mandag den 28. februar 2011

Er medierne lobbyisternes lydige får?

I forbindelse med den meget omtalte udsendelse Er du mors lille dreng blev spørgsmålet rejst om hvorvidt at vi så et næsten konstrueret eksempel.

Problemet lod ikke familien komme ordentlig til orde. Ingen talte familiens sag.

Udsendelsen kombineret med nogle grelle eksempler, hvor børn helt uacceptabel led eller direkte mistede livet på grund af forældrenes svigt har om noget lagt bunden til dagens lovgivning.

Idag betragtes alle familier som om at de er på nippet til at tage livet af deres børn.

Resultatet har været at der bliver fjernet flere børn i Danmark end i de lande vi sammenligner os med.

Udsendelsen Er du mors lille dreng blev 10 år senere fuldt op af Er du mors lille dreng? - 10 år senere. Igen blev debatten påvirket af interesseorganisationer indenfor branchen og en ny debat - denne gang om tvangsadoptioner blev kastet ud det offentlige rum.

Lader vi os for let manipulere?

Kilde:
Vilkårlige tvangsfjernelser, af Rune Engelbreth Larsen, Humanisme.dk

tirsdag den 22. februar 2011

Hjemmeside: specielbørn.dk


Hjemmesiden præsenterer sig med følgende tekst:



Velkommen til Foreningen for forældre til specialbørn i Køge Kommune

Vores intention med denne forening er at skabe sammenhold, støtte og faglig bistand m.m. til forældre og deres børn som er bosiddende i Køge kommune.


Det er på tide at forældre til børn med diagnoserne Autisme, Asperger, ADD, ADHD m.fl. organiserer sig. En lovgivning som er blandt de strammeste i verdenen er idag skyld i at Danmark fjerner 25 procent flere børn end i de andre Nordiske Lande.

Problemerne kan for en stor del holdes skjult imens at børnene er i vuggestue eller børnehave. Andre problemer som f.eks. væske i ørene kan holdes barnet tilbage med hensyn til udviklingen af sproget og skjule for f.eks. en autisme-diagnose. Et tilfældigt valg af en skovbørnehave kan på grund af den megen aktivitet i hverdagen skjule for at et barn lider af ADHD.

Når børnene så starter i skolen, viser problemerne sig. Manglende koncentration eller for megen koncentration så eleven ikke magter at gå videre til næste punkt i læreteksten alamerer social-forvaltningen der som et typisk embedværk så helst ser at familierne retter ind alt imens at de starter med at pege som en lang række eksterne faktorer der kunne være skyld i at børnene er som de er.

Er det mor eller far som er problemet på grund af en opdragelse baseret på værdier fra 1968'ernes hash-tåger. Husk på at forældrene som børn har været udsat for DR's Børne og ungdomsafdeling, samt fraktioner som Børnemagt. Hvad kan de ikke havde taget med som social arv til deres børn?

Når børnene så endelig får lov til at blive udredt, så er der ingen grænser for hvilke institutionelle tiltag hos "vennerne" i LOS man kan tilbyde. (Husk på at sådanne ydelser ikke kommer i offentlig udbud. Paletten af udbud klares over nogle kopper kaffe i halvt mørkelagt kontor nede på Rådhuset.)

Der bør være et modspil - en kontrolfunktion. Men når staten ikke har modet til at etablere funktioner som f.eks. en Børneombudsmand, så må forældrene gå sammen.

Foreningen har hjemme i Køge, men de bør ret hurtigt få afdelinger i samtlige af landets 99 kommuner. Aldrig har der været så meget behov for det.

Kilde:
Hjemmesiden specielbørn.dk
Forældre danner front mod kommune, af Jesper From, Sjællands Nyheder, 20. februar 2011

mandag den 21. februar 2011

Kommunesammenlægninger og kontrol

Med tilladelse fra bloggens ejer Birthe (efternavn er os bekendt) har vi fået lov til at bringe hendes blog indlæg om anbringelser. Hun skrev:

Jeg er stadig heroppe hos min kusine og er nu kommet endnu længere ned i stakken af den lokale Farmer Tidende.


Nordenfjords har man billige kvadratmeterpriser og man har Fiskere som er gået i land. Robuste mænd, som kan tøjle nok så mange unge drenge og piger, der er blevet så forsømt at de kun kan bruge musklerne til at klare sig igennem dagligdagen.


I min sidste indlæg skrev jeg noget om et sted i Ringkøbing. Heroppe Nordenfjords er opholdsstederne blevet mange af de gamle kommuners største virksomheder og der gik lidt Korsbæk over det hvor at de kommunale tilsynsfolk der skulle sikre at børnene blev behandlet anstændigt måske skelede lige lovlig meget til, hvad en kritisk rapport kunne betyde i form af tab af arbejdspladser, nu hvor al anden industri og fiskeriet var underdrejet.


Således startede en tidligere murer hvad der nu er blevet en stor institution. Opholdet starter ganske som på stedet i Ringkøbing ved at de unge skal indsluses. Det bliver de isoleret fra de andre unge isoleret med nogle store mænd og så skal man se hvad der kan gøre dem sure og få dem til at reagere.


Det lugter lidt af at der alene handler om muskelstyrke og ikke om at nå ind til den unge. Det medførte for år tilbage at stedet kom under tilsyn og en artikel i BT fortæller om at voksne af det modsatte køn ville i underbukserne på en ung pige og det finder jeg ikke OK uanset om der kan være nok så nobel et formål.


Hvor om alt er så har kommunesammenlægningen medført en positiv ting. Nu er et opholdssted ikke så stor en magtfaktor i lokalsamfundet længere og for nylig så lukkede man en kæde af opholdssteder der alene baserede deres virke på profit og lavtlønnet ukvalificeret arbejdskraft. Se dette indslag fra TV2/Nord:

Seks opholdssteder i Jammerbugt Kommune lukker

Jeg frygter dog at det kun er toppen af isbjerget. Der er alt for mange penge i hele socialsektoren til at der skulle have været meget bedre revision på for længe siden.

Kilder:
"Marketings" rapport om Solhaven
Skærpet tilsyn med opholdstedet Solhaven , Nordjyske
Plejere flåede mine trusser af , BT
Opholdssteder mistænkes for fusk , Nordjyske

søndag den 20. februar 2011

Lundby Efterskole - alle har fejlet

En kombination af efterrationalisering og bagklogskab har skabt kø ved håndvasken. Den part som ikke kan svare igen, fordi at han med stor sandsynlighed har mistet livet - læreren - er skydeskive for episoden og de andre parter prøver at få tørret skandalen af her.

Men der er andre at bebrejde:

For det første er søfartsstyrelsens regler kombliceret når der er tale om mindre både. Det er næsten umuligt at konstruere en redningsflåde til en kajak eller kano. Der er ikke ret mange kanoer der har nødradioer, lysblus og gps med når de sejler op af Gudenåen.

Alligevel så dikterer reglerne dette, hvis en skole måtte få lyst til dette, da der ville være tale om erhvervssejlads.

Når reglerne bliver for svære at følge, så opstår der civil ulydighed - bevidst eller ubevidst.

Men skolen må også sikre at der på stedet ikke opstår en kultur som afviger for meget fra samfundets normale normer. I den forbindelse må vi citere skribenten Kresten Johnson der i forbindelse med en artikel med titlen Præstø-sagen: Reglerne er umulige at følge på Danmarks Radio's hjemmeside skrev:

Det er vel delvis et spørgsmål om det er en systemfejl eller en macho-kultur på stedet, der er skyld i ulykken.


Jeg har selv sejlet ned af Gudenåen i september måned med min folkeskoleklasse. Det ville ikke kunne lade sig gøre jvf. søfartsstyrelsens regler og vi var en del afsted fra mange skoler.


Men forældrene skal kunne være sikker på at eleverne ikke udsættes for unødig fare og i dette tilfælde vidste forældrene slet ikke hvad skolen praktiserede. Det er her at der kan sættes ind.


Eleverne ville måske på en normal skole sige fra. En af de ting som gør en efterskole speciel er jo netop at de danner en sub-kultur på skolen, dvs. en hel anden tæt måde at være sammen på. Ganske som man ser det med rockere, religiøse grupper osv. sker der det at der så dannes et nyt sæt normer for ansvarlig opførsel. Det er nødvendigvis ikke en negativ ting, men der skal på en eller anden måde være en dæmper på det, da det ellers har tendens til at eksalere indtil noget forfærdelig går galt.


Jeg må angribe at mange af efterskolerne praksiserer en form for isolation ved skoleårets start hvor at eleverne ikke må have computer og mobil på værelse, så de kunne reflektere med omverdenen i forhold til de nye normer. Måske skulle forældrene være lidt mere ind over som helicopterforældre. Dermed vil der blive kunnet stillet spørgsmål til udviklingen i kulturen på stedet, når ledelsen som man har kunnet se i medierne så klart har meldt ud at de ikke vil blande sig i hvad faglærerne laver.


Jeg blander mig som mellemleder i de salgsmetoder mine sælgere praktiserer. Vi har opsat nogle standarder for hvilke metoder der må bruges og ikke bruges i forhold til kunderne, da vi har et renome at beskytte. Jeg stiller mig undrende over hvorfor at ledelsen på skolen ikke har trådt i karakter, specielt da man i Folketidende (lokal farmertidende på Sydhavsøerne) har kunnet læse om en tidligere episode.


Jeg syntes at det er forkert at lægge ansvaret på bestemte personer, idet at jeg oplever at mange har fejlet.


Søfartsstyrelsen ved at de tabte sagen oppe ved Odsherred Efterskole. Kort efter dommen måtte det have stået dem klart at de måtte få politikerne til at lave loven om. Husk at en elev døde for år tilbage under vintersejlads i Kano over ved Humble. Elever har også været i fare ude på Hjarbæk Fjord.


Forældrene skal sige fra overfor et skolesystem, hvor at de ikke kan tale i mobil med ungerne hver aften. Det er ungernes første tid udenfor hjemmet. De kan ikke sige fra overfor autoriteter i denne situation fordi at de risikerer udsmidning på grund af det.


Ledelsen på skolen må afstikke regler.


Lærerne må indse at de ikke er supermænd og tage de nødvendige duelighedsprøver og navigationskurser.


Alle skal lære af denne sag, så det ikke sker igen.

Vi ser i disse dage forsøg på at lægge ansvar fra sig. En ledende medarbejder har udtalt at han ikke kan forstå hvorfor at eleverne sejlede ud. Han håber vel at få efterskoleforeningen som er en stærk lobbyist-organisation her i landet vil formå at lade som om at reglerne er strammet op, så skolen kan betale sig ud af krisen og komme videre. Så er det næsten for nemt at købe sig fred ved antyde at en medarbejder har været ude af kontrol. Specielt når denne ikke tage til genmelde.

Søfartsstyrelsen ved godt at deres regler er rettet imod større både. De har ikke været i dialog med skolerne. De har som de embedsmænd de er udtalt at deres regler er gode nok, selv når tallige professionelle arrangører har stået frem og har udtryk ønske om at ville sikkerhed mere med det resultat at de støder hovedet imod en mur hos embedsværket.

Men der findes også en part som slet ikke har tænkt over at de stadig bærer et ansvar som forældre selv om deres børn er flere kilometer væk til dagligt. Forældreansvaret er ikke taget alvorligt nok når man accepterer at en skole f.eks. kan forbyde mobiler, email og Facebook helt i nogle måneder så eleverne forventes at overgive sig til stedets kultur helt og holdent. For hvad hvis stedets kultur er decideret syg og baseret på konstant at bryde grænser - for eleverne selv, for lærererne og på vandet. Et eller andet sted kunne det udvikle sig til at man forsøger at bryde naturens og fysikkens love. Går det ikke godt så falder hammeren og det vil blive kontant betaling, som eleverne og lærerne ude på bugten så smertelig oplevede.

Tragedien på Præstø Fjord er ikke en enkelt mands gale værk.

Det er en system-fejl!!!

Alle parter skal tage deres ansvar alvorlig! Lærere, forældre, skolens ledelse og Søfartsstyrelsen. Alle har pligt til at det skal kunne lade sig gøre at tage elever med til søs. Måske ikke hele året rundt, men ihvertfald når vandet opnår en given temperatur.

lørdag den 19. februar 2011

Brønderslevsagen - systemfejl

Det er med gru at vi nu kan læse anklageskriftet imod det forældrepar, som flyttede til Brønderslev.

Jeg kan faktisk ikke få mig selv til at beskrive anklagepunkterne. Så grusomme er de.

Men sagen havde knap nok nået forsiderne på landets medier før at den offentlige forvaltning udstillede systemets mangler.

Hvilken kommune har svigtet, er befolkningens og ikke mindst børnenes spørgsmål.

Hvilken kommune skal betale gildet, er den offentlige forvaltnings spørgsmål.

Hvordan er det kommet så vidt - især taget i betragtning at Danmark tvangsfjerner 25 procent flere børn end Sverige og Norge - at en så indlysende sag får lov til at finde sted i årevis på trods af at forskellige parter måtte have reageret - er umiddelbart en gåde.

Men netop det høje antal af tvangsfjernelser indikerer at der måske er en grusom fejl ved det danske system. Måske er det de forkerte børn som bliver tvangsfjernet. Måske er det de "lette" børn som er billige i pleje og som kan anbringes hos almindelige plejefamilier og institutioner hvor at krav om en bestemt andel af faguddannede kan blive ignoreret uden at det er specielt skadende for børnene, som først bliver tvangsfjernet. Da der ingen udbud er af disse ydelser er det ren leverandør pleje for at have nogle i baghånden hvis der skulle opstå en akut krise.

De svære tilfælde får derimod længere snor idet at et enkelt barn hurtigt kan koste 100.000 kr. om måneden hvis det måtte komme til en tvangsfjernelse. Her var der tale om 8-9 børn (Når de fylder 18 så er det ud på gaden og glemt af systemet, så om de ældste ville have været et problem kan man ikke vide). Det er potentielt næsten en million kroner. Det er en massiv post på næsten hvilken som helst kommunes budget.

Først var familien en opgave for Skanderborg kommune. Siden blev de en opgave for Lolland Kommune og så blev det til Brønderslevs kommune ærgrelse på deres jord at skandalen blev for åbenlys.

Det er tid til en afgørende revision af system. Vi må forlange at:

1) Familieafdelingerne i Danmark kommer under faglig revision. Pengene disponeres forkert. De små og uinteressante sager, hvor at et barn leger med dukker og bamser i teenageårene, eller er blevet gidsel for Folkeskolernes manglende kapacitet til at rumme folkets børn tager opmærksomheden fra de virkelige slemme sager. Den økonomiske krise har allerede presset lande der primært har satset på anbringelser på institutioner til at udvikle nye behandlingsmetoder i hjemmet med gode resultater til følge. Støtte i hjemmet kombineret med støtte i skolen / alternativ et individuelt forløb i Folkeskolen parallel med den almindelige klasseundervisning koster 10-20 gange mindre end en anbringelse og det giver en afgørende fordel for familie-centrene: De får foden indenfor i hjemmet og alvorlige sager som den omtalte undgås. Mishandlingen kan ikke længere skjules, hvis der er besøg i hjemmet en til to gange om ugen.

2) Børne- og ungdomsudvalgets kompetencer i tvangsfjernelsessager fjernes. Tvangsfjernelser skal behandles i byretten med det samme. En dommer skal ikke side som et gidsel - som en del af systemet. En domstol skal være uafhængig af det kommunale system.

3) Børnene skal have adgang til en ombudsmand funktion. De skal have mulighed for at få kontakt til en voksen hjælp udenfor det kommunale system. Der skal skabes en mulighed for at de kan få rådgivning der sikrer dem imod økonomisk spekulation den kommunale administration.

De alvorlige sager skal frem i lyset. De skal findes som grannåle i den skov af bagatelagtige sager som er skabt af et system, der populært sagt har sendt alle medarbejdere ud i arbejdet som sælgere der skal skaffe arbejdet hjem til afdelingen helt uden professional kontrol.

Det er nu eller aldrig. Der må aldrig mere være en Brønderslev sag - for børnenes skyld.

Kilder:
Brønderslev sender aben videre: Vanrøgtssag er Lolland Kommunes ansvarPolitiken, 19. Februar 2011
Misbrugsforældrepar flygtede fra kommune til kommune, Politiken, 27. Februar 2011

torsdag den 17. februar 2011

Sejlads til elever - for vigtigt et spørgsmål at overlade til en interesseorganisation

Efterskoleforeningen vil nu gennemse reglerne for elevsejlads og sørge for at få indskærpet at skolerne også følger reglerne.

Det er lidt for sent og lidt for lidt.

Landet over sender tusinder af familier deres kæreste eje til efterskolerne. Det gør de i forvisning om at de generelle retningslinier for kostskoleområdet sikrer at deres børn kommer hjem i et stykke.

Netop derfor accepterer forældrene at børnene vil komme til at leve under vilkår som begrænser dem socialt i forhold til hvad de unge kan udfolde sig med i det øvrige samfund.

Netop derfor accepterer de at nok kommer de unge bedre med rent fagligt på grund af at de på grund af isolationen på skolerne, men at der også følger en pris med for denne faglige fremgang i form symptomer lignende post-traumatisk stress tilstande hos eleverne. Symptomer som en del kommuner nu aktivt adresserer via specielle aktiviteter for elever der vender hjem, så de står bedre stillet med hensyn til ungdomsuddannelser, hvor at hjemvendte efterskole elever har stået for et større frafald end dem som aldrig har været afsted.

Forudsætningen for accepten af dette store afsavn for børnene er dog at sikkerheden er i orden og det har denne ulykke, samt informationen om at det langt fra var et særsyn, rokket ved. Offentligheden ved nu at der har været tidligere episoder - både på denne og på andre efterskoler. Forældrene er utrygge.

Her kan en privat forening som efterskoleforeningen ikke indspist sætte dagsordenen for hvad der skal accepteres. Efterskoleforeningen er et lobbyist organisation, der senest brugte massive ressourcer for at påvirke vores folketingspolitikere så efterskolerne usolidarisk slap ud af de generelle nedskæringer i samfundet. Det på trods af at Dansk Industri savner en samfundsgevinst ved brugen af et koncept som Efterskoler. Også med hensyn til et ankenævn for elever, der bliver smidt ud, har de med held bekæmpet.

Bolden der handler om elevernes sikkerhed ligger hos ministerierne dvs. myndighederne.

Hvad efterskoleforeningen måtte komme frem til er ligemeget. Det stunt som præsenteres er damage-kontrol.

Vi skal ikke forglemme at skolerne er inde i en branche-glidning, når man taler om målgruppen.

I langt større omfang end før visiteres unge af kommunerne til efterskolerne hvor at de før ville være havnet på en decideret døgninstitution. Ofte ved skolerne ikke at det er en kommunal betalt klient, idet at socialforvaltningerne vælger at begrave sagsakterne med nogle lysere udtalelser inden at de sender eleven til optagelse på en efterskole.

Skolerne er også gået ind i markedet omkring integration af unge med anden etnisk baggrund. Ofte tiltaler efterskolernes begrænsede sociale miljø unge fra den målgruppe idet at kostskolekulturen har rod i udlandet, hvor at der ikke er så stort et råderum med hensyn til personlige valg for mindreårige.

Kort sagt: Skolerne står overfor en masse udfordringer og det mindste at de har brug for er at myndighederne stiller spørgsmål ved om de helt enestående massive tilskud, der følger med hver elev.

Spørgsmålet som står tilbage er: Falder myndighederne for dette marketingsstunt?

Kilder:
Efterskoleforeningen ser fremad, af Søren Geisler, Danmarks Radio, 16. februar 2011
Minister: Ulykke har givet stof til eftertanke, af Simon Ydesen, SN, 16. februar 2011
Efterskoler sætter elevrekord, Politiken, 23. maj 2008
Gudløshed skræmmer mere end tro (Berlingske Tidende)

mandag den 14. februar 2011

Hvad må de sociale myndigheder ikke

Dette er en titlen på en hjemmeside offentliggjort i 2001 i bladet Faklen. Den er siden blevet opdateret med hjælp fra hjemmesiden tvangsanbragt.dk

Siden påpeget det primære problem ved kontakt til det offentlige.

Alle tilbud er at beregne som krav.

Tilbyder det offentlige en familiekonsulent, så mener de at de vil bryde døren ned og tage børnene, hvis de ikke får foden indenfor.
Tilbyder det offentlige en aflastningsordning, så mener de at forældrene har givet lov til at lade andre få børnene i pleje.

Der findes ingen tilbud!

Når kommunerne beder forældrene om at hoppe, så skal forældrene spørge om hvor højt at der skal hoppes og ikke om der skal hoppes i det hele taget for alternativet er at kommuerne kan tage børnene og det kan de fordi at der sidder en stakkels byretsdommer som i Børne og Unge-udvalget er gidsel for systemet og netop ikke er en uafhængig dømmende indstans som Grundloven ellers dikterer at dommere skal være. Han er suppleret med valgte politikere, som ikke har års uddannelse som balast til at få imod forvaltningens indstilling.

Bloggen taler om at dokumentere og undlade at miste besindelse. Den taler om skjult aflytning om nødvendig for at dokumentere hvad der er blevet sagt.

Det burde ikke være nødvendigt i Danmark anno 2011, men desværre er det ofte kun den eneste farbare vej.

Læs bloggen og tag rådene til Jer.

Link -> HVAD MÅ DE SOCIALE MYNDIGHEDER (IKKE)? - modspil.dk

søndag den 13. februar 2011

Tiden er inde til regulering

En båd kæntrer og der er ikke engang nødraketter ombord. Omfanget af tragedien der med stor sandsynlighed har kostet en lærers liv er på dette tidspunkt ikke kendt. 6 unge ligger i kunstigt koma og vi kan alle kun bede til Gud for at de må komme sig.

Havde det så været første gang at et sådan uheld skete, så kunne man tilskrive det tilfældigheder. Men det er ikke første gang.

En kæntring hvor at elever fra Odsherred Efterskole var indblandet fik kun en lykkelig udgang fordi at færgen til Sejerø tilfældigt kom forbi. Søfartsstyrelsen fik trukket skolen for domstolene, men de havde ikke opbakning i landets love og derfor endte sagen med minimale bøder til skolen og den lærer som ledelsen ansvarsfraskrev hændelsen over på.

Tidligere havde Kongenshus Efterskole sendt deres elever på sejltur ude på Hjarbæk Fjord og også her blev en hurtigt redningsindsats afgørende.

Sidst og ikke mindst sendte efterskolen i Humble eleverne ud i kajakker på et tidspunkt af året hvor at disse fartøjer kun bør bruges af personer med mange års ekspertise på grund af vandets lave temperatur.

Søfartsstyrelsen vil nu kontakte skolerne og bede om at de strammer op, men det er svært at få kontrol over et område, der har været vant til at arbejde uden regulering i så mange år.
faktum er at der er mange områder, hvor at efterskoler og andre institutioner, som har unge mennesker boende forholder sig ignorerende i forhold til de love og bekendtgørelser som landets myndigheder har.

Der er institutioner hvor at man ikke skriftligt har rapporteret når personalet gør brug af magtanvendelse overfor de unge.

Der er skoler hvor at rengøringen ikke sker i overensstemmelse med den bekendtgørelse, som er udstedt af arbejdstilsynet.

Aviserne taler om at der var tale om en slags rekordforsøg eller en slags manddomsprøve som udslag af en eller anden form for tradition på stedet.

En nærmere søgning viser da også at skolen tidligere har gjort brug af noget alternative undervisningsformer. Således udsatte de i deres elever for stress og kulde blot for at sende eleverne et politisk budskab om at støtte udsatte i en bestemt verdensdel upåagtet at eleverne på basis af deres kulturelle baggrund måske måtte prioritere udsatte medmennesker i deres lokalsamfund.

Det er på tide at der bliver gjort op med overlevelsesture, manddomsprøver, sejlture og diverse prøvelser baseret på såkaldt teambuilding blot for at flytte grænser hos eleverne. Tidens tendens til intensitet og adrenalin kick har skabt en overdødelighed og nok sker der ustandselig uheld fordi at folk søger disse grænser, men de bør ikke provokeres i et institutionelt miljø hvor at unge ikke kan sige fra som følge af en kombination af gruppepres og mindreværd i forhold til lærerens autoritet.

Man må ikke glemme at eleverne er på udebane. I modsætning til lærerens rolle på en dagsskole, er eleverne anderledes afhængig af at bevare en positiv relation til læreren på en kostskole i det at det i yderste konsekvens kunne gå hen og blive et spørgsmål om hvorvidt at eleven fortsat måtte gå på skolen.

Når den enkelte elev ikke kan sige fra, så må lovgivningen ændres så eleverne, der jo ikke er myndige, ikke bliver pålagt et ansvar de ikke har livserfaring til at kunne håndtere objektiv.

Danmark har ikke brug for en kilometer lang liste over unge, som er døde imens at de ikke boede hjemme. Den eneste metode til at reducere risikoen for dette er via en lovgivning som bliver strammet op.

Af de mange institutioner som unge kan sendes til, har efterskolerne et særligt ansvar. Via et hårdt arbejde fik de folketingspolitikerne overbevist om at de stort set skulle gå fri når resten af undervisningssektoren er blevet udsat for hvad der ligner en demontering af det danske undervisningssystem. Samtidig har de for en stor del overtaget et større segment af den gruppe af unge, der ellers vil blive sendt til institutioner som rummer et mere terapeutisk miljø, men hvor at fornyet visitering hos kommunerne har afsløret at en efterskole rummer rigeligt med støtte til denne gruppe af unge.

Når den største andel af eleverne er unge, der medbringer en sum skattebetalte kroner, så må samfundet stille krav om et vist niveau af sikkerhed for de unge.

Der var efter retssagen imod Odsherred Efterskole rejst tvivl om fortolkningen af hvad erhvervssejlads er. Denne usikkerhed er ikke acceptabel. Folketinget må gå ind og sikre at efterskolerne efterlever alle love i dette land lige fra arbejdsmiljølovgivningen til lovene til søs.

Kilde:
Datablad over skolen fra Fornits Wiki (På Engelsk)
Roturen var en tradition, af Charlotte Boman Hede, Ekstra-Bladet, 12. januar 2011
Uheld og hændelser v.friluftsliv, friluftsaktiviteter og på friluftsuddanelser mv., Dansk Vejlederkreds
18-årig kajakroer druknet, Politiken, 17. April 2005
Elever skal være flygtninge, Arbejderen, 9. Januar 2009

lørdag den 12. februar 2011

Også i andre lande savner man modspil til systemet

Fra Norge finder man sider som denne, som handler om at forældrene finder at de ikke får rådgivning med henblik på at få hjælp til deres problemer, men derimod ser på hvordan at de bliver hvirvlet mere og mere ind i systemet.

Se hjemmesiden: Til støtte for barnevernsofrene (Facebook side)

Flere lande efterlyser et system, hvor at der indføres en eller anden form for kontrol af om der skabes arbejde for at få politikerne til at øge bevillingerne i afdelingen eller for børnenes skyld.

Det er som om at øget fokus på tidlig hjælp eller dagsbehandling i stedet for døgnbehandling
hurtigt når medierne i form af at et budskab om at politikerne har beskåret midlerne uden skelen til børnene skæbner. Et budskab som er båret frem at lobbyister der er styret af de stærke interesseorganisationer på området. Her tænkes der primært på organisationer som repræsenterer bosteder og organisationer der repræsenterer de faggrupper, som er i faget.

Der er ingen statslig pres for at arbejde hen imod den nyeste viden på området uanset om den måtte føre til at færre mennesker bliver beskæftiget med at hjælpe de børn som er truet på deres velfærd.

Vi ved hvad der ville hjælpe Danmark et stykke vej i den svære situation som både familierne og politikerne står i så vores sociale system kan få gavn af nye behandlingsmetoder uden skelen til om disse måtte betyde et reduceret ressourceforbrug og dermed eventuel færre ansatte i kommunerne og hos de private aktører kommunerne køber ydelser hos.

Danmark bør have en børneombudsmand! Det kan kun gå for langsomt.

fredag den 11. februar 2011

Hvorfor lærer skoler og opholdssteder ikke af tidligere episoder?

Det var tæt ved at Lundby Efterskole i dag var ved at skabe en dansk udgave af den frygtelige General Slocum katastrofe der udryddede bydelen "Little Germany" i New York fordi at sorgen over at miste en gruppe børn ved et skibsforlis i forbindelse med en udflugt fik beboerne til at fraflytte bydelene for at starte på en frisk efter tragedien.

Der er ingen tvivl om at havde ulykken på Præstø Fjord resulteret i et større antal dødsfald, så havde fremtiden for skolen været tvivlsom. Risikoen for en massiv tragedie blev heldigvis forhindret via en effektiv og professionel redningsindsats fra redningsfolkenes side.

Men det havde ikke behøvet at komme til en skandale.

Søfartsstyrelsen har allerede indskærpet reglerne overfor efterskolerne i forbindelse med den noget skandaløse hændelse hvor at Odsherred Efterskole sendte eleverne ud og sejle i et fartøj som ikke var godkendt til sejlads med så mange elever. Tidligere så havde Kongenshus efterskole udsat deres elever for fare ude på Hjarbæk Fjord.

Og det er her at General Slocum katastrofen kommer ind i billedet. I dag kendetegnes den som værende årsagen til at man har regler i forbindelse med passagersejlads på lystfartøjer udenfor normal rutefart. Man havde kunnet undgået en katastrofe som den der ramte et udflugtsskib på Haderslev Dam, hvis man havde taget med lære af Slocum katastrofen.

Der er regler og de skal følges. Der er ikke grund til at flere børn skal slås ihjel på landets efterskoler. De fleste husker måske at en elev døde på grund af kuldechok på Humble Efterskole, som efterfølgende skiftede navn som damage-kontrol. Her blev de generelle råd om at undlade sejlads i kajak i vinterhalvåret ignoreret.

Denne totale tilsidesættelse af almindelige sikkerhedsregler til søs må stoppe. Vi taler om mulig tab af liv. Det er nemt at se at reglerne tilsidesættes fordi at skolerne kun risikerer en lille bødestraf og det er fuldstændig lige meget i en tid hvor at de via lobbyisme overfor vore Folketingspolitikere gik fri af de almene nedskæringer i samfundet.

Overtrædelser af denne kaliber bør medføre frihedsstraf overfor skolens ledelse herunder skolens bestyrelsesmedlemmer. Sekundært må man spørge om det rimelige i at efterskolerne er gået fri af de almene nedskæringer i statstilskud, når Danmark i disse tider er under et økonomisk pres som ikke er set siden den depression i 30'erne.

Der vil være dem som vil mene at de er en risiko som eleverne selv er villige til at tage, når de tager på efterskole, men her er det vigtigt at bemærke at det bestemt ikke er alle som går på efterskole af eget valg. Der er unge som er tvunget fordi at deres hjemkommune har valgt ikke at tage ansvaret der ligger i Folkeskoleloven på sig, så de er nød til at forlade de trygge kår hos deres familie for at finde et skoletilbud, der passer dem og det er ikke rimeligt at pålægge de unge så stort et ansvar for egen sikkerhed.

Næste gang går det måske ikke godt. Hvor mange børn skal dø på danske efterskoler før at man strammer op.

Kilder:
15 er reddet op af vandet i Præstø Fjord, af Signe Fuglsang Midtgaard, Danmarks Radio, 11. februar 2011
General Slocum, Wikipedia
Krav om bødestraf for farlig sejlads, Nordvest Nyt, 4. november 2009
Uheld og hændelser v.friluftsliv, friluftsaktiviteter og på friluftsuddanelser mv., Dansk Vejlederkreds
18-årig kajakroer druknet, Politiken, 17. April 2005

torsdag den 10. februar 2011

BDO Kommunernes Revision: Der er penge at spare

På Bornholm har de et familiecenter, som i 2010 havde et underskud på 30 millioner kroner.

Nu har BDO Kommunernes Revision så analyseret afdelingens arbejdsmetoder og de sager, de havde. Konklusionen er klar: Der er penge at spare. 17. millioner kroner blot ved at gøre arbejdet korrekt.

Der er simpelthen fjernet for mange for børn. Det er i sagens natur kostbart for kommunen, men der er også en anden side af sagen. Det er traumatisk for børnene at blive flået ud af deres familie.

Men følelser tæller ikke. Det gør kun kolde kontanter.

Derfor er det glædeligt at dette kyniske menneskesyn på forvaltningens arbejde for en gangs skyld kan blive til gavn for børnene og deres familie

Kilde:
Familiecentret kan få både og, Af Anders Køpke Christensen, TV2 Bornholm, 8. februar 2011

onsdag den 9. februar 2011

En liv som anbragt er en karriere som vagabond

Jyllandsposten har bragt en artikel serie om anbringelser og en af artiklerne behandles en interessant problemstilling. Faktum er at det har vist sig vanskelig at sikre at en anbringelse bliver lig med at give barnet et fast adresse, som denne kunne nyde godt af i forsøget på at bygge livet op igen efter at have været fjernet fra sit nære netværk og støtte i sin egen familie.

44 pct. af de unge oplever at de må flytte igen under deres anbringelsesforløb. Der er mange årsager, men primært må man sige at der forud for anbringelsen har været lavet et større papirarbejde kulminerende med den omfangsrige paragraf 50 rapport, hvor at næsten alle aspekter af barnets liv er beskrevet.

På trods af denne indsigt i barnets liv, så vælges der forkert i hele 44 procent af anbringelserne.

Er anbringelsesgrundlaget så overhovedet i orden, når fejlmarginen er så stor? Danmark fjerner flere børn fra hjemmet end det er tilfældet i andre Nordiske lande. På trods af at man må formode at Danmark ikke har dårligere forældre generelt end hvad man ser i resten af Norden, så findes der ingen landsdækkende analyse af området, så man kan finde ud af hvad der går galt, når børn der ikke ville være fjernet i andre lande, bliver fjernet fra deres familie i Danmark.

Hvor er det politiske ansvar henne i denne sag?

Kilder:
Anbragt teenager: "Man er bare et nul", af Sarah Kott, Jyllandsposten, 23 april 2010

Børnerådet: Udsatte og anbragte børn har også ret

Børnerådet har udgivet en rapport som hedder:

Børnerådets forslag til styrkelse af anbragte børn og unges klageadgang

Faktum er at børn, der fjernes fra deres familie ikke har adgang til juridisk bistand og det er trods deres interesser lovgivningen påstås at støtte op omkring.

Alligevel er der mangler og alt for mange børn anbringes udenfor hjemmet, hvis vi skal sammenholde de Danske tal med tal fra de øvrige Nordiske lande.

Aldrig har det stået mere klart at Danmark har brug for en Børneombudsmand.

mandag den 7. februar 2011

Ansvaret for børn placeret på institution

Fra vor organisationer i USA rapporteres det at man i langt højere grad end tidligere formår at få myndighederne til at efterforske dødsfald, der sker når unge er placeret på institution. Således blev en special-skole i Texas lukket efter d. 4 dødsfald på 20 år.

Der er også lavet en dødsliste, så det er muligt at følge op på om antallet af døde falder eller om der skal arbejdes på fortsatte forbedringer.

Desværre er man ikke nået så vidt i Danmark. Tag f.eks. aflastningsinstitutionen Lunden. Først døde fem-årige Mette Hagemann Jensen da hun ikke hurtigt nok fik behandling for høj feber. Dernæst døde tre-årige Rasmus Bergholdt fordi at han blev lagt i en seng beregnet til større børn. Han fik halsen i klemme og blev kvalt.

I sådanne tilfælde vil det være på sin plads med en egentlig undersøgelse og fastsættelse af ansvar. Hvordan vil man sigte på at reducere antallet af dødsfald i døgnbehandling, hvis man ikke ser på de procedurer der ligger til grund for personalets beslutningsprocesser og får disse ændret?

Ved hvert dødsfald bør der nedsættes en gruppe på statslig nvieau der uden skelen til lokalinteresser kan analysere dødsfald og få fastsat ansvar. Ikke med henblik på en kriminel straffesag medmindre der er tale om vold, men for at ikke andre personaler begår samme fatale fejltagelser.

Kilder:
Fem-årig døde mens hun blev overvåget (Fyens Stiftstidende, 26. august 2005)
Tre-årigs død får ingen konsekvens (Fyens Stiftstidende, 9. maj 2006)

søndag den 6. februar 2011

De stærke interesse organisationer indenfor den sociale sektor

Det er svært for Folketinget at skulle forholde sig til dette område. Der findes ikke upartisk materiale til rådighed.

Først og fremmest kendetegnes området for at have stærke interesse organisationer. Først og fremmest er socialrådgivere og familiekonsulenter organiseret i faglige organisationer. Organisationer der ikke holder sig tilbage fra at udføre lobby arbejde, når der skal lovgives om børn og unge.

Et eksempel så vi kort før årsskiftet hvor at det kom frem at kommunerne havde anlagt en politik på anbringelsesområdet, så ligger mere i overensstemmelse med det niveau vi finder i vores nabo-lande. Danmark er kendt for at være det Nordiske lande, som fjerner flest børn fra hjemmet.

Straks var de faglige organisationer på banen og den ansvarlige minister måtte gå ind i sagen og forlange en redegørelse i faldet af anbringelser og de hjemtagelser, hvor at kommunerne havde vurderet at de havde begået en fejl ved at fjerne børnene i første omgang.

Men de faglige organisationer står ikke alene. Også Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud (LOS) var aktive i denne proces. Det er en forening, hvor at medlemmerne lever af de anbringelser som Kommunerne foretager. Kan man forvente andet end at de vil gå i front imod Kommunernes mere nøjagtige sagsbehandling?

Desværre så er det svært at få politikerne i tale med opdateret viden fra udlandet. I andre lande arbejder man hen i mod to målsætninger:

1) Undgå døgnanbringelse og anvende dagsbehandling i stedet.

2) Hvis døgnanbringelse viser sig at være uundgåelig så at mobilisere de ressourcer der er i barnets familie eller i barnets netværk.

Men denne moderne udvikling er en trussel imod LOS og også et angreb på sagsbehandlernes arbejde, som det er foregået hidtil. Resultatet er at disse to organisationer har etableret en uhellig alliance imod kommunernes reformer på området.

Kilde:
Fattige kommuner anbringer færre børn, af: Ritzau/Maria Av Skardi Bundgaard, Danmarks Radio, 2. september 2010
Udgifter til anbragte børn er slet ikke steget - de er faldet, Af Geert Jørgensen, DK-nyt, 28. januar 2010

lørdag den 5. februar 2011

FN kritiserer Danmark for at mangle en Børneombudsmand

Danmark har ikke en Børneombudsmand. Det er jvf. FN en mangel.

Desværre er ministeren uenig i FN's kritik. Også i dette tilfælde ser det ud til at vi har en politiker, som mener at FN's konventioner skal betragtes som hensigtseklæringer istedet for at være regelsæt, der skal integreres i vores lovgivning.

Børn under 14 kan ikke hyre en advokat til at tage hånd om netop deres interesser når kommunen mener at forældrene ikke leverer et stykke arbejde som er i overensstemmelse med børnenes behov. Det har de imidlertid behov for da deres forældre har meget lidt indflydelse på deres egen og familiens situation i disse sager.

Danmark: Det er simpelthen for dårligt.

Kilde:
FN: Danmark skal have en Børneombudsmand (Politiken, 5. februar 2010)

fredag den 4. februar 2011

Dagens blogger i avisen Urban

Dagens blogger i Urban skriver at rekrutteringen af plejefamilier nu er flyttet over på Facebook.

Link til avisen
Link til selve blog-indlægget

Hvad med et udbud i dagens aviser?

Det er igen et eksempel på at valget af leverandører sker på en ugennemsigtig måde, hvilket landets skatteborgere på ingen måde kan være tilfredse med.

tirsdag den 1. februar 2011

En lille skriv om døgninstitutioner

Med tilladelse fra blog-ejeren Kurt Joensen, vil vi her bringe et blog indlæg som han skrev i forbindelse med en noget omtalt episode fra døgninstitutionen Sofiedal hvor at personale på en udflugt betalte for at de unge mennesker kunne besøge nogle profesionelle kvinder som kunne dække et i dette tilfælde fremprovokeret behov.

For udenforstående der ikke arbejder med terapi kan det virke som en højst besynderlig fremgangsmåde valgt af personalet, men det er ikke uden fortilfælde. En terapeutisk kostskole som var placeret i Oregon anvendte en terapi-form der fik sin udbredelse i 80'erne hvor at teenagere der havde valgt at bygge en mur op omkring deres problemer skulle provokeres ved at de skulle opføre et stykke i et meget udfordrende sæt tøj foran de øvrige unge og personalet.

Der er her efter årtusindeskiftet stillet spørgsmål ved både anvendelsen af marathon terapi sessioner som strakte sig over mere en 24 timer, fordi at de i nogle tilfælde udviklede sig the psykodrama fremfor egentlig terapi og metoden med at bede unge om at klæde sig seksuelt og derved provokere deres seksualitet under opholdet. Om der var et terapeutisk sigte ved at lade personalet betale for de unges samvær, er svært at vide,da institutionen valgte at ansvarsfraskrive på ledelsesplan.

Hvorom alt er, så skrev Joensen:

Kan vi tåle at høre hvad der foregår på landets døgninstitutioner

Det er som om at der altid vil opstå en voldsom offentlig debat, når detaljer om behandlingsmetoder komme frem i offentligheden. Hvad der har været accepteret mundtlig praksis opstået under en tidligere ledelse eller måske ligefrem i et tomrum opstået af manglende nærværende ledelse kan skabe debat, hvis metoderne ikke konstant opdateres i forhold det ændrede moralbilledet som er ude i befolkningen.

Prøv bare at tænke på hvor meget at vi har flyttet os det seneste årti med hvad vi synes at de unge må indtage til ganske almindelige halballer og koncerter. De unge får deres jødestjerne i form af et armbånd, så de ikke kan købe alkohol. Det så man ikke for blot få år siden. Døgninstitutionerne må forstå at de skal følge med tiden.

Jeg skal ikke kunne sige hvad der har været praksis på netop denne institution, men læserne kan søge på reaktioner baseret på DR's udsendelse fra en anden døgninstitution ved Ringkøbing. Det er ikke artige ting der kommer frem og udsendelsesrækken viste at befolkningen ikke helt har føling med hvad der kræves af personalet på landets døgninstitutioner. Magtanvendelse vil altid se voldsom ud. Det vil altid vække minder om fortidens børnehjem Godhavn, der om nogen har sat standarden her i landet for hvad unge må tåle.

Jeg håber at den unge mand, som følte sig presset til grænseoverskridende handlinger over tid vil få sine psykiske sår helet. Den almindelige befolkning må stå måbende tilbage, men jeg kan fortælle at det at presse unge psykiske område når vi taler om sexualitet i mange år har været anset for at have været god skik, idet at det kan åbne for indsigt i den unges inderste psyke, der normalt er skjult bag en hård skald. En praksis som der heldigvis kom et opgør med på USA's nok mest respekterede terapeutiske kostskole, der hed Mount Bachelor Academy. Metoder der byggede på de samme principper der ligger til grund for presset imod den 17 årige blev brat stoppet efter 20 års virke af delstatsregeringen i Oregon.

Jeg håber at denne sag bliver en øjenåbner. Der skal et kritisk syn på de betingelser ca. 15.000 danske unge er anbragt under. Anbringelser der nemt koster en halv million stykket.

Kilde:
Pædagog bortvist: Lokkede 17-årige drenge til sex med prostitueret, af Tim S. Smidemann, Jydske Vestkysten, 6 august 2010