torsdag den 9. juli 2020

Det nye BLM dødsfald vist på TV2 kunne lige så godt ske i Danmark

I videoen ser man 16 år gammel Cornelius Fredericks dø som følge af at personalet på døgninstitutionen prøver at fastholde ham.

Det er en meget almindelig måde at dø på, når vi taler om døgninstitutioner verdenen over. Det har intet at gøre med hans hudfarve. Det har noget at gøre med indstillingen til anbragte børn.

På Schuberts Minde fastholder man også børn. Det så Danmarks befolkning da en dokumentar om børnene som var anbragt der, blev vist.

Spørgsmålet er om vi i Danmark måske bare har været heldige? Er det et spørgsmål om tid før et dansk barn bliver kvalt under vægten af voksne?

Lakehouse Academy som stedet hedder, bliver administreret af en af de store aktører i USA - Sequel Inc. - og stedet ligner på alle måder døgninstitutioner i Danmark og resten af verdenen. Børn bliver anbragt på må og få - ikke så meget på basis af deres diagnose, men mere om hvem deres sagsbehandler er og om der er budget på det pågældende tidspunkt.

En hjemmeside som hedder "Today a child died" indeholder en liste på flere hundrede børn, som er døde under anbringelse. Mange af dem er døde som følge af at voksne forsøgte at fastholde dem.

Der kan ikke være for lidt fokus på hvordan man undgår fastholdelse og når det sjældent bliver nødvendigt - hvordan man undgår fysiske skader på børnene. Psykiske skader - hvis de ikke har dem før deres tid i det offentlige system, så får de dem undervejs.


Kilde:
Ny video viser sort teenager blive holdt fast på jorden i 10 minutter - kort efter døde han (TV2 Nyhederne)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar