lørdag den 28. marts 2015

Reaktioner på den nye tvangsadoptionslov

Folketinget arbejder i øjeblikket på en lov som gør det nemmere for de sociale myndigheder at fjerne børn og bortadoptere dem. Vi har søgt på nettet og bringer løbende debat-indlæg her på bloggen:

Tvangsadoption – med konsekvenser

Når man sætter 100 mennesker til at løse en opgave hvor der ikke er målbare kriterier for opgavens udførelse, så får man også 100 forskellige løsninger. Regeringens kommende lovforslag om tvangsadoptioner er derfor stærkt bekymrende.

For det bliver helt op til den enkelte sagsbehandler at starte sagen. Det kan godt være at sagen skal over nogle instanser for at nå sin afgørelse, men problemet er at man også søger at begrænse ankemulighederne i sociale sager. Hvor befolkningen har været beskyttet af at sagen kunne komme for 2 retsinstanser så pønser socialministeren på at begrænse det til 1.

Derfor skabes der stor usikkerhed for de unge som under deres opvækst har lidt og fået behandling for selv små psykiske problemer. Det er dem der som voksen ikke kan risikere at få et barn uden skal gå rundt med angst for at deres børn bliver tvangsfjernet.

Det betyder en stadig kraftigere stigmatisering af mennesker med psykiske sygdomme. F.eks. skal de betale for deres børns behandling hvis de har haft en psykisk lidelse som børnene også i en udstrækning får i modsætning til familier med f.eks. arvelig knogleskørhed eller forøget kræftrisiko som kan få ubegrænset behandling på landets sygehuse gratis.

Med andre ord: Det er stadig en skam at få en psykisk sygdom. Det er en skygge som hænger over familien og som nu kan få den konsekvens at slægten simpelthen ophører fordi staten tager børnene og giver dem nye identiteter. Det er et kraftigt signal til familierne om at holde børn psykiske lidelser hemmelige og lade dem lide i stilhed frem for at søge behandling og dermed reelt dømme sig til et liv uden børn. Det er Danmark anno 2015.


Kilde:
Tvangsadoption – med konsekvenser (Jens Sørensens blog - tanker fra et eksil)

lørdag den 21. marts 2015

Tanker omkring det nu lukkede opholdsted Solhaven i Farsø

Solhaven-sagen er slut og ingen af parterne har valgt at anke. Tilbage er at skrive stedet eftermæle. Vi har søgt på nettet og har fundet nogle reaktioner:

FOLKETINGET SOV I SOLHAVEN SAGEN

Hvor var Folketinget i 20 år? For mange år siden ville paragraf 71 udvalget på besøg på Solhaven. De blev nægtet adgang. Det var helt usædvanligt og ganske imod lovens bogstav. Hele ideen med paragraf 71 udvalget var at de kunne tage land og rige rundt for at sikre psykisk syge et minimum af anstændig behandling.

Men Solhaven blev de nægtet adgang til. Historien fra dengang fortæller ikke om hvad udvalget gjorde da det sad hjemme på Christiansborg igen. Dansk Folkeparti som stod i spidsen for at forlange adgang som loven ellers skulle sikre sig blev underkendt, men hvor de i andre sager har hægtet sig på som en bidsk bulldog, så tav de efterfølgende markant.

I årene derefter passerede mange unge gennem Solhaven. Som man kan erfare fra udsagn til politiet havde de ikke et godt ophold, men derimod ophold som gav dem livsvarige mærker på sjælen.

Folketinget gjorde ikke noget og de må tage de mange triste oplevelser unge har fået i Farsø på deres kappe. De kunne have stoppet dette cirkus inden at for mange unge blev skadet af de ansattes behandling.

Nogen må tage ansvar for at denne skandale ikke gentager sig og blikket kan kun hvile på Folketinget. Nu skal de være deres opgave voksen. De er det eneste som står mellem sårbare børn og de opholdssteder som vil malke de kommunale kasser frem for at yde den hjælp de ellers slår sig op på.


Kilde:
FOLKETINGET SOV I SOLHAVEN SAGEN - Bente's hjemmeblog