Der var et land

Dette er en blog som handler om en stor post på de kommunale budgetter. Børnene eller rettere sagt de børn som ikke falder ind i den grå masse.

Det er dyre børn. Nogle børn koster samfundet over en halv million kroner. Faktisk kan et barn koste kommunen det samme som det koster at opretholde svømmeundervisningen for alle Folkeskolens børn i en typisk kommune.

Er det underligt at nogle kommuner prøver at fortolke loven alternativ for at mindske disse udgifter?

Men der er tale om mange penge. Penge som er tilført området efter en række grusomme sager har fået offentlighedens bevågenhed, men også fordi at dette område har sine lobbyister - en række professionelle organisationer.

Når det nu er så vigtigt et område, så virker det f.eks. paradoksalt at dem der i første omgang skal tage stilling til de rapporter om et givent barn som er lavet af mennesker med en årelang uddannelse indenfor området, er mennesker som har valgt politik som deres primære fritidsbeskæftigelse - nemlig medlemmerne af kommunalbestyrelserne.

Et andet paradoks er den gennemskuelighed der er når der skal vælges ny bolig for de unge, når systemet finder at de ikke bør bo hjemme. Danmark har et landsdækkende register over opholdssteder, men er det nemt for sagsbehandlerne at bruge det? Er oplysningerne derpå tidssvarende? Hvis der ikke anvendes en form for udbud, så må man spørge om hvordan køber og sælger finder hinanden i en handel, der nemt bliver en halv million om året.

Jeg håber at du finder denne blog interessant. Den vil bestå af blogindlæg og kommentarer til avisartikler, samt links til nogle af de organisationer, der også ser kritisk på området.

Der var et land, hvor at socialkontoret var et cigarkasse i skrivebordsskuffen hos sognerådsformanden for blot 50 år siden. Der er sket en udvikling for at landets familie-centre idag står for størstedelen af den kommunale budget. Følg med i bloggen. Måske finder vi svaret på, hvorfor at det ser ud som det gør idag.