tirsdag den 22. juli 2014

Flere reaktioner på tvangsadoptionsbølgen

Stadig flere reagerer nu på forvaltningernes nye strategi som går ud på at plejefamilier i højere grad skal adoptere de anbragte børn fremfor at forblive plejefamilier. Argumenterne for tvangsadoptioner er:

  1. Adopterede børn er billigere for samfundet end børn i pleje
  2. Anbringelser virker ikke. Man har ikke kunnet påvise en positiv effekt trods års forskning

Men hele etikken omkring brugen af tvangsadoptioner har ikke været til debat i befolkningen og det frusterer en stadig større andel af borgerne. Her er en reaktion på forvaltningernes nye strategi:


Det er svært at debattere når argumenter tilsidesættes som en konspirationsteori.

Faktum er at området er nødlidende. Ikke engageret personale fremprovokerer enkeltsager som får det til at se ud som om at der er familier som bliver overset og ikke hjulpet. Man taler om overbebyrdet personale når de slet ikke møder de arbejdsmængder som ses i det private erhvervsliv. Der er mere end rigelige ressourcer til området og på trods af det, så eksisterer der ingen forskning som viser at der en positiv effekt for de anbragte børn ved at blive anbragt.

Kommunerne klager sig og jeg kan godt forstå at pengene føles spildte hvis der ingen effekt er af anbringelserne. Den sociale arv lader sig kun sjælden besejre og hvis vi ser med en bredere optik, så er det ikke et spørgsmål om førtidspensionister og personer i social gruppe 5. Børn af akademikere bliver oftere akademikere end børn fra ikke akademiske hjem. Børn af ufaglærte forældre bliver ofte selv ufaglærte. Hvor skal retten til at få børn gå? Ved de faglærte?

Spørgsmålet er om man skal ændre ved dette. For det ser ud til at metoderne der skal til bliver så ekstreme at knuste menneskeskæbner bliver normen mere end undtagelsen når systemet slår ned.

I min omgangskreds har vi set denne ødelæggelse. Først måtte familie betale en bøde for at have en arvelig sygdom i familien, dernæst måtte huset sælges for at kunne betale regningen og det mindste barn og konen blev syg på grund af den usikre økonomiske situation. Begge børn bor nu ude. Er der forskel på at miste huset ved at der først kommer et bank-på missil efterfulgt af et rigtigt og miste huset fordi en tilfældig embedsperson beslutter at en sygdom (depression) er arvelig når ankemulighederne tager så mange år at økonomisk ruin bliver det uundgåelige resultat? Der er ikke mange steder på denne planet at lidelserne bliver så store som at blive ufrivillig kastebold det danske sociale system.

Og det er netop økonomien som er drivkraften. Da amterne havde opgaven blev betaling for behandling af psykiske sygdomme sjældent opkrævet. Før 2001 fandtes det faktisk ikke idet at en psykisk sygdom blev betragtet på lige på fod med en fysisk sygdom. Der er derfor al mulig grund til at antage at den nye praksis med et større antal tvangsadoptioner er baseret på økonomiske motiver.

Du skriver at sagen skal forbi en retsindstans, men rent juridisk er disse familier dårligt klædt på at føre et sagsforløb der nemt kan strække sig 5-10 år igennem de forskellige retsindstanser. Især når forvaltningen som det første begrænser kontakt med den biologiske familie og barnet. Vi skal faktisk forbi Ankestyrelsen før fejlprocenten i afgørelserne kommer under 50 % og det tager nemt 2-3 år når sagen hjemsendes til kommunen et par gange fordi der er graverende fejl i materiale. (Det er allerede sket en gang i ”vores” sag. Det tog 7 måneder – 5 på grund af sygdom hos forvaltningen)

Alt handler om penge og nu ser det ud til at vi i Danmark allerede har bestemt os for at der skal visse standarder til for at få lov til at få børn, men det er standarder som ikke har været til debat i befolkningen og som teoretisk sættes omkring kaffebordet på kommunernes socialforvaltning. Det bør ændres.


Kilde:
Bør førtidspensionister få børn? (Jubii debat)

mandag den 14. juli 2014

Dårlig rådgivning af Shirley Jørgensen

BT omtaler idag en sag hvor et barn bliver tvangsanbragt for foreløbig 3 år. 3 år er lang tid. 3 år er så lang tid at en plejefamilie formentlig kan overtales til at adoptere barnet over tid så Næstved Kommune kan komme ud af et forløb som ellers vil stå dem i et millionbeløb over de næste mange år.

Det er en klassisk sag hvor et barn af systemet ikke formår at komme fri af systemet på trods af at barnet var ved at opbygge et solidt netværk. Det specielle med denne sag er at barnet i sin familie har en person som om nogen ved hvad der skal til at for slå sig fri af systemet.

Men det afgørende råd kom aldrig og det må undre.

Faktum er at anbragte børn bør flytte til udlandet lige så snart at en hjemmeprøve viser tegn på graviditet. Lad være med at få konfirmeret graviditeten hos en dansk læge. I år 2014 vil en registrering i journalen tænde store alarmsignaler hos kommunen, som har etableret CRM-systemer til at finde børn til at fodre systemet med.

Flyt til Sverige og begræns informationen om graviditeten til udenlandske læger.

Barnets skæbne var bestemt af kommunen var dag 1. Men for at sikre sig såkaldt dokumentation så tvang man barnets mor til at bo på en familieinstitution. Det er der intet mor-barn forhold som har haft gavn af. Slet ikke hvis man fjerner muligheden for kontakt med den øvrige familie, så den unge mor ikke kan få overgivet de livserfaringer ældre generationer kan byde ind med. Familieinstitutioner skader generelt mere end de gavner. Ser man på personalet er faguddannede ofte et sjældent syn.

For barnets skyld kan vi kun håbe at den pågældende institution har en højere standard end den institutioner som opererer for Næstved kommune normalt er kendt for. Personale som drikker, trusler, vold og overgreb nævnes i artikler fra medierne.

Det springende spørgsmål er: Hvorfor blev denne kvinde ikke rådet til at flytte ud af landet før graviditeten kom til det offentliges kendskab?


Kilder:

søndag den 29. juni 2014

Når økonomi står over barnets tarv (Adoptionssagen fra Rødovre)

Dette indlæg blev fundet på "Minder fra en hård tid"'s hjemmeside og er herunder vist i sin fulde længde med forfatterens tilladelse.

Der er penge at spare for Rødovre kommune, hvis de kan forvandle en plejefamilie til en adoptionsfamilie. Det er det væsentligste argument for at gennemføre den adoption af et plejebarn som Rødovre kommune er igang med.

Det er en handling som kan være skadende for landets plejefamilier. For hvem vil frivilligt anbringe sit barn, hvis fremtiden rummer risiko for at man helt bliver skåret fra?

En stadig større andel af landets unge der anbringes enten frivilligt eller med tvang anbringes hos plejefamilier fremfor opholdssteder. Årsagen skulle være at "forskning" skulle påvise at det er bedre for barnet at vokse op hos en familie end på et opholdssted. Vi må stille spørgsmål ved denne forskning for hvem har betalt den. Megen forskning er i disse år bestilt forskning. Når der er en politisk drivkraft bag for at gøre området billigere for kommunerne, så bliver forskningens konklusioner også derefter.

Og det er en juridisk ringere position for det anbragte barn at vokse op i en plejefamilie end på et opholdssted.

  1. Plejefamilier skal ikke indrapportere brug af vold og fastholdelser som opholdssteder er forpligtet til.
  2. Lomme og tøjpenge er ikke omfattet af krav om bilag som det er tilfældet hos opholdssteder. I mange tilfælde scorer plejefamilien disse penge og barnet for aflagt tøj istedet for nyt.
  3. Der kan være problemer med betaling af fortæring hos den biologiske familier. Når børn fra opholdssteder er hjemme i en del dage under ferie, så får den biologiske familie udbetalt kost-godtgørelse for den tid.

Der er brug for mere kontrol med forholdene ude i plejefamilierne. Anbragte børn betaler en høj pris, hvis de først anbringes hos en plejefamilier hvor der er frit spil for vold i dagligdagen og dernæst mister kontakten til deres biologiske familie fordi det bliver til en adoption over årene.

Kilder:

torsdag den 22. maj 2014

Egedal kommune: Når inklusion fører til vold

Lærer dømt for at slå elev efter eleven spyttede kan man læse i dagspressen. Af alle steder i landet fandt episoden sted i Egedal kommune. En kommune som er under kraftig kritik fra organisationer der støtter familier med børn som har psykiske diagnoser.

Et udadreagerende barn som det er beskrevet i artiklen reagerer ikke med vold ud fra ingenting. Der er højst sandsynlig tale om et barn som enten ikke er blevet udredt på et psykiatrisk afsnit endnu eller som har nogle grader af autisme eller Aspergers syndrom, hvilket får barnet til at reagere når denne møder et miljø i den moderne folkeskole, hvor eleverne undervises til at møde et voksenliv i kaos, med projekter og støj. Den moderne Folkeskole anvender en undervisningsform som er effektiv til at klæde børn på til det arbejdsliv de vil møde, hvor kulturer og global konkurrence vil resulterer i konflikter, som de skal leve med og eventuelt løse.

Problemet er at den projektorienterede og meget lidt styret undervisningsform slet ikke passer til børn med forskellige diagnoser, der stiller krav om overskuelighed, struktur, samt ro i lokalet.

For en del børn bliver resultatet at de tager vold i anvendelse. Resultet er ofte magtanvendelse.

Dette barn har brug for hjælp og det kan det ikke få i Egedal, hvor man i langt højere grad end før satser på inklusion.

Landsforeningen Autisme fraråder direkte familier med handicappede børn at flytte til Egedal kommune, da service-niveauet er lavt.

Men som om at det ikke er nød, så har vi kendskab til at familier der ikke kan få det rette specialtilbud til børn bliver skudt i skoen at nedarvede sygdomme er årsagen til barnets problemer trods at barnet er udredt for at kommunen så kan iværksætte døgnbehandling og opkræve forældrebetaling i en størrelsesorden som presser familierne ud af deres hjem.

I et tilfælde som vi har fået kendskab til har kommunen krævet forældrebetaling fordi et barn har fået en depression. Kommunens argument er at depressionen hos barnet er resultat af en smitte, da mor og barnets oldemor også har haft en depression. Så træder bekendtgørelse nr. 498 af 2011 i kraft.

Denne bekendtgørelse er lavet fordi man vil ramme familier hvor fætter-kusine ægteskaber er almindelige og hvor børn kan fødes med defekter på grund af indavl. Den er også lavet for at ramme familier hvor børnene bliver kriminelle. Det er to motiver som mange vil betragte som ædle, men bekendtgørelsen bruges i Egedal til at jage familierne ud af kommunen.

Egedal kommune er i sandhed ikke et sted at bosætte sig hvis man har børn med specielle behov.

Kilder:

fredag den 9. maj 2014

Har Folkeskolereformen medført en stigning i indberetninger

Inklusion er mantra'et i dagens Folkeskole. I forbindelse med en artikel i Metroxpress skrev en person følgende kommentar:

Jeg tror at en stor del af stigningen udover Brønderslev-sagen også skal ligges Folkeskolereformen til last.

Faktum er at der er rigtig mange børn som trives dårligt i Folkeskolen og skolernes budget til den såkaldte inklusion er lille. Slår tilbuddet ikke til, skal der ekstra finansiering til og den får man ved at skolen indberetter familien, hvorefter at det langt større budget hos socialforvaltningen kan åbnes.

Der er ingen perfekte familier. Der vil altid være et eller andet at hænge problemerne på. Så kommer tilbuddet om en "frivillig" anbringelse og skolen er glad, for de får ikke udstillet deres mangler.

Men det er ikke den eneste årsag til de mange indberetninger. Er naboer uenige om farver på plankeværk eller højden på hækken og anden beplantning, så kommer indberetningerne. Intet træk er for lavt når vi taler nabo-stridigheder. Heller ikke at melde naboernes børn.

Der er sikkert noget om sagen. At inkludere unge med psykiske udfordringer kræver ekstra ressourcer, som landets byråd idag bruger på anlægsprojekter istedet. Børnene kommer til at betale prisen og for nogle bliver prisen at de mister retten til at bo hos deres familie.


Kilde:
Advarsler om udsatte børn eksploderer - MX.dk (Metroxpress)