onsdag den 18. oktober 2017

At anbringe unge på plejehjem

Mange kommuner anbringer unge på plejehjem istedet for at etablere specialiserede botilbud eller hjælpe dem til egen bolig i nærområdet hvor de har været anbragt.

Mange unge er midt i et uddannelsesforløb, når de fylder 18 år. Ofte er de startet i det lokalområde, hvor de var anbragt. Her er det efter Brønderslev-sagen blevet rigtig vanskelig for kommunerne at etablere et mellem-kommunalt samarbejde så den anbragte unge anbringes i en ungdomsbolig på ganske almindelige vilkår hvis den unge er egnet dertil.

Rent statistisk er de fleste unge efter års anbringelse parate til det, fordi kommunerne når vi taler om efterværn foretrækker efterværnstypen "Efterværn uden anbringelse" fordi staten så træder ind med SU modsat "Efterværn med anbringelse" hvor det fortsat er kommunerne som skal betale tøj og lommepenge samt håndtere husleje og kost for de unge. Det er et debat-indlæg i sig selv, så det tager vi en anden gang.

Efter Brønderslev-sagen er det blevet sådan at den kommune hvor den unge bor når vedkommende fylder 18, kan sige nej til at overtage en potentiel dyr borger. Folketinget som har lavet disse regler kan selvfølgelig hævde at det ikke skulle være et problem, fordi den kommune som den unge bor i og som skal overtage den unge borger i 2 år kan agere Flottenheimer, fordi de kan sende alle regninger til den kommune som oprindelig har anbragt den unge. Men der kommer en dag efter de 2 år og her er kommunerne blevet forsigtige - meget forsigtige.

I en tilfældig kommune som Holbæk kan sagsbehandlere fra andre kommuner ikke få navn på en bestemt person som håndterer en bestemt sag. Selv telefonnumrene udskiftes på daglig basis så sagsbehandlerne fra de unges handlekommune kan ikke ringe tilbage dagen efter med svar på de spørgsmål som de er blevet stillet og de spørgsmål er der selvfølgelig mange af, så projektet på et tidspunkt opgives eller den unges hjemkommune giver op og vælger at anbringe den unge på et lokalt plejehjem, hvor den unge skal bruge timer - mange timer på daglig transport.

En af de kommuner som anbringer unge på plejehjem er Egedal. Der har været en del kritik af deres beslutning. Der er flere aspekter.

  1. De unges udvikling. Bliver der sparret med de unge? Deres uddannelsesforløb vil jo typisk have været afbrudt fordi de er taget hjem fra f.eks. Jylland eller Fyn. De skal i gang igen og kan man det i en landsby uden særlig god dækning i form af offentlig transport?
  2. De unges samspil. De unge har været anbragt mange forskellige steder og har forskellige diagnoser. Ofte er de erklæret raske rent politisk når de fylder 17,5 år, så de kan komme over på den statsfinansieret efterværns type. Hvordan spiller de sammen? Vil den unge med depression spille godt sammen med et ungt menneske som er anbragt på grund af vold og kriminalitet?
  3. De unges samspil med de andre beboere. Selvom de unge har deres egen afdeling på plejecentret, så er det semi-demente naboer. Vil nogle af de unge rulle de ældre som man ser f.eks. folk fra Rumænien med snedige former for trick-tyveri?
  4. Beskyttelse af de unge. Nogle senil-demente udsætter personalet for overgreb, hvilket beklageligvis skyldes deres sygdom. Nogle af de unge som trækkes hjem fungerer fint faglig, men er sårbare mentalt. Hvordan skærmes de sårbare unge?

Kommunernes praksis med at anbringe unge på plejehjem er bekymrende. Der er ingen tvivl om at kommunerne i disse år er presset på boligområdet. Staten sender mange personer til kommunerne som skal huses. Denne opgave kan ikke negligeres og her skyldes særlige tilskudsordninger, men også dispensationer fra planlovene at man pludselig kan indrette boliger i nedlagte børnehaver og andre kommunale bygninger, der ellers ikke regnes for at være velegnet til beboelse. Disse dispensationer får kommunerne ikke til tidligere anbragte unge. Det åbner for kritik og stigende fremmedhad i samfundet, når en gruppe kan få og en gruppe som ellers gør alt rigtig efter en barndom fjernet fra deres forældre ikke kan få.

Der er ingen tvivl om at det vil glæde mange kommuner at være bedre til at planlægge ud i fremtiden. Det nytter ikke at motivere de unge til at starte på en uddannelse de sted, hvor de er anbragt hvis de undervejs fylder 18 år og man ved at de skal hjem igen til et lokalt plejehjem. Så bør man motivere de unge til at starte en uddannelse i lokalområdet omkring plejehjemmet, så uddannelsen ikke afbrydes.

Vi kan ikke trylle Brønderslev-sagen væk. Det var en sag som skulle have medført øget ansvarlighed. Nu har den blot medført øget fokus på at holde dyre borgere ude og det koster mange anbragte unge deres fremtidsmuligheder.

Kilder:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar