fredag den 9. maj 2014

Har Folkeskolereformen medført en stigning i indberetninger

Inklusion er mantra'et i dagens Folkeskole. I forbindelse med en artikel i Metroxpress skrev en person følgende kommentar:

Jeg tror at en stor del af stigningen udover Brønderslev-sagen også skal ligges Folkeskolereformen til last.

Faktum er at der er rigtig mange børn som trives dårligt i Folkeskolen og skolernes budget til den såkaldte inklusion er lille. Slår tilbuddet ikke til, skal der ekstra finansiering til og den får man ved at skolen indberetter familien, hvorefter at det langt større budget hos socialforvaltningen kan åbnes.

Der er ingen perfekte familier. Der vil altid være et eller andet at hænge problemerne på. Så kommer tilbuddet om en "frivillig" anbringelse og skolen er glad, for de får ikke udstillet deres mangler.

Men det er ikke den eneste årsag til de mange indberetninger. Er naboer uenige om farver på plankeværk eller højden på hækken og anden beplantning, så kommer indberetningerne. Intet træk er for lavt når vi taler nabo-stridigheder. Heller ikke at melde naboernes børn.

Der er sikkert noget om sagen. At inkludere unge med psykiske udfordringer kræver ekstra ressourcer, som landets byråd idag bruger på anlægsprojekter istedet. Børnene kommer til at betale prisen og for nogle bliver prisen at de mister retten til at bo hos deres familie.


Kilde:
Advarsler om udsatte børn eksploderer - MX.dk (Metroxpress)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar