Mange familier landet over ved hvor svært det er at have kommunerne ind over. Selvom børnene bliver udredt hospitalerne hvor konklusionen er at børnene har en lidelse som forældrene ingen part har i, så pålægges forældrene at betale for børnenes behandling på opholdssteder. Efterværn har idag karakter af at kommunerne manipulerer papirerne så børnene bliver gjort så raske at de skal søge SU istedet for at få en efterværnsydelse.
Det er ikke sjovt at skulle være tvunget til et samarbejde med kommunerne og dette rammer nu også plejefamilierne.
Paradokset for plejefamilierne er at de ikke er plejefamilier før barnet kommer. Ja, en leder hos kommunen kan sidde sammen med forældrene til barnet og den kommende plejefamilie med en holdning om at vedkommende leder slet ikke vil høre et pip fra plejefamilien for plejefamilien er ikke ansat på dette tidspunkt og derfor ikke part i sagen. For lederen handler det om at sætte de kommende samarbejdspartnere på plads så plejefamilien ved at den skal tale med ærbødighed og ærefrygt fordi de har fået lov til at blive plejefamilie. Plejefamilien gør jævnfør lederen ikke nogen gavn, men de har fået lov til at have et barn blot fordi det skal være et eller andet sted.
Og alle ydelser som skal være i hjemmet for at barnets ophold i hjemmet kan blive en succes, bliver genstand for forhandling. Hvad må cyklen koste? Hvad må computeren til skolearbejde koste? Skal barnet overhovedet have hjælp til transport selvom barnets skole ligger langt væk?
Det er svært at gøre noget ved for kommunerne ansætter i disse år ledere som er trænet til at tryne af økonomiske hensyn. Akademikere som helt tilfældigt har børneområdet som arbejdsområde og slet ikke interesserer sig for at det er mennesker de har med at gøre. Ledere som gerne nyder det at have magten og gerne nyder at udøve den og sætte almindelige mennesker på plads.
Taberne bliver børnene. Vi har en forståelse for at pengene er få og flygtninge krisen går selvfølgelig også ud over anbragte børn, når alle områder kommunerne skal dække bliver ramt af disse ekstra udgifter. Men der må være en grænse. Der må ske en prioritering. Store flotte nye rådhuse er selvfølgelig flotte at se på, men de giver ikke anbragte børn en bedre start i livet.
I en artikel i Jyllandsposten anfales det at holde sig væk istedet for at blive plejefamilie. Som tingenes tilstand ser ud nu, kan vi kun bifalde det råd.
Kilde:
Plejefamilier frarådes at tage nye børn (Jyllandsposten)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar