søndag den 18. december 2011

Indlæg nr. 100

Dette er indlæg nummer 100. Hvad er der så sket siden at denne blog tog sin start primo 2011.

Ja, næsten ingen ting!!

Men også kun næsten. Der er kommet mere omtale i medierne af de fordækte forhold der eksisterer mellem kommunerne og deres underleverandører, når det handler om anbringelser af børn og unge.

Men vi er kun lige begyndt. Vi vil vende stærkt tilbage i 2012.

I mellemtiden vil vi ønske Jer alle en god jul og et godt nytår.

onsdag den 14. december 2011

Ansatte skræmmes til tavshed

En nylig afsagt dom ved retten i Odense tegner til at virke afskrækkende for ansatte på landets døgninstitutioner der måtte opleve hvad de tolker som svigt eller sløset omgang med offentlige midler.

To kvindelige pædagoger blev dømt for æreskrænkelse. Deres bekymrede udmeldinger på vegne af de sårbare børn blev tilskrevet at være en del af en personalekonflikt.

Men vil en medarbejder der bliver bekymret for et barns velbefindende der ligger ud over hvad ledelsen finder er behovet med samme barn være en udtryk for en konflikt?

Derved vil alle klager kunne afskrives som partsindlæg i personalesager. Resultatet er at anbragte børn med denne dom har fået færre der har interesse i at tale deres sag, idet ingen vil sætte indkomsten til deres egen familie over styr i en så voldsom grad som denne sag viser.

Det er en rigtig ærgelig dom og må egentlig ses som et forsøg på at dæmpe den stigende kritik der har været af de vilkår som anbragte børn i Danmark må tåle.

Kilde:
Pædagoger dømt for æreskrænkelse (af Pia Duus Jensen, Danmarks Radio, 7. december 2011)

fredag den 9. december 2011

Min sag (Ekstra bladet): Gratis behandling af psykiske sygdomme ønskes

Vi fandt dette indlæg på Ekstra-bladets "Min Sag". Vi finder indlægget sympatisk og vil bede Jer om at støtte det:


Forestil dig hvis du har et barn med depression. To har 2 valgmuligheder:

  1. Lad sygdommen udvikle sig og når barnet er selvmordstruet, så bringer du barnet op til nærmeste psykiatriske hospital, hvor at barnet får gratis behandling, men sendes tilbage, når tilstanden er stabil uden at være helbredt fordi at køen er virkelig lang. Ved hver dyk er det ny indlæggelse. Den løsning er gratis.
  2. Du går til din sagsbehandler. I samarbejde med din sagsbehandler finder I et behandlingshjem hvor at dit barn bor 6-18 måneder indtil at depression er behandlet færdig. Den løsning koster jvf. bekendtgørelse nr. 498 af 2011 flere tusinde kroner ud over indeholdt børnecheck. Du må sælge dit hus og meddele eventuelle søskende at barnets helbred kommer foran tab af social omgangskreds og skoleskift.

Man kan ikke forsikre sig imod konsekvenserne af valg 2 og for mange kommer det som et chok idet at de naivt tror at indlæggelser er gratis i Danmark.

Er det retfærdig at behandling af den samme sygdom i offentlig regi kan koste så mange penge at de flestes økonomi ville kollapse alt efter hvem som står for behandlingen?

Er det ikke på tidspunkt at gøre noget ved dette så vi kan bevare illusionen om at vi er et velfærdssamfund?

Det synes jeg. Derfor har jeg oprettet denne sag.

Kilde:
Det originale indlæg på Ekstra-Bladets hjemmeside

mandag den 5. december 2011

Behandling eller pleje. Det er en smagssag

Når et barn bliver så behandlingskrævende at kommunen vurderer at der skal døgnanbringelse til eller kommunen simpelthen har et princip om at man ikke vil bruge specialskoler, men hellere anvende inklusion eller gå skridtet fuldt ud når inklusionen ikke slår til, så kommer spørgsmålet om pleje kontra behandling op.

Ikke overraskende har det givet anledning en række retssager og der vil komme mange flere. Bloggeren AB1959 har på TV2's blog skrevet nedenstående indlæg om dette emne:

Behandling eller pleje. Det er en smagssag

En kollega har en teenager der er ramt af svær depression. Vi kender alle belægningsgraden på de psykiatriske afdelinger, så efter 14 dage der blev teenageren hjemsendt.

Men selv om at teenageren nu blev udskrevet, så turde forældrene ikke lade deres barn være hjemme og i skole kom teenageren slet ikke.

Så var det at den rare sagsbehandler sagde at der var et behandlingshjem, hvor at teenageren kunne bo et års tid og blive så meget bedre at teenageren kunne komme tilbage til sin gamle skole og gøre den færdig.

Som en lille erkendtlighed ville de have børnechecken, når nu teenageren ikke bor hjemme. Det kunne familien godt forstå.

Alt fra fryd og gammen indtil at kommunen vendte tilbage med en ekstraregning på 4.100 kr. pr. måned for pleje af teenageren. Og denne regning var ud over børnechecken.

Kommunen mener nu at depressionen ikke er rigtig behandlingskrævende men kun plejekrævende. Derfor betragter man forældrene som nogle dovne hunde, der har dumpet deres teenager som en ekstra byrde til det offentlige.

Man kan få gratis behandling for mange ting, men ikke psykiske sygdomme. Disse sygdomme er stadig forbundet med skam og kan man skræmme familierne væk med massive regninger, så er det fint.

Jeg har fundet et link som fortæller om de regler som ligger til grund for hvad jeg regner som dybt uretfærdig og direkte diskriminerende for familier med handicappede eller syge børn.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=137218

Hvad mener I?


Kilde:
Behandling eller pleje. Det er en smagssag blog.tv2.dk

fredag den 2. december 2011

Operation X - Man tør næsten kun håbe på inkompetance

De 2 udsendelser om det sociale område åbner for en række spørgsmål.

Resultatet har indtil videre været at kommuner har udsendt pressemeddelelser om at de bestemt mener at de betaler et beløb som er berettiget selvom Tv-udsendelserne ret tydeligt rejser begrundet mistanke om at der er en række kontraktforhold, som trænger til revision.

Når en kommune betaler en kvadratmeterpris som lyder på det dobbelte af hvad markedsprisen lyder på, så får man en mistanke om at der ligger mere end inkompetence bag. Vi taler om en arbejdsplads der fylder godt i lokalsamfundet. Odsherred tiltrækker ikke just industri og handel i disse år. Når et opholdssted kan beskæftige ca. 100 mennesker i de forskellige afdelinger falder der selvfølgelig noget af til lokale underleverandører.

Men at skulle forestille sig at kommunen vælger at lukke øjnene for børnenes skæbner og økonomien i dette foretagende for at vægte arbejdspladser og eventuelle gevinster af personlige relationer er med et enkelt år udansk.

Det er forhold vi ikke forbinder med vores samfund. Det er forhold som vi forventer at finde i Afrika eller Sydeuropa - ikke i Danmark.

Tilbage står så inkompetence fordi at det er den eneste årsagsforklaring vi kan acceptere.

Vil afsløringerne i Operation X få en blivende effekt?

Dette er tvivlsomt.

Tilbage i 2002 bragte Ekstrabladet en artikel, som peger på en række af de uretfærdigheder, som udsendelsen påviste.

Det er ikke mindre end 9 skamfulde år at de samme mønstre har fået lov til at eksistere.

Uacceptabelt ? Ja! Men vi må lade det passere med en forklaring gående på inkompetence som det sker med en række uregelmæssigheder på landets opholdssteder og behandlingshjem, samt i plejefamilier.

For vi kan ikke tåle at tænke på alternativet.

Kilde:
Vi arbejder som slaver (Ekstra-Bladet, 28. november 2002)

torsdag den 1. december 2011

Åhuset - ord mod ord - men ingen kontrol

Alt imens at injuriesagen stadig kører ved retten så må man stille spørgsmålet om hele affæren ikke kunne have været undgået hvis der havde været tilsyn med Åhusets metoder og forhold.

Formanden for Børns Vilkår, Peter Albæk spørger i en artikel på Danmarks Radios hjemmeside hvor at børnene er henne i hele denne affære.

Det var et postulat om at børnenes behov ikke blev taget alvorligt og at stedet blev kørt som en forretning med fokus på profit, der udløste en undersøgelse som blev mødt af en mur af tavshed og som derfor måtte konkludere at det ikke var muligt at påvise kritiske punkter, der udløste den nuværende injuriesag.

En af de ansatte der stod frem med kritik havde ikke økonomi til en sag og måtte indgå forlig, men der er stadig to medarbejdere i skudlinien.

Kunne uanmeldte tilsyn være svaret eller kan et opholdssted udarbejde procedurer imod dette?

Faktum er at sagen skriger på ændringer i tilsynet - eksisterende som ikke-eksisterende, anmeldt eller ikke-anmeldt.

Kilde:
Hvor er børnene henne? Danmarks Radio