mandag den 26. november 2012

Pest eller Kolera: Den såkaldte objektive rådgivning er intet værd

For langt de fleste mennesker er nyheden om en graviditet et lykkeligt budskab. Et liv er ved at blive skabt. Det er om noget Guds gave – den største oplevelse i et menneskes liv – at skabe en ny generation, der kan bære faklen videre når de selv er væk.

Men for unge som en gang er kommet i forvaltningernes søgelys, er en graviditet ikke ensbetydende med det samme budskab. Jf. advokater landet over er nyheden om en graviditet ensbetydende med et krav fra forvaltningen om at slå ihjel.

Ja, her er vi ude et næsten religiøst spørgsmål. Hvornår er et liv et liv? Hvornår er det at afslutte en graviditet ikke et drab?

Man kan spørge de stakkels unge, der bliver presset i den situation, og som har valgt at følge forvaltningens rådgivning, der om noget minder om at de billedlig talt skal forvente at finde et hestehoved i deres seng, hvis de ikke retter sig efter de velmenende ord. De vil fortælle at de har sørget nøjagtig lige så meget over deres ufødte barn, som hvis de havde mistet det på et senere tidspunkt.

Der er ingen tvivl om at der ville være en hel del samfund, hvor en sådan rådgivning af offentligheden vil blive fordømt som grænsende til noget kriminelt. Men dette foregår nu engang i Danmark, hvor der bliver taget med fløjlshandsker når forvaltningen ikke kun bevæger sig på moralens overgreb, men også på lovens overdrev.

Denne praksis viser hvorfor at hele systemet i Danmark trænger til en gennemgribende revision.

Den dømmende magt og den udøvende magt er for tæt på hinanden i Danmark og det kan ikke gå for langsomt med at få skabt afstand mellem de to instanser.

For klienten i det offentlige system, er der ingen forskel mellem den sagsbehandler som sidder foran dem, og det udvalg som godt har en dommer i spidsen, men også personer fra selvsamme forvaltning i juryen, når der skal tages beslutning om hvorvidt at barn skal fjernes fra sin familie og blive kastebold mellem plejefamilier og opholdssteder. Vi har tidligere vist at det er meget sjældent at et barn oplever kun at være et sted under sin opvækst i det offentlige system. 40 procent af alle anbringelser bryder sammen undervejs i barnets opvækst.

Så når klienten oplever at stå over det massive system som både er anklager og dommer, vil nogen så fortænke dem i at rette sig efter det grusomme krav? Især når man tager i betragtning, at de i denne situation ofte er unge, og ikke har et netværk der kan rådgive dem på en måde, så der bare et en smule modstand imod det kæmpe apparat de er oppe imod?

Nej, de vil følge kravene og sidde tilbage med sorgen over deres tabte barn. Det er Danmark anno 2012. En flok kyniske bogholdere der alene går op i om der nu sættes en borger i verdenen som ikke kunne producere et resultat i løbet af hans eller hendes liv der ender op med et plus på bundlinjen, når livets lys en dag slukkes. Sådanne kynikere burde blive fyret på gråt papir, alene fordi de ”anbefaler” den unge kvinde, at få foretaget abort (læs mord) på deres ufødte barn.

Og er afdelingslederen på kynikerens arbejdsplads enig i denne afgørelse (om mordet), burde leder også blive fyret pr. omgående. Det ville trods alt være retfærdigt! Som et (meget lille) plaster på såret. Det er i sandhed en sørgelig dag at være Dansker.

Kilde:
Advokater: Kommuner presser kvinder til abort (Danmarks Radio)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar