent alt efter hvilket erhverv medarbejderen er beskæftiget i.

For disse medarbejdere betyder det at de må gå fra hus og hjem selvom de måtte komme i arbejde igen. Landets randzoner som i højere grad end før er befolket af mennesker som samfundet har tabt vil blive bestormet af familier der ganske simpelt er jaget ud fra byerne for at udviklingen idag foregår.

Danmark har efterhånden svært ved at kalde sig et velfærdssamfund.

Kilde:
Fleksjobbere: Regeringen har trampet på os (Avisen.dk)

søndag den 12. maj 2013

Opslag: Det sorte register vil have en demostration


Vi har fået en mail om at en organisation som kalder sig "De sorte sider" arbejder på at få en demostration på banen foran Christiansborg.

Organisationen kæmper for de små borgeres rettigheder i forhold til embedsvældet og selv om deres metoder på forskellige områder ikke deles af os, så mener vi at vi i et demokratisk land bør give alle borgere taleret.

Vi vil derfor gøre opmærksom på deres opslag og håber at folk støtter op omkring dette initiativ.

Kilde:
Det sorte register's Facebook gruppe

søndag den 5. maj 2013

Artikel om Ombudmandens Børnekontor

Fra bloggen: "Minder fra en hård tid"


Der er travlt hos Ombudmandens Børnekontor kan man læse i avisen Jydske Vestkysten. Der har været mere end 100 sager. Behovet er der hvilket vi også mærker her på bloggen.

De unge mangler et sted at gå til og spørgsmålet er om alle de unge som kunne have behovet for at kontakte Børnekontoret, ved at de kan kontakte Børnekontoret.

Der er unge som er isoleret uden dom i sommerhuse og på opholdssteder som ikke har adgang til en telefon eller de voksnes tilladelse til at skrive et brev. Hvordan får vi givet de unge klageadgang?

Blot fordi at en klagemulighed eksisterer og at der er travlt det pågældende sted, så er det ikke ensbetydende med at alle de unge som har behovet, kan betjene sig af denne mulighed. Det bør Folketinget se på.

Kilde:
Der er travlt på Ombudmandens Børnekontor - Jydske Vestkysten

kilde:
Bloggen: Minder fra en hård tid

søndag den 3. marts 2013

Magnoliegården - et meldesystem mangler

Det står klart når man læser om hændelserne på Magnoliegården at de anbragte børn mangler en måde hvorpå at de kan gøre myndighederne opmærksomme på at de bliver udsat for overgreb af de voksne de er anbragt hos.

Som det ofte er sket er det tidligere ansatte som har båret sagen frem til domstolene og når de gør det så løber de en stor risiko for angreb fra ledelserne af institutionen. Der er i branchen en tavshedens lov som skal overholdes medmindre at de ansatte er villige til at risikere både retsforfølgelse og stop for deres fortsatte virke.

Fører retssagen i sagen med Magnoliegården til dom, så er det fint, men frikendes den anklagede så risikerer de ansatte som står frem en personlig sag på halsen for æreskrænkelse.

Det var hvad der skete i sagen fra Åhuset hvor at retten i Odense kom frem til at to tidligere ansatte skulle betale ved kasse 1 fordi at de forsvarede de anbragte børns tarv.

Det er derfor en stor personlig risiko de ansatte ved Magnoliegården løber.

Kilder:

søndag den 17. februar 2013

Operation X har focus på Botilbuddet Startsskudet

I Sjællandske Nyheder kan man læse at Botilbuddet Startskuddet har fået Operation X's opmærksomhed. Botilbuddet Startskuddet føler sig overvåget og udsat for journalistiske metoder, som de finder en overskridelse af etiske retningslinjer. Men vi må afvise deres løse påstande.

Bostedet Startskuddet driver bostederne Uranus i Tappernøje, Venus i Stubbekøbing, Uranus mini i Mern, Uranus Boselv i Faxe og Uranus Projekt i Vordingborg.

Faktum er at Botilbuddet Startskuddet må finde sig i at medierne graver deres metoder. Det optimale ville være at det var ansvarlige myndigheder som udførte dette arbejde, men tilsyn har altid været og vil være en by i Rusland. Der er intet incitament for myndighederne i at afsløre at kollegaer har gjort et dårligt arbejde ved at sige god for et opholdssted.

Socialministeren har iværksat nogle forkølede tiltag som f.eks. en telefonlinje unge anbragte skulle kunne ringe til, hvilket er virkningsløs, når der er strenge regler for både internet-adgang og telefonbesiddelse for anbragte unge. Reelt er socialministerens arbejde uden virkning.

Når myndighederne på denne måde svigter med deres indsats, så er der kun frivillige grupper og medierne tilbage til at varetage anbragte unges interesser. Botilbuddet Startskuddet må derfor tåle Operation X. Mister de unge først mediernes mulige hjælp, så er de for alvor ilde stedt.

Kilde:
Operation X iklædt skæg, blå briller og falsk identitet (Sjællandske Nyheder)

søndag den 10. februar 2013

Hul og irrelevant kritik fra plejefamilierne

November 2012 kunne man i Politiken læse at plejefamilier har etableret en Facebook gruppe, hvori at de fremsætter massiv kritik af det offentlige for at negligere de behov de unge som plejefamilierne har i deres varetægt.

Men det er en hul kritik uden substans. Problemets kerne er at man set i lyset af forskellige skandaler er blevet stadig mere motiveret til at se på om de unges behov bliver mødt. Det betyder at nogle unge får nogle mere intensive tilbud end de kan få i plejefamilier og andre bliver visiteret til at komme hjem igen. For plejefamilierne kan det betyde at de går glip af indtægter.

Når man ved at aflæse simpel statistik kan se at indsatsen er stort set ikke eksisterende for 3 ud af 4 plejefamilier. De gider ikke engang deltagelse i den lovpligtige efteruddannelse som loven ellers foreskriver at plejefamilier skal tage. Vi taler om sølle 2 dage, men det er alligevel ikke nok til at de vil bruge deres tid på det.

Artiklen viser at motivationen som driver plejefamilierne er økonomisk. Det er ikke børnenes tarv som ligger dem på sinde først og fremmest. En anden menneskerettighedsorganisation som hedder ”Den Tungeste Arv” har startet en kampagne for større opmærksomhed omkring dette problem. Vi håber og beder til at det er kampagner som denne der sætter dagsordenen.

Kilder

søndag den 27. januar 2013

Retssag fra et lukket opholdssted

Godt nok medførte udsendelsen operation X at et opholdssted ved navn Jabes valgte at lukke ned da udsendelsen satte spørgsmålstegn ved disponering af midler i forbindelse med unges anbringelse på stedet, men det medførte ikke at det sidste var hørt om stedet.

Således kunne man i december 2012 læse at et ungt menneske var blevet dømt for at have bidt en pædagog i armen. Vold på opholdssteder er altid uheldigt. Her skete det efter en episode hvor at de voksne valgte at fastholde den unge. Fastholdelsen er af systemet blevet vurderet til at have været i orden. Problemet er dog at afgørelsen af hvorvidt at fastholdelsen er i orden er afgjort af tilsynsmyndigheden der ofte er for tæt på de opholdssteder der er i kommunen. Forhåbentlig medfører anbringelsesreformen at et mere centraliseret tilsyn vil kunne fungere mere uvildigt.

Den pågældende episode hvor at vidnerne er kollegaer til den "forurettede" er næsten at forudse. Retten kan endnu en gang kun dømme ud fra de beviser der bliver lagt foran den. Resultatet var derfor givet inden at retssagen gik igang.

Nu er stedet i midlertid lukket ned. Forhåbentlig var denne retssag sidste gang at vi hørte til Jabes.

Kilde:
Pædagog blev bidt i armen (Sjællandske Nyheder)

søndag den 20. januar 2013

Kritik af institution der vil minimere kontakt med omverdenen

Vi har fra tid til anden læst om unge der imens at de er anbragte bliver udsat for grænseoverskridende ting.

En del af disse børn flygter simpelthen fra det sted de er anbragte fordi at de hurtigt forstår at man ikke vil tro dem, når de er anbragte børn. Det er stadig et tab at miste sin familie. Man føler sig stemplet og uretfærdigt valgt ud, når venner og eventuelt søskende får lov til at blive hos deres familie.

Ministeren kom tidligere på banen med et telefon-hotline som anbragte børn kan ringe til, når det brænder på. Men hvad hvis barnet simpelthen ikke får lov af personalet til at få adgang til en telefon. Der er institutioner som slet ikke vil tillade det, før at barnet gør sig "fortjent" til hvad de voksne opfatter som et privilegium.

I sagen fra Læsø var det nogle intime stunder med en voksen der så ud til at være udslagsgivende for at barnet kunne komme op på et højere niveau i det hierarki som herskede på det pågældende sted. Heldigvis havde barnet smuglet telefon ind og optog den voksenes tilnærmelser der dog kun førte til en betinget dom.

Men hvordan ser det ud andre steder. En af de steder som udtalte sig for fastholdelse og mere kontrol med anbragte unge er en institution som hedder No Name og som ligger ved Bælum. I forbindelse med en anbringelse reform gik lederen ud med sine meninger.

Men hvordan har børnene det på stedet. En Whistleblower blog som vi følger fik en kommentar ind som tyder på at børnene føler sig fængslede og magtesløse. Med andre ord: Der kan gøre en legitim grund til at børn løber væk fra dette sted. Vi føler dog som alle voksne at børn ikke hører til alene ude i samfundet på flugt. Der burde være andre optioner og her vil vi efterlyse hvad der skal til for at sikre de anbragte børn.

  • En telefonlinje gør det ikke.
  • En tilsynsførende som kommer ind et par gange om året gør det heller ikke, da der kan gå måneder fra anbringelsen til det første tilsyn til besøget og hvilken skade kan der ikke nå at ske.

At isolere børn i sommerhuse og moteller uden kontakt til deres netværk svarer til at putte voksne i isolationsceller. Der er ingen forskel på om der er tremmer på vinduet eller ej. Barnet er isoleret. Vi er så bekymrede for at voksne sidder isolationsfængslet for længe da vi kender de psykiske skader, men alligevel accepterer vi at børn, der ofte slet ikke har gjort noget kriminelt, men er blevet omsorgssvigtet bliver isoleret som kutyme hos det enkelte opholdssted som en rutinemæssig del af programmet.

Nu er der så dannet en Facebook gruppe, som går ind for at stoppe den Danske praksis med at spærre omsorgssvigtede eller syge børn inde.

Vi vil opfordre vores medmennesker som at støtte op om dette så landets yngre generation også kan mærke at vi er bekymret for dem på samme måde som vi er overfor de mennesker der isoleres i landets fængsler.

Angående No Name ved Bælum. Få nogle til at se stedet efter i sømmene. Noget er galt.


Kilder:

torsdag den 17. januar 2013

Et kuet miljø

2 dages afhøring af elever fra Lundby Efterskole viser at der på skolen eksisterede en macho kultur, hvor at eleverne skulle makke ret for enhver pris og hvor at man via fysisk pres søgte som det så fint formuleres "at flytte elevernes grænser".

Uanset udfaldet af retssagen så må vil stille os tvivlende overfor om det er en rette måde at gribe unge mennesker an på.

De unge kommer med en begrebsverden om egne grænser som er baseret på sund fornuft baseret på sociale normer i lokalområde, venner og familie. Det er sunde værdier som dog i en objektiv verden måske ikke giver dem mulighed for at udleve deres fulde potentiale.

Og i teorien lyder det rart at man ved at flytte elevernes grænser måske åbner nogle døre for dem til valg i forbindelse med karriere og privatliv de måske ikke havde mulighed for at nå inden at de kom på efterskole.

Men når man åbner for Pandora's æske kan man ikke sortere hvad der kommer ud. I programmet "Den sorte box" som blev sendt på TV2 kunne man se historien om Kim, der slog et familiemedlem ihjel og begik selvmord efterfølgende.

Der var tale om en stille dreng der gav sig selv nogle begrænsninger efter et liv med modstand. Alt fungerede dog indtil den dag at hans sportsklub sendte ham igennem et program som skulle udvide hans personlighed. Denne udvidelse åbnede for Pandora's æske og historien endte tragisk. Han kunne simpelthen ikke bearbejde hvad der kom ud.

På samme måde risikerer eleverne på efterskoler som Lundby Efterskole at gå ned fordi at de via det fysisk pres kommer ud over deres grænser og der er ikke pædagoger og psykologer på skolen til at tage sig sådanne elever. De vælger at gå ud. Da skolen var ny og sin eksperimenterede fase tabte de 36 ud af 77 elever som forlod skolen før tid.

Personlighedsudvikling er en farlig størrelse og burde alene ligge i hænderne på trænede psykiatere. Det hører sig ikke hjemme til diverse firma-events ej hellere på efterskoler. Der er ingen hurtige psykologiske tricks.

Da retssagen mod ledelsen af Lundby Efterskole ikke er slut endnu, så vil vi ikke udtale os om skyld. Men uanset udfaldet af retssagen så bør undervisningsministeriet se på ikke alene Lundby Efterskoler, men alle efterskoler som via pres og straf kaster sig ud i hvad de kalder personlighedsudvikling, men snarere burde kaldes adfærds regulering.

De elever som kom hjemmefra med værdier og begrænsninger blev isoleret fra deres familie og sat i potentiel farlige situationer hvor en af dem så var den tragiske sejltur. Når de er isoleret fra deres bagland i form af forældre og venner der hjemme, så kan den sunde fornuft skride især hvis den naturlige skepsis de måtte have haft omkring sejlturen bliver fejet væk under trusler og sanktioner.

Det har aldrig været vigtigere at være Helikopter forældre når vi taler om Efterskoler. Måske burde forældre landet over tænke sig over 2 gange inden at de lader deres barn rejse.


Kilder:

søndag den 6. januar 2013

Fokus på efterskoler

Efterskolerne er som sagt gået ind på et marked som ellers traditionelt har tilhørt plejefamilier og opholdssteder.

Vi har efterlyst fokus på denne markedssegment og vi er blevet kontaktet af en Amerikansk menneskerettighedsorganisation, som har valgt at etablere en afdeling i Danmark.

De har grundlagt en blog som de har valgt at kalde "Den kritiske efterskoleblog".

Vi kender ikke indholdet af bloggen, da den er ved at blive udarbejdet.

Vi har herunder et link til deres blog, så må læserne selv fælde deres dom.

Kilde:
Den kritiske efterskoleblog (Domestic prisoners of conscience)