torsdag den 27. december 2012

Dilettanter i et minefelt: Efterskoler som opholdssted

2012 var året hvor at efterskolerne presset af den generelle økonomiske afmatning valgte at gå ind og tilbyde sig som et alternativ til opholdssteder og behandlingshjem for unge. Det er en farlig kurs at efterskolerne her er gået ind på. For hvor er det uddannede personale som kan håndtere de ofte komplicerede psykiske problemstillinger unge der har behovet til at blive sendt til et behandlingshjem eller opholdssted. Problemstillinger som såfremt at de forbliver ubehandlede vil efterlade ar på sjælen resten af livet. Problemstillinger som i værste fald ikke vil blive et problem for den ramte alene men også familie og andre medmennesker. Det er klart at kommuner som måtte overveje efterskole alternativet vil gøre det baseret på et ønske om at spare penge. Der er en markant forskel i økonomien når man sammenligner anbringelse med et efterskoleophold. Dels financierer staten, dels financierer forældrene. Kommunen lider kun et mindre tab idet at nogle penge fra kommunens egne 10 klasses center vil blive ført over til efterskolen. Også når vi taler om tilsynsopgaven vil kommunen blive sparet for udgifter. Der er intet tilsyn med elevernes ve og vel på efterskolerne. Skolerne bevæger sig i lovenes gråzone hvor at eleverne sikkerhed udfordres på krop og sjæl. I en tid hvor at har indført beskyttelse af titlen psykolog (1994) og man er vidende om hvad ukvalificerede rådgivning kan forårsage af skader, så er det rystende at der ikke sættes lovgivningsmæssige grænser for de psykiske lege der praktiseres på efterskolerne. Man kalder det personlighedsudvikling og det kan i nogle tilfælde gavne mennesker, men her er efterskolerne ude på det samme overdrev som Scientology og andre halvreligiøse organisationer eskalerer i med et blakket ry til følge. Vi taler om en ny elevgruppe af sårbare børn der såfremt at de skulle indgå i et sådan personlighedsudviklingsforløb skal have professionel støtte af psykologer eller endda psykiatere. Efterskolernes indtog på et markedet der alt for længe har været domineret af aktører der er gået efter en hurtig økonomisk gevinst kan kun blive dårligt nyt for de udsatte børn og deres familier. Vi vil følge efterskolerne og er der læsere af denne blog som enten har været sendt på efterskole eller har haft børn der af kommunen er henvist til efterskole med dårlige erfaringer til følge, vil vi gerne høre fra dem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar