onsdag den 29. august 2012

Tilsyn med plejefamilier

Der har i den forløbne tid været fokus på tilsynet med anbragte børn. I medierne har der været en tendens til at fokusere på de børn der er anbragt på institutioner.

Plejefamilierne glemmes ofte selvom skandaler som dem i Mern og Vignæs burde være indikation på at det er nødvendigt at der skal være fokus på dette segment også.

Problemet er at plejefamilier er en billigere løsning for kommunerne. Der stilles ikke de store krav til faglighed, hvilket netop har været en af de væsentligste kritikpunkter imod institutionerne.

Fakta er at der ingen reel uddannelse pågår af plejefamilier. Rapporter fortæller at 3 ud 4 plejefamilier dvs. 75 procent ikke gider de lovpligtige 2 dages uddannelse om året og at kommunerne simpelthen ikke presser plejefamilierne til efteruddannelse.

Denne manglende interesse kan kun tyde på en ting. Nemlig at aflastning- og plejefamilierne er i denne branche alene for pengenes skyld. De anbragte børn betyder intet.

Det bør der gøres noget ved nu hvor at tilsynet flyttes fra en kollega nede af gangen til nogle fælles enheder så der kommer hul på den betændte byld af kollegiale hensyn og nepotisme.

Hannah Melissa - kendt fra "De unge Mødre" er en af de unge der har betalt prisen for et ikke fungerede anbringelsessystem. Hun er blevet svigtet og er blevet udsat for fysisk afstraffelse.

Nu bruger systemet så disse traumer de selv har påført hende imod hende og hendes barn. Nu mener de at hun ikke er i stand til at tage sig af sit eget barn fordi at systemet har behandlet hende dårligt da de mente at hun havde brug for "hjælp".

Kan Hannah Melissa stole på at hendes barn bliver behandlet bedre? Nej det kan hun ikke med det nuværende tilsyn.

Sekundært så viser historien også at kommer man først i søgelyset af de sociale system, så er der ingen fremtid som forælder i Danmark. Da må man søge til Sverige hvor at ens papire vil være rene vel at mærke inden at der stiftes familie.

Det er trist, men det er Danmark anno 2012.

Kilde:

mandag den 27. august 2012

Når de pædofile får for meget hjælp - del 2

Når ledelsen på en skole uanset om det er en kostskole eller en dagsskole får kendskab til at en medarbejder går over stregen i forhold til en elev, så skal det have øjeblikkelige konsekvenser.

Konsekvensen må være at medarbejderen bliver suspenderet fra sin stilling og at sagen meldes til politiet så de kan foretage en undersøgelse.

På Ådalskolen i Odense fik ledelsen kendskab til nogle lumre SMS'er til en pige på 14 år.

Da ledelsen fik kendskab til denne opførsel resulterede det ikke i en fyreseddel. Denne mærkværdige håndtering fik retfærdigvis ledelsen til at trække sig efterfølgende.

Noget lignende fandt sted på Staby Efterskole for en del år siden. Her blev læreren dog fyret efterfølgende, men blev der lavet en politiundersøgelse?

Børn og unge er så sårbare når det er autoritetspersoner i deres verden der tager sig friheder. Intet mindre end en suspendering og en politiundersøgelse kan gøre det.

Kilder:

fredag den 24. august 2012

Når de pædofile får for meget hjælp - del 1

Verdenen over hører man konstant som religiøse bevægelser som har valgt at skjule overgreb imod børn frem for at gå til myndighederne.

Således kom Canisius-Kolleg Berlin i Berlin i mediernes vold efter at der kom afsløring af mange overgreb som præsterne havde dækket over.

Men vi kan desværre også i Danmark. Frikirken Aalborg Menighedscenter fik kendskab til et overgreb i 2008. Der var ingen som ringende til politiet. Istedet valgte man at lave et forsoningsmøde.

Den nødvendige behandling som et offer for den slags overgreb skal tilbydes fik hun ingen af. Istedet kom hun til at bære denne byrde indtil at hun brød sammen i 2011. Først da kom myndighederne på banen og arresterede gerningspersonen.

Det må bare ikke ske. Det er et misforstået hensyn at tage til pigen og den involverede gerningsperson. Den eneste vej er politianmeldelse og en vej over domstolene. Det er hvad vi skylder vores børn.

Kilde:

søndag den 19. august 2012

Kendte episoder med overgreb i medierne de seneste år - del 3

Nu hvor at efterskolerne i højere grad end tidligere går ind og tager opgaver fra plejefamilier og opholdssteder, så vil denne tredje del handle om nogle af episoder hvor at unge er blevet krænket af andre unge eller voksne på landets efterskoler.

Der er ingen tvivl om at når man som forælder sender sit barn på efterskole så er det med et ønske om at barnet returnerer i et helt stykke såvel fysisk som psykisk.

Det er desværre ofte ikke tilfældet. Vi tillader os at skrive ofte når det jævnfør Berlingske Tidende i 2009 var hver syvende elev der afbrød opholdet før tid. Det vil ikke ske hvis eleverne trives og det er der så noget der tyder på at de ikke gør. En afbrydelse af opholdet risikerer at skabe et følelse af nederlag hos de elever det rammer og denne følelse kunne følge dem for livet.

Men dette blog handler om mere end den generelle mistrivsel. Vi vil her nævne nogle episoder hvor at eleverne blev decideret krænket:

  • På Baunehøj Efterskole kom det på et tidspunkt til en politiefterforskning. En lærer havde sat nogle piger i en ubehagelig situation med nogle lumre forslag. Heldigvis havde en gruppe piger modet til at sige fra og melde det til politiet. Havde læreren været mere selektiv i sin søgen efter ofre, havde vi måske stået overfor en tragedie. Sagen fortæller ikke noget om hvor længe at læreren havde sit virke på skolen. Måske var der tale om en gentagelse. Måske havde der de tidligere år været ofre.
  • Noget lignede så man på Staby Efterskole. Vi taler om beruselse grænsende til uterlighed over for elever. Læreren blev bortvist og sagen blev dysset ned. Det var også på Staby Efterskole at man så den gamle jyske skik taget i brug hvor at mandlige unge bruger deres ynglemidler som slagredskaber. Her skal man som forælder være opmærksom på at der på efterskoler kommer unge fra hele landet på tværs af kommuner og regioner. En skik som er udbredt på en egn kan være en forulempelse på en anden. Der er i hvert fald ikke tvivl om at pigen som det gik ud over følte sig forulempet i en sådan grad at hun havde svært ved at udpege de præcise gerningsmænd. To af eleverne blev således frikendt baseret på deres fysik på området eller mangel på samme.
Søger man forskellige medier ser man ofte eksempler på at domstolene har været inde for at dømme i voldssager mellem elever. En af de mere omtalte så man på Fenskær Efterskole, hvor at ledelsen godt nok var klar over at tonen kunne være hård og denne hårde tone blev accepteret. Kun fordi at offeret brød sammen hjemme på en friweekend, så kom sagen for lys og politiet kunne starte deres efterforskning der førte til dom over en række elever.

Det er dog langt fra alle voldepisoder der bliver politianmeldt og efterforsket. Således kunne man på en blog læse om en episode på den nu lukkede Maglesø Efterskole, der ikke førte til politianmeldelse. De havde lige haft en anden episode. Det var nok derfor. Det er med andre ord vigtigt at forældrene holder øje med ændret adfærd hos deres efterskolebarn.

Men der er andet end vold som kan føre til at opholdet på en efterskole bliver negativt for den enkelte elev. Som vi tidligere har set omtalt så presser mange af efterskolerne eleverne både fagligt, men ofte også fysisk helt derud hvor at elevernes fysisk ikke står til. Ikke alene de mange redningsaktioner til søs viser dette, men man kan også læse om elever der enten har begået selvmord eller har forsøgt det imens at de var på efterskole. Her må vi alvorligt opfodre til at man lytter til sine børns signaler og trækker barnet hjem – om nødvendigt helt uden at konsultere skolens personale. Skolen er en forretning og det vil oftest forholde sig således at de vil prøve at overtale familien til at give det en chance. Men det kan vise sig at blive fatalt for den enkelte elev. På Internettet kan man både læse om et dødsfald på den nu lukkede Sydvestfyns Efterskole og et selvmordsforsøg på Jyderups Efterskole. Groft skitseret så er efterskolens personale lærere og ikke uddannede psykologer. Her er der forældrene som skal træde i karakter og trække barnet hjem.

I disse dage debatteres det i Folketinget om hvorvidt at tilsynsopgaven skal lægge hos staten eller hos kommunerne, men ingen steder debatteres det hvorvidt at efterskolerne også skal udsættes for et tilsyn af hvorvidt at eleverne trives. Det er et problem i en tid hvor at nogle opholdssteder har skiftet navn til en efterskole for at undgå det eller så mangelfulde kommunale tilsyn.

I disse uger starter en ny årgang på landets efterskole. Forældrene skylder dem at være overvågne og at udvise rettidig omhu ved at trække deres barn hjem, hvis de kan se at det er ved at skride.

Kilder:

søndag den 12. august 2012

Kendte episoder med overgreb i medierne de seneste år - del 2

Som nævnt i et tidligere blogindlæg så foregår overgreb også i plejefamilierne.

I en sag fra Holbæk så tog en plejefar sig nogle friheder. Da han blev afsløret så forsøgte han at fremstille det som om at han var blevet forført af pigen. Det var en helt ubegrundet sværten af plejebarnet som endda ikke var blevet anbragt fuldtids, men derimod kun var i aflastning.

Taktikken med at fremstille plejebørnene ringere end de er ser man også i en sag fra Sønderjylland. Her prøver plejemoderen at fremstille en pige som svagt begavet. Pigen kom til at have sex med det biologiske barn i plejefamilien.

I artiklen fra Danmarks Radio kan man læse:

I 2002 skriver plejemoren i en dialog med skolen: - 'Jeg har desværre erfaring fra tilfælde med seksuelle overgreb på dårligt begavede piger (…) 'Camilla' er en udsat pige, der har brug for megen hjælp og støtte til at sige fra.'

Nu handler dette blog-indlæg primært om seksuelt misbrug, men plejebørn i plejefamilier udsættes også for andre overgreb. Eksempler på voldsanvendelse ses i medierners artikler. Vi nævner i flæng sagerne fra Mern og Vigsnæs.

Konklusionen burde være at der skulle strammes op på tilsyn, men erfaringerne viser at nok så meget tilsyn ikke vil være i stand til at forhindre endsige mindske sådanne tilfælde. Det eneste tiltag som kunne reducere dette uvæsen ville være at anbringe færre børn.

onsdag den 8. august 2012

Nedgang i antallet af efterskole elever (Fra: Center-validering)

Vores søgemaskiner har opdaget dette blog indlæg på Forskningsenheden Center-Validerings hjemmeside, som vi har valgt at gengive i sin fulde længde:

Lukkebølge for efterskoler - årsag

Efter år hvor at flere og flere unge har forladt deres hjem for at gå på efterskole, så er der nu sket et fald. Foreløbig har dette fald medført at følgende efterskoler har måtte indstille driften.
  • Hindholm Efterskole
  • Maglesø Efterskole
  • Rens Ungdomsskole
  • Sommersted Efterskole
  • Sydvestfyns Efterskole
  • Søndbjerg Efterskole
  • Vester Thorup Efterskole
  • Østersøens Idrætsefterskole
Det er trods tabet af arbejdspladser en positiv udvikling. For de lokale folkeskoler der i parentes bemærket har en forpligtelse via lovgivningen til at undervise alle børn uanset om de måtte have det 5 cifrede beløb det koster forældre at sende et barn på efterskole har i en for høj grad betalt prisen for efterskolernes popularitet de senere år.

Ikke alene skal kommunerne sende et beløb pr. elev til skolerne på grund af taxameter-regler. De skal også sikre at eleverne efter opholdet kan komme videre i deres liv. Det er ofte svært. Rent psykologisk havner mange unge i et depressivt hul når året er forbi. Det har en naturlig forklaring. Når man tager en gruppe unge og placerer dem i et forholdsvis isoleret miljø som en efterskole er på mange fronter, så dannes der nye normer og der opstår en gruppe dynamik hvor at individet sliber så mange kanter af sig selv at de næsten bliver identitetsløse. Når de så skal stå på egne ben efter opholdet, så vil de erfare at de hverken kan returnere til den identitet og selvopfattelse de havde inden opholdet og de har nu heller ikke længere gruppen af elever til at støtte sig til.

Man kan på mange områder sammenligne det at forlade efterskolen med at skulle forlade grupperinger som Jehovas vidner eller Scientology. Der er intet fællesskab at falde tilbage på og de individuelle evner er blevet sløvet af et ophold i et miljø hvor tingene sker i et andet tempo end derhjemme.

En række kommuner har derfor været nød til at finde økonomi til at yde psykologbistand til hjemvendte efterskoleelever og enkelte har lavet direkte kursusforløb til hjemvendte unge.

Ovenstående handler alene om de elever som der er mange af, der har haft et godt år på efterskolerne. En anden problemstilling er de unge, der er så ressourcestærke at de ikke lader sig knække ind i gruppementaliteten. I 2009 stoppede cirka hver 7’ende elev før tid. De fleste skoler har dækket sig ind i kontrakterne så de sikres betaling for en tid efter ophøret så det er ikke et spørgsmål om økonomi. Men det at blive tvunget til at ophøre med opholdet før tid kan have alvorlige menneskelige konsekvenser for de unge.

Der er mange årsager til frafaldet.

Først og fremmest har mange skoler oversolgt deres produkt uden at skære ud i pap hvad prisen er for et ophold i form af personlig frihed og grænser:

Skolerne har en struktureret dagligdag der betyder store indskrænkninger i dagligdagen. Lovgivningen gør det ikke nemmere. Skolerne må f.eks. ikke længere tillade rygning selvom det efterspørges af eleverne og familierne. Alkohol er heller ikke tilladt og således afskåret fra det mest udbredte middel til socialisering vil opholdet for en del også betyde ensomhed, når der ikke er et middel til at bryde isen. Måltider kan blive en udfordring da mange familier i dag lever af en kostsammensætning der er noget forskellig fra den som tilbydes de unge. Der må oftest suppleres fra lokale handlende hvilket kan fordyre opholdet. Der er i det hele taget mange regler som skolerne mener at der skal til for at drive skole, men som skaber en dagligdag der på afgørende vis begrænser de unge i forhold til det liv de levede før opholdet.

For det andet er der unge som slet ikke skulle have været på en efterskole. Der er en stigende tendens til at en række kommuner smugler unge med sociale problemer ind på efterskolerne for at spare udgifter til egentlige anbringelser. Det er ikke sikkert at de unge der er i den situation kan bære påbuddet om at være tavs omkring deres egen situation. Samtidig har vi set en brancheglidning hvor at opholdssteder har brugt efterskolenavnet for så at sige at appellere til to kundegrupper.

Efterskoleforeningen er gået fra at være kritiske overfor den nyudvikling til at acceptere at skolerne re-positionerer sig. Det må dog være bekymrende forældre der betaler et 5-cifret beløb for at lade deres barn gå på en skole at der vil være unge med svære sociale problemer eller unge der har problemer med kriminalitet, som enten på bor på værelse eller i hus med deres barn.

For det tredje er der så tidens mantra hvor at mange ønsker at de unge skal presses til at bryde deres grænser. Alle mennesker har grænser, mange har sat nogle som de kunne bryde, såfremt at situationen måtte kræve det, men der er også grænser som ikke kan brydes uden at det vil medføre fysisk skade. I situationen med Lundby skole så er der ingen tvivl om at 400-600 meters svømning i isfyldt farvand var mere at overskride elevernes grænser for meget, men faktisk så burde man have accepteret at eleverne sagde fra i forhold til generelle aktiviteter på vandet før. Bare fordi at ekspertviden på højeste niveau lært fra forsvaret tilkendegiver at sejlads med eleverne var mulig, så er det ikke ensbetydende med at et nej fra eleverne ikke skal respekteres.

Hvem sikrer at der sættes grænser for hvad man kan byde eleverne før at ulykkerne sker? Det var jo ikke første gang at elever på efterskoler blev jaget ud på vandet for at bryde deres og hvor at denne beslutning medførte redningsaktion. Humble Efterskole, Odsherred Efterskole og Kongenshus Efterskole har alle haft situationer hvor at redningsaktioner var påkrævet. I tilfældet med Humble Efterskole medførte denne higen efter at presse elevernes præstationer endda i et dødsfald.

Når nu at efterskolerne mærker en nedgang, så beskyldes den generelle afmatning af økonomien for at spille en væsentlig rolle. Det er dog at tage for hurtige konklusioner.

Er sandheden ikke at efterskolerne har presset eleverne for meget? Forældrene ser overskrifterne når det går galt og skolerne er forretninger samtidig med at de sender et forvansket budskab. Er de skoler eller er de opholdssteder i discountklassen? Er det Boot camps hvor at vis antal tilskadekommende eller måske lige dødsfald accepteres?

Samfundet har også udviklet sig. Efter årtier med en trend hvor at alle partout skal selvrealisere dem selv ser det ud til at det nu drejer sig om at se ind i sig selv. Det er svært at finde sig selv når der er mennesker omkring ens person 24/7 og netop ro, ensomhed samt eftertanke kan en efterskole aldrig tilbyde.

Det er klart at efterskolerne står i en brydningstid. De må i højere grad gøre op med sig selv, hvad de vil stå for. Ingen branche kan i længden tåle at hver 7 kunde ikke vil gennemføre et forløb. De må tilpasse sig tidens normer og må nødvendigvis gå til lovgiverne, hvis disse indfører regler som kunne sænke kundegrundlaget. Men de skal også gribe i egen barm og passe på med at de ikke går efter nicher i befolkningen i en sådan grad at de vender ryggen til hovedparten af befolkningen. Vi har fundet 8 efterskoler som har måttet lukke i sommerferien. Langt flere vil følge, hvis ikke skolerne genfinder sig selv.

Kilder:

søndag den 5. august 2012

Kendte episoder med overgreb i medierne de seneste år - del 1

En læser af vores blog skrev til os og spurgte til om de cirka 30-40 overgreb der normalt finder sted hvert år på opholdssteder og i plejefamilier finder deres vej til medierne eller kun optræder i forskellige undersøgelser. På hjemmesiden på Landsforeningen for kan man læse nedenstående:

Inden for den samme periode er 71 børn og unge under opholdet blevet udsat for seksuelle overgreb typisk begået af et andet barn på døgninstitutionen. Det er ofte de børn, som selv er blevet krænket, der krænker de andre børn på institutionen.

Men det behøver ikke at være de unge som krænker andre unge. De voksne kan også være med.

I sagen fra Gøgereden var det en voksen pædagog som udnyttede at pigen var isoleret fra sit sociale netværk. Det blev ganske uforståelig takseret til 60 dages betinget fængsel.

I sagen fra et lille opholdssted ved Skælskør en mand drev sammen med sin alkoholiserede kone gik det ud over 3 piger. Der var tilsyn med sagen. Pigerne oplyste til de tilsynsførende hvad der var sket. Alligevel gik der for lang tid før at nogen greb ind for man troede simpelthen ikke på de anbragte børn. De blev regnet for at være 2. rangs mennesker.

På Struer Skolehjem var den også gal. I Ekstra-bladet kunne man i 2007 læse om Tom og Kaj der blev misbrugt. Godt lå sagen år tilbage, men igen i 2008 var der en sag hvor at en dreng på 16 skulle have forgrebet sig på andre børn.

Ved Tarm havde man Børnehjemmet Solgården der i perioden 1949 til 1976 var børnehjem. I dag rummer bygningerne en efterskole. Der er en undersøgelse igang vedr. omfanget af sexbrug på stedet.

Et behandlingssted for narkomaner nær Næstved med navn Marita centeret blev en medarbejder dømt for at have sex med teenage piger.

Dette er blot et udpluk af de sager der er kommet frem i medierne. Men opholdsstederne er ikke de eneste steder, hvor at unge, der måtte bo udenfor deres eget hjem kan blive udsat for overgreb. Der er også set eksempler på dette i plejefamilier og på efterskoler, men det tager vi i et andet blogindlæg.