Folketinget arbejder i øjeblikket på en lov som gør det nemmere for de sociale myndigheder at fjerne børn og bortadoptere dem. Vi har søgt på nettet og bringer løbende debat-indlæg her på bloggen:
Tvangsadoption – med konsekvenser
Når man sætter 100 mennesker til at løse en opgave hvor der ikke er målbare kriterier for opgavens udførelse, så får man også 100 forskellige løsninger. Regeringens kommende lovforslag om tvangsadoptioner er derfor stærkt bekymrende.
For det bliver helt op til den enkelte sagsbehandler at starte sagen. Det kan godt være at sagen skal over nogle instanser for at nå sin afgørelse, men problemet er at man også søger at begrænse ankemulighederne i sociale sager. Hvor befolkningen har været beskyttet af at sagen kunne komme for 2 retsinstanser så pønser socialministeren på at begrænse det til 1.
Derfor skabes der stor usikkerhed for de unge som under deres opvækst har lidt og fået behandling for selv små psykiske problemer. Det er dem der som voksen ikke kan risikere at få et barn uden skal gå rundt med angst for at deres børn bliver tvangsfjernet.
Det betyder en stadig kraftigere stigmatisering af mennesker med psykiske sygdomme. F.eks. skal de betale for deres børns behandling hvis de har haft en psykisk lidelse som børnene også i en udstrækning får i modsætning til familier med f.eks. arvelig knogleskørhed eller forøget kræftrisiko som kan få ubegrænset behandling på landets sygehuse gratis.
Med andre ord: Det er stadig en skam at få en psykisk sygdom. Det er en skygge som hænger over familien og som nu kan få den konsekvens at slægten simpelthen ophører fordi staten tager børnene og giver dem nye identiteter. Det er et kraftigt signal til familierne om at holde børn psykiske lidelser hemmelige og lade dem lide i stilhed frem for at søge behandling og dermed reelt dømme sig til et liv uden børn. Det er Danmark anno 2015.
Kilde:
Tvangsadoption – med konsekvenser (Jens Sørensens blog - tanker fra et eksil)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar