lørdag den 30. april 2011

Alle kommer til at betale for en fejlslagen anbringelsespolitik

For noget tid siden skrev vi om Egedal kommune, hvor at hver eneste bevilliget støttestrømpe, krykke eller kørestol vil blive gransket for at se om man er kommet til at være for gavmild nu hvor at der skulle skaffes 35 millioner til at finansiere et overdrevent antal anbringelser.

Nu er det så Jammerbugt Kommune der skal være kreativ for at stoppe det bundløse hul, de selv har skabt.

Ingen steder går fri, ja selv den gratis tandlægebehandling som unge under 18 tilbydes vil blive udsat for nedskæringer.

Der er blot ingen som tænker på at gennemgå socialforvaltningens arbejdsmetoder og om de opholdssteder der skal huse de anbragte unge er udvalgt via almindelige udbudsvilkår frem for personlige relationer mellem sagsbehandlere og ledelserne i bostederne.

Kilde:
Anbringelser trækker tænder ud (Af: Bendt Godtberg, Danmarks Radio P4 Nordjylland, 21. marts 2011)

mandag den 25. april 2011

Ledighed er roden til al ondt

Vi blev gjort opmærksom på at der i forbindelse med sagen fra Svenborg nogle dage senere blev bragt et indlæg hvor at en varmemester fra det bolig område hvor at drengen på 14 år boede udtalte sig om hvorfor at det gik så galt.

Han peger på at SSP-samarbejde led skade da politi-reformen fjernede betjente i lokalområdet. Han efterlyser lokale initiativer.

Og det er en kombination af praktiske løsninger og ikke de ofte 6 måneders ventetid på en paragraf 50 rapport, der ikke beskriver barnets nuværende situation, der er brug for. Analyse er meget godt, men hvis barnets liv under sagsbehandlingen kommer mere og mere ude af kontrol, så er det en katastrofe.

Hele sagen handler ikke om kriminel lavalder. Det handler om et samfund hvor at der bliver stadig længere mellem myndighederne og borgerne. Et samfund hvor at politikerne aldrig tidligere har ladet sig styre af hvilke overskrifter der sælger og hvor bombatiske udmeldinger som boot camp og nul-rabat for ungdomsforbrydelser er det helt forkerte fokus at tage.

M.B. skulle have været hjulpet effektivt. Der skulle have været fastsat en praktisk konsekvens ved første lovovertrædelse. Noget manuelt arbejde som var nemt og ukompliceret samtidig med at de sociale myndigheder gik ind og hjalp forældrene med at sætte grænser. Istedet lod man slå til indtil at den alt for dyre foranstaltning førte til at man til sidst bragte ham i en situation hvor at han uden voksen supervision kom helt ud af kontrol.

Frede Jakobsen er en mand på gulvet som har mange gode pointer der ikke behøver at koste samfundet massive summer. Lyttede de ansvarlige politikere blot til ham, kunne megen ulykke have været undgået.

Kilde:
Når varmemesterens drenge bliver lømler - Vi bliver brugt som Svendborgs skraldespand, af Frede Jakobsen

fredag den 22. april 2011

Anbragte unge: Kastebold

I forbindelse med at Danmark sænkede den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år, så gik der knapt et døgn før at det første barn blev sigtet. Det drejede sig om en dreng på 14 år, der blev sigtet for brugstyveri af en bil. Denne dreng var en gammel kending hos familie-centeret. De havde selv anbragt ham udenfor hjemmet, men havde efterfølgende konkluderet at den pågældende foranstaltning var for kostbar i forhold til at løse drengens problem. Han blev derfor hjemtaget og i den lokale avis bragte man artiklen:

Hvem er egentlig mest vanvittig?

Vi har fået tilladelse til at gengive skribenten Finn Larsens kommentar herunder:


Svendborg kommunes handlemønster følger den typiske tendens vi ser i kommunerne når der er valgt løsninger baseret på en strategi, der går ud på at få problemerne til at forblive uløste indtil at de unge er myndige og eventuelle lovovertrædelser bliver en opgave for staten.

Nogle gange går denne strategi galt og da man ikke fra starten af har lavet en analyse der peger på løsninger baseret på de ressourcer man vitterlig har i lokalområdet, så ender man med at bruge residentielle løsninger, der nok vil opbevare problemet indtil at det enkelte individ er 18, men som er sårbare overfor økonomi og klæder den unge dårligt på udfordringerne der venter, når støtten forsvinder på den unges 18 års fødselsdag.

Man kan få den fornemmelse at nedsættelsen af den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år ikke har så meget at gøre med udviklingen i kriminaliteten begået af de unge, men mere er spørgsmålet om at staten vil ind og styre det kommunale selvstyre. Der er en afgørende forskel på en domstol og en administrativ afgørelse fra en sagsbehandler. Domstolen skal ikke skelne til økonomi. Den kan være ligeglad med om lovovertrædelsen er lavet først på året hvor kassen er fuld eller sidst på året hvor at kassen er tom.

Men domstolen og kriminalforsorgen har deres begrænsninger. For det første skal der være ofre til. Nogle skal lide under et ofte 2 cifret antal lovovertrædelse, før at man kan sætte dette system i svingninger. Og i relation til teenagere så ved man at de ikke kan tænke langsigtede på samme måde som voksne og derfor er betingede domme virkningsløse.

Da der vil være et element af tvang i forhold til de ressourcer domstolene ved f.eks. ungdomssanktionen vil kræve af kommunerne vil disse ofte heller ikke være så motiveret for at lave handlingsplaner og når der ikke er en rød tråd i et forløb, så bliver resultatet ikke godt. Måske er der derfor at næsten 60-80 af de unge, der er idømt en ungdomssanktion laver ny kriminalitet igen.

Der skal nytænkes.

I den forbindelse har gruppen bag hjemmesiden ”Retsreform Nu” foreslået at vi ændrer på hele tankemetodikken i forbindelse med unges kriminalitet. Der skal fokus på det individuelle ansvar og den enkelte handling.

Udgangspunktet er at man accepterer at unge kan begå fejl og hver fejl skal analyseres og munde ud i en konsekvens. Den konsekvens skal udføres i lokalområdet fordi at hver lovovertrædelse er ensbetydende med at der bliver taget noget fra lokal området i form af tryghed. Grundprincippet i den form for moderne retspleje, der på dansk hedder genopbyggende retspleje (restorative justice) er at den unge så at de reparerer på de skader vedkommende har påført lokalsamfundet. Når konsekvensen er udført så er retsvæsenets opgave løst og eventuelle andre opgaver, der skal løses i den unges netværk, bliver en opgave for de sociale myndigheder.

Men det er også nødvendigt at kombinere oplysning med analysen af handlingerne idet at der skal ligge et forebyggende element for de øvrige unge. Den unge mand har allerede trukket 2 piger med i faldet ligesom at han selv en gang blev trukket ned i dynget af nogle andre. Det skal være en samfundsopgave for alle unge at medvirke til at rette andre unge op og samtidig få en forståelse af de præmisser et retsvæsen arbejder under. I Danmark er der for står afstand mellem retsvæsen og befolkningens opfattelse af hvad der foregår. Det skader de unges respekt for loven, når vi voksne latterliggører domstolenes afgørelser. Det skal vi rette op i forhold den næste generation, for ellers bliver det aldrig bedre.

Dvs. i sagen med den unge mand, der desværre nok er kommet for langt, så vil en arrestation skulle medføre at han får en GPS-fodlænke på med restriktioner om at blive inde efter kl. 21 som en slags varetægtsfængsel indtil at han skal redegøre for sine handlinger foran et panel af unge senest ugen efter. Fodlænken er nødvendig for at stoppe ulykkens udvikling. Hver stjålen bil eller båd, hvert indbrud har medført ofre. Han vil få udpeget nogle ressourcestærke unge, der skal snakke med ham og guide ham til at få lagt kortene på bordet samtidig med at de taler hans sag. Panelet vil med vejledning af jurister så pålægge ham nogle konsekvenser der skal udføres. Kan de ikke relateres direkte til handlingerne vil det være konsekvenser der tages ud af en palette af samfundstjeneste, skriftlige opgaver og skriftlige undskyldninger.

Når konsekvenser er udført, så er straffeattesten blank. Fra dette punkt er det op til de sociale myndigheder at hjælpe. Træder den unge mand ved siden af igen, er det samme procedure. Ser man på statistikken bag dette koncept som er testet i flere lande, så er resultaterne gode. Under 5 procent begår ny kriminalitet og det er langt mindre end man ser når der anvendes indespærring i en eller anden form. Her er det typisk 25 til 35 % der vender tilbage. Et tal der dog kan formindskes ved at de indsatte får en mentor der følger dem fra dag 1 i fængslet til et år efter at de er løsladt og hjælper med at håndtere det massive papirarbejde, vi har skabt os i det vores embedsværk.

Hjemmesiden ”Retsreform nu” har en række artikler om system og her er nogle referencer.

Vi vil have en virkelig ny start, Retsreform Nu
Stor succes for børnedomstole, af Jesper Termansen, Berlingske Tidende, 21. september 2007

tirsdag den 19. april 2011

I Danmark straffer man mindreårige hårdere end voksne

I Danmark straffer man mindreårige hårdere end voksne.

I forbindelse med at 2 14 årige piger har fået lov til at føre deres sag foran Højesteret har vi denne kommentar:

Er det rimeligt? Er der ikke forskning på bordet som viser at unge ikke har udviklet deres fulde evne til at træffe langsigtede beslutninger før det tyvende fyldte år?

Så tidligt som i 2004 offentliggjorde det Amerikanske advokatsamfund en videnskabelig baseret artikel som påviste denne teori og i dag nyder den almindelig tilslutning.

Alligevel vælger Danmark at straffe mindreårige med en straf på næste 2 år, hvor at voksne vil kunne slippe med måneder.

Danmark har her en afstraffelsesform, som straffer børn betydelig hårdere end voksne for samme type forbrydelse.

Et kendt eksempel var et overfald på en ældre mand i bussen mellem Næstved og Præstø.

To mindreårige piger blev idømt en ungdomssanktion. En voksen kvinde som deltog på lige fod med de to unge fik 8 måneders betinget fængsel + 60 timers samfundstjeneste. Dvs. at hun ud over eventuelt varetægtsfængsel ikke skulle tilbringe en dag mere dag lås og slå, hvis hun blot udførte samfundstjenesten og holdte sig ude af kriminalitet i en periode.

De to piger skulle til en start tilbringe 2 måneder i en sikret institution, 10 måneder på en åben institution og 12 måneder under opsyn af kommunen.

Alle ved at ungdomssanktionen er en fiasko. Der er ikke påvist at denne form for afstraffelse resulterer i et lavere antal lovovertrædelser begået af de dømte hvis det måles i forhold til unge, som er idømt en normal frihedsstraf. Mere end halvdelen af de dømte begår ny kriminalitet under afsoningen af straffen.

Netop fordi at der to parter ind over afsoningsforløbet i form af stat og kommune, så behandles de unge forskelligt. Erfaringer går tabt når 99 forskellige kommuner vælger at løse opgaven på 99 forskellige måder uden skelen til hvad der virker andre steder.

2. fase af ungdomssanktionen er på en åben institution. Her har vi før efterlyst åbenhed om hvordan at det enkelte sted udvælges idet at det ikke foregår i licitation som det er tilfældet med indkøbet af andre ydelser til kommunerne. Det giver en unødig grobund for en mistanke om korruptionslignende tilstande. Det er også her at de dømte oplever så store udsving i behandlingen at det grundarbejde som er lagt på kun ca. 60 dage i en lukket institution går tabt.

Et Spørgsmål kunne være om de lukkede institutioner overhovedet er i stand til at udrede de unge på den korte tid, så eventuelle psykiske sygdomme som kunne være en faktor, kan blive opdaget så kommunerne også får denne vitale information til deres rådighed når de skal beslutte hvor at den unge dømte skal bo under 2. fase af ungdomssanktionen.

I en artikel serie i BT for nogle år siden beskriver en ung mand sin manglende respekt for det danske retssystem. Han påpeger de mange tiltalefrafald som den egentlige årsag til at han i stedet blot venter på at afsone i et normalt fængsel. Her er åbenlyst et problem. De kommunale familiecentre kører deres løb og domstolene deres. Da bøder ikke virker på unge mennesker og døgnanbringelse er dyrt, så er det at give et ungt menneske en chance dagens medicin.

Men det er en bitter og virkningsløs medicin. Det er en hån imod ofrene. Det er respektløs for det enkelte unge menneske.

Vi er her af den opfattelse at domstolene bør gå ind og overtage noget af arbejdet fra de sociale myndigheder. Tvangsfjernelser skal for domstolene med det samme så de unge, hvis liv det først og fremmest handler om, kommer til at nyde en juridisk beskyttelse. Lovovertrædelser skal adresseres med samfundstjeneste, stuearrest med fodlænke og timeout i kommunal regi. Hjemmesiden ”Retsreform Nu” har en række sider om dette emne. Ved at adressere lovovertrædelser tidligt og i kombination med en handel hvor at de unge får tilbudt at straffeattesten kan nulstilles ved at udføre en indsats, så vil de unge få respekt for loven.

Vi må håbe at Højesteret kommer frem til en fornuftig konklusion så Danmark får en gangs skyld vil følge forskningen på retsområdet når vi taler om mindreårige.

Kilde:
Højesteret får første sag med 14-årige (af Jacob Gyldenløve Aaen, Danmarks Radio, 18. april 2011)
Adolescence, Brain Development and Legal Culpabilit (The American Bar Association, Januar 2004)
Piger slipper for fængsel efter overfald (Af Kristina Wulff, TV2 Øst, 14. april 2007)
Tvivl om ungdomssanktionens virkning (Jyske Vestkysten, 27. februar 2009)
Smid mig i spjældet (af Mikael Børsting og Søren Møller Andersen, BT, 2. november 2002)
Retsreformnu Nu (Forskningsside)

mandag den 18. april 2011

Dødsdom for at kaste med ælber - i Canada?

En blogger kendt som ab1959 på TV2 skrev følgende indlæg som nævner den store andel af anbringelsessager med fejl.

Nej, man skulle ikke mene at en dødsdom er passende for at kaste med æbler. Også selv om at man er 15 år og måske ikke helt rask i hovedet.

>Men en dødsdom var hvad 4 måneders fængsel udviklede sig til for 15 årige Ashley Smith. De 4 måneder som hun fik for at kaste æbler efter et postbud blev på grund af disciplinære foranstaltninger udvidet til 4 år. Ikke på noget tidspunkt var der nogle som tænkte over om hun hørte hjemme et sted hvor at væggene var bløde.

I stedet fik hun peber spray og isolationscelle.

Ikke at det kan forekomme i Danmark. Vi ved alle at der er administrative fejl i 64 procent af alle tvangsfjernelsessager hvis man læser rapporter fra ankestyrelsen. Vi ved alle at 2 års ungdomssanktion let bliver til mere da langt størstedelen af de unge på ungdomssanktionen begår ny kriminalitet under afsoningen. Ordningen fastholdes dog da man ikke kan finde på noget bedre.

Så vi kunne gå skabe unge mennesker der bliver psykisk syge på grund af deres anbringelse.

I Canada blev man træt af Ashley Smith. Det kan være at det også koster 7.000 kr. i døgnet på en sikret institution som det gør her. Så da hun en dag proklamerede at hun ville afholde necktie party, så blev personalet instrueret i at kigge på og gribe ind når hun blev blå og holdte op med at trække vejret.

Der er masser af videoer på nettet om hendes tid op til selvmordet, men ikke af selve handlingen, så vi ved ikke om personale fik tid til en kop kaffe. Strategien med at vente slog måske fejl, da hun døde efter at have underholdt personale med sit dansenummer.

Hun blev 19 somre gammel.

Jeg kom til at tænke på hendes sag efter i søndags hvor at der var en dansk krimiserie med et mord i fængslet. Personalegrupper og ledelse i de danske fængsler er jvf. aviserne uenige i om der kunne ske mord i Danske fængsler. Jeg tænker at mord nok er lige i overkanten, men man har hørt om mennesker der tager deres liv i under varetægtsfængslingerne inden at de får dom og man derfor ved om de er skyldige eller ej.

Måske har vi også haft en Ashley Smith sag i Danmark. Måske får vi det som følge af "Barnets lov" der har medført at Danmarks måske mest upartiske domstole "Børne og unge udvalgene" samt ankestyrelsen nu får ændret deres bemanding så der kommer endnu flere fra "anklagemyndigheden" med ind for at afgøre børns skæbner på bekostning af de mere upartiske politikere. Det er en skamplet for Danmark, da den dømmende magt ikke skal være sæbet ind i forvaltningens arbejde, men derimod være uafhængig som det var tænkt i grundloven.

Kilder:
Ashley Smith suicide prompts probe into other prison deaths (The Star)
Undersøgelse viser fejl i sagsbehandling ved anbringelser af børn(Ankestyrelsen)
Svækket politisk kontrol med tvangsfjernelser (Sjællandske Nyheder)

fredag den 15. april 2011

Tvang er vigtigere end barnets tarv

Her er et blog-indlæg som blev bragt d. 1. dec. 2008 af en blogger på Avisen 24's hjemmeside af brugeren cirsium. Indlægget lyder:


Nu får alle frivillige anbringelser et stort element af tvang. Man kan nemlig ikke længere få lov til at beskytte sit barn mod overlast under en anbringelse. Forældre, der står fortvivlet og set deres barn skrige og få mareridt om natten, forældre hvis barn bliver mobbet eller slået af andre børn under en FRIVILLIG anbringelse kan ikke længere tage barnet hjem og meddele, at barnet ikke kommer tilbage før forholdene er ordnet.

Man kan nemlig ikke hjemtage barnet før kommunen har taget beslutning om det må ske. Desuden skal det bestemmes hvor lang en hjemgivelsesperiode, der skal være.

Samtidig får kommunen mulighed for pludselig - og uden varsel at lave en frivillig anbringelsen om til en permanent anbringelse, som ikke engang behøver at opfylde kriterierne for en tvangsanbringelse. Der er kun ét skud i bøssen. Når først det er taget beslutning, skal sagen ikke længere kunne kræves genoptaget.

Sådan ser lovforslaget i hvert tilfælde ud ved de første gennemlæsninger. Læs mere her:

https://www.borger.dk/Lovgivning/Hoeringsportalen/Sider/Fakta.aspx?hpid=198

Efter min mening er forslaget et klart brud på menneskerettighederne. Jeg KAN ikke acceptere, at en sagsbehandler, som slet ikke kender mit barn, skal tage beslutning om hvorvidt han mistrives så meget, at han skal hjem øjeblikkeligt eller ej.

Jeg har prøvet at stå i den situation. Helt særligt den gang mit barn skreg både dag og nat. Det var en aflastning i næsten plejemæssigt omfang. Vi var under trusler om tvang og kunne ikke hjælpe ham. Vi risikerede en tvangsfjernelse hen til den person, vi regnede for årsagen til problemerne.

Kun fordi personen blev afsløret som løgner og bedrager - og blev afskediget øjeblikkeligt af kommunen - fik vi dengang vendt udviklingen. I de fire måneder vi helt selv passede ham fik han det igen godt. Det er veldokumenteret. Det, der var galt var, at en kommune, som ikke kendte vores barn personligt, havde magt til at omsorgssvigte vores barn i næsten et helt år - true os med falske anklager - og gjorde det.

Siden dengang har vi fået anbragt vores barn et fantastisk godt sted. Vi er meget med i arbejdet og han trives. Vi fik meget hurtigt fuld styr på det, så det er en forældrestyret anbringelse. Og tænk - vi forældre her lavet en konfliktfri og god anbringelse. Det har vi været bedre til end kommunen.

Nu får kommunen så ret til at regere over både os og vores barn. Og - tænk igen på, at i kommunen er det jo mennesker, som slet ikke kender ham . De kan ikke bedømme om han er i fejludvikling. De aner slet ikke om han har det godt eller dårligt, hvis ikke andre fortæller dem det. De har INGEN mulighed for at tage selvstændige og fornuftige beslutninger. Dem giver man så fuldmagt overfor en familie, som man ikke kan sætte en finger på - og som gennem tiderne har været langt bedre til at tage vare på deres barn end kommunen.

Hvis vi er gode forældre, hvorfor er vores barn så anbragt på institution? Jo - han er så krævende som 12-15 almindelige børn. Så det er alligevel en meget stor opgave. Derfor er vi utroligt glade for at få hjælp til den opgave. Bemærk ordet "HJÆLP". Med det her forslag er det ikke HJÆLP - der er det STRAF. Og det er jo ikke bare forældrene man straffer - det kan lige så vel være børnene.

Med dette forslag, som laver frivillige anbringelser til tvang, er der behov for at lave en helt ny type anbringelser. Her må man udskille de anbringelser, hvor man anerkender, at forældrene er dem, der bedst kender barnet og derfor tager beslutning om barnet. Der skal være mulighed for reelt frivillige og forældrestyrede anbringelser.


Kilde:
Original blog-indlæg

tirsdag den 12. april 2011

Sygdom - det er en dårlig ide at konfrontrere det offentige system med

Vi fik en mail i forbindelse med vores dækning af Egedal og deres håndtering af børne- og ungdomsområdet. En håndtering der har medført et massivt underskud i den forholdsvis lille kommune.

Dette indlæg handler dog om en sag på sygedagpengeområdet. Det er ikke morsomt at blive langtidssyg. I disse tider hvor at erhvervslivet er trængt vil tilknytningen til arbejdspladsen forholdsvis hurtigt ophøre. Målet med sygdomsbehandling må altid være at få den sygdomsramte tilbage på arbejdsmarkedet, men når det ikke kan lade sig gøre har der i det seneste årti været flere eksempler på at folk så falder igennem systemet.

I denne sag er det Egedal kommune som har prøvet at knække en borger så meget at denne ikke længere vil være klient hos kommunen på den ene eller anden måde. Dvs. ved fraflytning eller ved at borgeren falder fra. Her følger borgeren egen resume af forløbet:


November 2005 styrt fra hest.
1.Skadestuen
2.Reumatolog siger: normal slidtage ellers er det piskesmæld. (Men skriver det ikke i min journal – det finder jeg ud af da sagen begynder at gå i hårdknude ca. 1. år efter) Lever i et smerte*******. Men indretter mit liv efter smerterne.
3.Reumatolog, smerter
4.Reumatolog. læge
Træning, massage, zoneterapi, akupunktur, fysioterapi, - tiden går, alle siger ting tager tid…!

Egedal kommune:
skiftende sagsbehandlere, glemt i systemet, manglende sagsbehandlere osv.
Arbejdsprøvning på Trollesbro efter hård kamp med Egedal kommune.
5 måneder i arbejdsprøvning på Trollesbro Hillerød. Ny diagnose november 2007, mens jeg er på Trollesbro. Center for rygkirurgi Svend Erik Børgesen finder efter 2 år, at min bruskskive i nakken er smadret. (Vurderes ud fra samme MR scanningsbilleder brugt hos den 1. reumatolog)
Svend Erik Børgesen’s udtalelse: har du fået at vide, at det er normal slidtage? Det er jo tydeligt at se, at brusskiven er smadret. Sådan ser normal slidtage ikke ud. Eneste rigtige løsning er operation. (Bruskprotese)

1 måned før operation bliver sygedagpengene taget fra mig på forket grundlag. Dette får jeg medhold i, i beskæftigelsesankenævnet og får sygedagpenge til og med januar 2008. Herefter går der ca. 1 år, før jeg får det endelige svar på, om jeg er berettiget til sygedagpenge. Bliver opereret – indopereret ny brusprotese mellem c5 og c6 i nakken. Svend Erik Børgesen skrive ligeledes at det måske ikke har nogen effekt, da jeg har gået med skaden så længe.
”sygemeldes yderligere 3 måneder fra center for rygkirurgi, til fornyet arbejdsprøvning” UDEN SYGEDAGPENGE.
Jeg slapper af som jeg skal, og træner forsigtigt nakken, som jeg får besked på ifølge hospitalet. Føler mig klar efter 2 måneder - Meddeler Egedal kommunen, at jeg ønsker, at blive arbejdsprøvet på ny. De mener jeg er rask og skal revalideres. Hvilket jeg bestemt ikke er. Kommunens sagsbehandler JM mener ikke, der er kød på til noget som helst. Jeg mener jeg skal arbejdsprøves, da jeg stadige ikke kan stå med bukket hoved og bruge armene. Smerter i arme og ben. Kan ikke sidde. Smerter i fødder og knæ – overbelastning. Foruden smerter i nakken og migræne. Som forøges, ved bilkørsel - tog er værst. Ifølge fysioterapeut forligeligt med piskesmæld.

Kommer efter kamp med kommunen igen på Trollesbro i Hillerød, UDEN LØN. Arbejder i receptionen igen.
(Trollesbro får penge for at have mig – derfor kalder jeg mig den syge slave fra Egedal kommune)

Gå til psykolog og får konstateret post traumatisk stress. Psykologen mener jeg skal gøre oprør, så derfor hænger jeg en seddel op på tavlen fra kursist til kursist, hvor der står: ”ONLINE underskrift-indsamling mod dårlig sagsbehandling.” Får besked på, at jeg ikke må ytre mig med andre ”kursister” om min situation og det ender med jeg bliver bortvist fordi jeg hænger sedlen op.

Finder selv et nyt sted at blive arbejdsprøvet, dette er i samarbejde med Egedal kommune ” 6 uger hos Ølstykke dyreklinik” arbejder der ”3 timer om dagen”, men med mange sygedage. Kæmper med sigende smerter og låsninger i ryggen. Arbejdsprøvning stopper, jeg hører intet fra Egedal kommune. Ingen afsluttet rapport – ingen ting. UDEN LØN.

Holder 3 ugers ferie – Hører intet fra Egedal trods adskillige henvendelser. Herefter genoptager jeg mit ”job” så godt jeg kan i Ølstykke dyreklinik, for at holde mig i gang. Ønsker virkelig at forblive på arbejdsmarkedet og KÆMPER. Stadig UDEN LØN, Skriver dagbog.

Min Advokat: Find en virksomhed, som evt. vil ansætte dig i fleksjob, så kan vi presse kommunen på den måde.

Jeg finder virksomhed som er villig ”Bravida i Hillerød” Jeg orientere Egedal kommune herom, både gennem advokat og via e-mail. Hører intet fra kommunen. De svare ikke på breve og når de svare er det: ”sagen bliver taget op den og den dato”. Herefter besked, åååh det nåede vi desværre ikke, så nu bliver det den …. Hører intet trods adskillige henvendelser. Har personlig kontakt med Egedal kommune, om man ikke nok vil skynde sig lidt. Svar: Nu er det en meget omstændig sag!

Jeg kæmper med mig selv for, at forblive i job, for at kommer videre med mit liv. Får stadig ikke sygedagpenge, venter stadig på svar. Psykisk er det hårdt, for hvis man mister retten til sygedagpenge. Bortfalder rettighederne til ledighedsydelse. Hvis man ikke har fleksjob med det samme. - IKKE FAIR.
Så jeg kæmper alt for hård for at forblive i Bravida. Arbejdede der i 3 mdr. UDEN LØN – frivillig arbejdsprøvning. Men til sidst måtte jeg Kapitulere. Smerterne tog over, jeg sov ikke om natten pga. smerter. Foruden kraftig forøgelse af smertestillende medicin.

Kontakter Egedal kommune for evt. påbegyndelse af pensionssag. Fortæller sagsbehandler JM, at jeg har fået meget dårligere. At jeg ikke kan klare at arbejde. Har bisidder og min mand med. (Foruden det, optager jeg samtalerne på en Mp3’er).

Sagsbehandler JM, mener stadig ikke jeg er berettiget noget som helst. Charlotte Rieland min bisidder, gør ham opmærksom på, at der er kommet nye oplysninger til sagen. Som han skal tage med i sagen. Hvilket han ikke mener. Vi kræver at JM indhenter nye oplysninger. At han indhenter oplysninger fra Bravida. Vi aftaler til sidst, at JM skal indhente nye oplysninger. Charlotte Rieland skriver notat. (Hvilket JM ikke gør).

Falck Healthcare bliver sat på sagen ”for hurtig udredning”:
Efter rundbordssamtale med: Overlæge MPH Freddy Vainer, Cand. Psych. Aut. Christian Kragh Pedersen, min egen læge Susanne Surlykke, min bisidder Charlotte Rieland, min mand Henrik Elkrog Sørensen. Det bliver understreget, at sagen bør afsluttes hurtigt, da det har været en opslidende forløb for BS. At det vil forværre min tilstand med flere arbejdsprøvninger. Min bisidder Charlotte Rieland spørger: om alle er enige om, at jeg ikke har nogen erhvervsevne i ethvert erhverv. Alle svar ja igen svare nej. Men min sagsbehandler JM noter ikke dette i min journal. Så derfor er det ikke beskrevet nogen steder. (har lydoptagelser fra mødet)

Min læge udtaler efter mødet: Du behøver ikke være nervøs, for hvis ikke du får pension nu, er der noget helt galt. Alle lægelige dokumenter peger på pension.

Resurseprofilen i partshøring:
Jeg får 3 dage til at komme med indsigelser til resurseprofilen (fredag lørdag søndag) inden sagen om pension, bliver taget op teamledermøde. Finder adskillige fejl, som ikke når at blive rettet. Klager til daværende Borgmester Svend Kjærgård i skriftligt brev over dette.

Vi klager til borgmesteren Svend Kjærgård adskillige gange over sagsbehandleren. Over at fejl ikke bliver rettet og skrevet ind i min journal/resurseprofil. Sagen går til JM som svarer på sin egen klage, at han ikke laver fejl. Intet bliver rettet – Vi klager igen til borgmesteren over, ”at det vi klager over ikke bliver rettet…!” Vi får samme svar fra JM.

Afslag på pension i kommunen – anker til beskæftigelsesankenævnet:
Min bisidder siger: Du kan være ganske rolig, de skal nok finde alle fejlene i beskæftigelsesankenævnet. Men de kan jo ikke finde fejl, som ikke er beskrevet nogle steder…!

Akt indsigt i hvad Egedal sender til beskæftigelsesankenævnet:
Sagsbehandler JM hiver enkelte sætninger ud af konklusioner. Så det lyder som om jeg har en arbejdsevne, hvis sagen i kommunen bliver afsluttet. Her finder vi ligeledes ud af, at vigtige lægelige dokumenter heller ikke er medsendt. De klager vi har sendt til borgmesteren angående, rettelser til resurseprofilen er ikke med.

Beskæftigelsesankenævnet:
- Her har jeg stadig ikke fået svar på sygedagpengesagen, så nu har jeg to sager kørende. Får afslag på forlængelse af sygedagpenge. ”Selv mener, at jeg har ventet på lægelig behandling – så kan man nemlig godt forlænge sygedagpengene ifølge loven”.

Når man får frataget sygedagpengene, bortfalder retten til ledighedsydelse, ”hvis man bliver visiteret til fleksjob”. Alle ved hvor svært det er at finde et fleksjob. Hvilket også blev et stress moment for mig.


Afslag fra beskæftigelsesankenævnet, på retten sygedagpenge og afslag på pension: – sagen går tilbage til kommunen, intet bliver rettet. Kommunen får blot at vide, at sagsbehandlingen har været for langsom. Forfra til en kommune, som intet foretager sig…
– beskæftigelsesankenævnet peger på fleksjob.

ALT sortnede for mig – kunne ikke forstår det…?
Hvad er gået galt?
Forsøger selvmord – Bliver indlagt på lukket afdeling psykiatrisk hospital i Ballerup.
Hvem kan nu hjælpe mig ? Føler mig uretfærdigt behandlet. - Klare ikke flere kampe med Egedal kommune. Bliver indlagt på psykiatrisk hospital i Ballerup. Her kigger 3 socialrådgiver på sagen. De ikke forstå afslaget og påpeger de mange fejl i et skriftligt brev til beskæftigelsesankenævnet. Som de 3 socialrådgivere sagde: de er gået let hen over sagen inde i beskæftigelsesankenævnet. Diagnose derfra: Ingen behandling, belastningsrelateret reaktion. (post traumatisk stress)
Får her kendskab til, at psykiatriske hospital i Ballerup. Tidligere har haft mennesker indlagt, som har klaget over JM. – men det gør man ikke noget ved. Det har man ikke beføjelser til. Men som de sagde, nu ved vi, at det er rigtigt, når mennesker klager over JM.

”Sagsbehandler JM; jeg kan ikke foretage mig noget i sagen, før du er færdigbehandlet psykiatrisk hospital i Ballerup” (– men jeg får ingen behandling).

Anker sagen til ankestyrelsen:
– Men de tager sig kun af principielle sager.
Sagen går retur til beskæftigelsesankenævnet om, at det skal indhente alle oplysninger i sagen.
(Man kan ikke få aktindsigt i hvad beskæftigelsesankenævnet fortager sig. Eller hvilke dokumenter der bliver lagt til grund for en afgørelse.)

Endeligt svar den 3. december fra beskæftigelsesankenævnet.
- De holder fast i deres afslag - intet bliver rettet.

Sagen er nu sendt til folketingets ombudsmand.

Jeg gav kommunen 1 måned til at svare og da jeg stadig intet hørte fra kommunen, klagede jeg igen til borgmesteren:
E-mail til borgmester Willy Eliasen, at jeg ikke ønsker JM som min sagsbehandler. Samt hvad der videre skal ske i min sag.

Svar pr. brev den 13. januar: Sagen er afsluttet. Hvis jeg ønsker sagen optaget igen, skal jeg henvende mig på Egedal kommune i aktiv og integrationsteamet. (kopi vedhæftet som fil)

19. januar 2010 – møder op på aktiv og integrationsteamet, for at få sagen genoptaget. Får besked på, at jeg får skriftligt svar. Om en dato for et møde.

21. januar 2010 svar fra sagsbehandler JM.. - Sagen er afsluttet. (kopi vedhæftet som fil)
21. januar 2010 henvender jeg mig igen til aktiv og integrationsteamet med skriftligt brev, som jeg personligt får underskrevet at de har modtaget. (kopi vedhæftet som fil).


Beklager det alligevel blev et langt brev…


Med venlig hilsen

Britta Margetli Sørensen – den syge slave fra Egedal

Kilde:
Debatindlæg på Facebook-gruppen: LOVFORSLAG der vil få balance i sygedagpengeloven

søndag den 10. april 2011

Kontroversiel metode gav pige livet igen

Den meget omstridte Doman-Delacto som på trods af opnåede resultater ikke nyder officiel anerkendelse, har givet en pige livet igen.

Faderen til den hjerneskadede pige - Larz Thielemann - er gået i rette med det etablerede behandlingssystem som ikke anerkender denne måde og har udgivet en bog, som hedder Sofies nye verden (ISBN-10: 879897940X)

Sagen viser at familie med behov for hjælp nogengange ikke finder hjælpen i systemet, men derimod er nød til at at finde ressourcerne og økonomien til at finde den optimale behandling i privat regi.

Kilde:
Larz Thielemann kritiserer det danske behandlingssamfund i ny bog (Rikke Søholm, Lokalavisen, 12. Oktober 2010)
The Institutes for the Achievement of Human Potential (UK Wikipedia)

torsdag den 7. april 2011

Flere reaktioner på sagen fra Fenskær Efterskole

Vi har fået lov til at gengive endnu et læserbrev-indlæg vedr. voldssagen fra Fenskær Efterskole:

Jeg vil mene at forældre skal være langt mere agtpågivende inden at de lader deres børn gå på efterskole. Ikke alene har vi disse voldssager. På Maglesø Efterskole fik både gerningspersoner og offer lov til at gøre året færdig. Domstolen fandt at der skulle fængsel til, men ellers tror jeg egentlig at skolen helst ville have klaret problemerne internt.

Der synes at være et marketingsmæssigt hensyn at tage i sådanne tilfælde som skolerne vejer over elevernes velværd.

Så er den manglende omtanke på vandet og i andre fritidsinteresser. Det er ikke kun Lundby Efterskole, der har haft en episode på vandet. Kongenshus, Odsherred og Humble efterskole kan også være med.

Der er problemer med screeninger af lærere. Baunehøj, Hjembæk og Staby Efterskole har haft episoder med noget frimodige ansatte, der var været for interesseret i pigerne.

Men denne sag viser også at Efterskolerne ikke vil tage socialt ansvar. Berlingske Tidende har skrevet om hvordan at unge med problemer får "slettet" deres journal hos deres hjemkommuner imod at love at opføre sig ordentlig på en efterskole istedet for at blive sendt på en decideret institution. Problemets rod er kommunernes økonomi. Men hvis den unge har en psykisk lidelse, så kan den unge ikke altid overholde det. Kommunerne ved det. Efterskolerne ved det. De fik netop ikke beskåret tilskuddet fordi at de har en tung opgave at løfte for samfundet.

Og så svigter de på denne måde. Jeg er næsten uden ord.

Det ser ud som om at familier der overvejer et efterskoleophold for deres børn, bør genoverveje deres beslutning. Hvilke forældre ville ikke sætte sikkerheden højest inden at de accepterer at deres barn kan bo langt væk fra hjemmet?

Skandale efter skandale hagler ned over disse efterskoler. Det bliver relevant at spørge sig selv om hvorfor at forældrebetalingen er massiv når skeletterne falder ud af skabet.

Kilde:
Grusom voldssag: Elever ydmygede kammerat seksuelt (dagbladet HolstedBro-Struer)

søndag den 3. april 2011

Kommunale budgetter under pres - handicappede kommer til at betale

På Sjællandske nyheders hjemmeside kan man læse om en dame der må vente 8-10 uger på en kørestol. En læser ved navn Albert Hansen skriver:

I en tid med knappe ressourcer er det en tragedie at handicapområdet i næsten alle kommuner deler budget med børne- og ungeområdet.

Stigende udgifter til pleje- og aflastningsfamilier, samt næsten nul-konkurrence på døgninstitutionsområdet har medført at mange kommuner oplever budgetunderskud på dette område.

Senest var Egedal kommune ud i medierne med et sådan underskud, som i deres tilfælde beløb sig til 35 millioner.

Ser man på kommunernes indkøbspolitik, så er leverandørerne af hjælpemidler under ganske stort pres. De skal igennem EU-udbud. De bruger måneder på at kvalificere sig og fortjenesten er på grund af denne hårde konkurrence minimal. Ingen kan derfor have lager. Stole og andre ting kommer direkte hjem fra fabrikker i udlandet.

I sidste uge besluttede man sig for at pleje ikke skal i licitation. Det er en beklagelig beslutning taget i betragtning af Danmark bruger 20-25 % mere pr. barn end i Sverige og Norge. Meget tyder på at konkurrencen på døgnanbringelser ikke fungerer, når to nabolande, der ligner os meget, kan gøre det så meget bedre.

I Egedal meldte man ud at man nu vil gå hele området igennem. I praksis betyder det at de fysiske hjælpemidler fra krigens tid overlever og folk må vente på kørestole osv. Det er sikkert som amen i kirken idet at højt uddannet fagpersonale vil stå med børn i hånden og spørge politikerne om de vil fravælge børnene fremfor pressede grupper med marginal medietække, der kun kan få social- og sundhedshjælpere som deres talerør.

Kommunerne burde bede eksterne konsulentfirmaer om at udrede familie-centrene og se på om ressourcerne udnyttes optimalt, fremfor at gemme sig bag personalet.

Kilde:
Kommunen: Vent 8-10 uger på en kørestol (Af Kaster Nørgaard Hansen, Sjællandske Nyheder)