torsdag den 8. marts 2012

Debatten om den kriminelle lavalder

I dagens aviser er der en del kritik af at regeringen har hævet den kriminelle lavalder da nye tal viser at de unge på 14 år har været mere kriminelle end hidtidigt antaget.

Men faktum er at børn og unge under 18 år ikke hører hjemme i et ”voksent” domstolssystem. De har brug for at blive holdt ansvarlig på deres præmisser og møde konsekvenser designet til deres grad af modenhed.

På hjemmesiden Retsreform Nu har man evalueret nogle systemer anvendt i andre lande. Dette kunne være en inspiration for landets politikere.

Et stort problem er den lukkethed unge i vadestedet mellem et normalt liv og et liv med kriminalitet møder. De trænger i virkeligheden til at tale og blive hørt for at de kan få noget konstruktiv feedback der kunne ændre deres vej ud i livet.

Derfor burde unge der når en alder hvor at man kunne formode at de kan kende forskel på rigtig og forkert blive mødt med at deres gerninger skulle vejes i et panel, som kunne udstikke nogle konsekvenser suppleret med rådgivning.

Man kunne godt kalde det for en domstol og dette panel skal også have en jurist siddende. Et sådan panel vil i nogle lande være suppleret med en gruppe af jævnaldrene unge idet at forskning viser at de unge søger accept af deres jævnaldrene og de i større grad vil tage en konsekvens udmålt af andre unge betydelig mere alvorligt end hvis en dommer som de intet fællesskab føler med udmålte sammen konsekvens.

Når de unge har udført den eller de konsekvenser de bliver pålagt så er luften renset. Der er ingen straffeattest. En forudsætning skal dog være at de skal ligge kortene på bordet.

Der vil også være en konsekvens, de ikke skulle kunne løbe udenom. Deres familie SKAL åbne dørene for et par familievejledere der skal assistere familien med deres problemer. Det skal være et par, da alt for mange forløb går i stykker fordi at en familievejleder skiftes ud undervejs. Familien SKAL samarbejde. De skal ikke kunne lukke døren.

Det er et stort problem i Danmark at de børn som ofte ender med at bo udenfor hjemmet er de børn, hvor at deres familie har samarbejdet med myndighederne. I Danmark kan man arbejde sig til tvangsfjernelse, hvorimod at man kan redde sine børn fra tvangsfjernelse uanset hvor meget de lider ved at lukke døren for myndighederne. Med andre ord: I de familier hvor at situationen virkelig er på spidsen ved man at man bare skal holde døren lukket og så bliver de den nye Brønderslev familie. Her skal ikke mindst myndighederne lære at ligge begrænsninger på sig selv.

Det nytter ikke at rulle en vifte af tilbud ud over familien baseret på hvad der vil øge bevillingerne mest. Der skal tages udgangspunkt i at styrke dynamikken i familien og ikke mindst de voksnes ansvar så det ikke bliver børnene som styrer familien. Er forældrene syge, så skal der ligges maksimalt pres på at de sendes i behandling alt imens at familiens netværk skal gå ind og overtage forældrerollen indtil at forældrene er blevet behandlet. En anbringelse i en plejefamilie eller på et opholdssted bør være den sidste udvej.

Med hensyn til varetægtsfængsling, så bør Danmark se på udviklingen indenfor fodlænker. Man burde kunne pålægge et ungt menneske et alternativ til varetægtsfængsel hvor at familien giver fuldmagt til aflytning af al elektronisk kommunikation suppleres med at den unge skal bære en eller to fodlænker alt efter om de unge skal monitoreres både i forhold til sin geografiske placering og om der er stoffer eller alkohol i blodet. Derved vil de unge kunne passe deres uddannelse og bevare deres sociale netværk samtidig med at politiet gives de samme efterforskningsmuligheder eller måske ligefrem bedre efterforskningsmuligheder hvis de unge glemmer at al elektronisk kommunikation er overvåget.

Et varetægtsfængselsforløb afbryder de unges uddannelse og uanset hvor skånsomt den bliver udført vil den medføre psykiske men hos de unge.

Den nye undersøgelse viser at der er et behov for at gribe tingene anderledes an. I den stund må vi appellere til Folketinget om at sagen nu ikke udvikler sig til en svingdørspolitik hvor at den kriminelle lavalder sættes op og ned alt efter hvilket parti som har regeringsmagten. Den kriminelle lavalder burde måske være højere eller lavere, men først og fremmest skal domstolssystemet for de unge under 18 reformeres før at man skal flytte lavalderen.


Kilde:
14-årige mere kriminelle end antaget (TV2 Nyhederne, 8 marts 2012)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar