lørdag den 23. januar 2016

Når der er en meget alvorlig sag, så svigter socialforvaltningen

En pige på kun 15 år er anbragt i et voksenfængsel selvom landet faktisk har sikrede institutioner der er bygget til formålet og selvom det ligger på grænsen til hvad internationale konventioner tillader.

Anklagerne er alvorlige. At udtrykke sympati for terror er en definitionssag. Terror er terror så længe handlingerne foregår for organisationer vi i fremtiden ikke kan få gavn af. Frihedskampen under 2. verdenskrig blev en frihedskamp og ikke terror fordi vi vandt. Der er ingen tvivl om at det danske styre der arbejde under den tyske besættelsesmagt og tyskerne selv så frihedskæmperne som en slags terrorister. Fremtiden vil dømme Islamisk stat og undertegnede håber at denne organisation aldrig måtte kaste terror-stemplet af sig. Dybest set så var der en statsdannelse i området før de kom til og fremtiden for området bør afklares ved forhandling i de involverede lande.

Men at opbevare våben er straks meget mere alvorlig. Selvfølgelig skal pigen befinde sig under konstant bevogtning indtil at politiet har foretaget deres undersøgelser. Dette kan vi ikke være kritisable overfor.

Men der er to fejl i den behandling som myndighederne har givet pigen:

  1. Indespærringen burde finde sted på en sikret institution
  2. Den lokale socialforvaltning skal besøge pigen og sikre sig at hendes ophold foregår under kontrollerede forhold

Det er som at når vi siger ordet terror, så siger vi også at myndighederne ikke skal overholde basale regler. Udleveringen af en dansk kvinde til en retssag i USA med henvisning til at det kunne lade sig gøre fordi man havde fjernet basale kontrolforanstaltninger i forhold til at sikre om kvindens eventuelle handlinger i USA også var ulovligt i Danmark, viste sig at ende med at kvinden kom til at sidde i fængsel helt uden grund i et år. Der var ingen kriminelle handlinger at retsforfølge hende for da der var tale om simple ting på parkeringsbøde niveau, der forlængst var forældet.

Det kan vi ikke være bekendt.

Det er klart at terror skal bekæmpes. Det gør man ved at lave et samfund så transparent at en pige som den fængslede der boede langt væk fra ghettoer og som ikke havde et livslangt tilhørsforhold til en religiøs organisation der kunne påvirke hende her, suppleret med de så skadende opdragelserejser, aldrig skulle være faldet igennem maskerne.

Det er selvfølgelig en sag i en anden kaliber end de sager som socialforvaltningen typisk møder. Sager hvor barnet har for mange bamser, sager hvor barnet er præget af voksenmobning i skolen fordi barnet er sårbar på grund af sygdom i familien, sager hvor den raske forælder har svigtet sit ansvar ved ikke at lade sig skille fra den syge forælder hvorved børnene påvirkes af sygdom, sager hvor der skal beregnes bødestørrelse for anbringelse af et barn der er påvirket af en forælders sygdom jvf. bekendtgørelse nr. 498 af 2011 og ankestyrelsens principafgørelse 158-12.

Men pigens radikalisering var og er en social sag. Det var en udvikling som kunne have været forhindret.

Der er med andre ord skolelærere, pædagoger, sagsbehandlere der kunne have taget en snak med hende for uger, måneder og år siden. Mennesker som kunne have set signalerne og havde trukket hende væk i god tid. Her har Holbæk kommune ikke lavet noget godt arbejde. Problemet er at de fortsætter med at lave et dårligt arbejde. De har en forpligtelse til at besøge pigen.

Man kan fortænke kommunen i at satse på at pigen får en dom på over 3 år, så hun er voksen når hun kommer ud og eventuelle fremtidige lovovertrædelser kommer til at være en omkostning for staten og deres fængselvæsen. Det er kassetænkning, når det er værst.

Kilde:
Socialforvaltning og mor har endnu ikke besøgt isoleret pige fra Kundby (Danmarks Radio)