søndag den 26. oktober 2014

Flere adoptioner så antallet af plejefamilier reduceres

Regeringen vil lempe reglerne for adoption af børn fra velfærdstruede familier. Man vil ændre formuleringen så kommunerne blot skal "sandsynliggøre" og ikke som i dag "godtgøre" at adoption vil være det bedste for barnet.

Det kan få den betydning at et barn som ikke kan følge med i moderæsset i skolen eller i børnehaven sandsynligt vil føle sig udenfor, hvilket kan være skadelig for barnets sociale udvikling. Ergo er der åbnet for en undersøgelse af om dette barn skal være hos sine fattige forældre eller hos en adoptionsfamilie med mere vidde øknomomiske rammer.

For kommunerne åbner det for muligheden for at få udryddet nogle af de dyre plejefamilieordninger. Adoptionsfamilier har ikke krav på tilskud eller anden form for kompensation. Det bliver den største spareøvelse for det sociale system i mange år, hvor forvaltningerne ellers kun har set budgetterne gå en vej - opad!

Spørgsmålet er om det er i børnenes tarv at blive afskåret fra deres familie. De sager som har kørt – blandt en nylig sag i Rødovre, viser jo ikke en mor som nærmest er grønsag. Hvad med barnets øvrige biologiske familie? Skal de miste kontakten til deres kød og blod blot fordi et familiemedlem har brug for hjælp?

Alle søger på et tidspunkt deres rødder. Der er utallige eksempler på at anbragte børn vender tilbage til deres biologiske familier når de først bliver myndige og genoptager det liv, de ville have fået, hvis de ikke var blevet anbragt.

Vil systemet forhindre det adopterede barn i at kende sine biologiske aner, når denne er voksen? Kan barnet risikere at blive forment adgang til at dyrke den tro, de biologiske forældre havde, under sin opvækst. Et barn aver mere end opdragelse. Det arver også en kultur.

Frygten er at vi ender med nogle voksne der konstant går rundt med ønsket om at finde ud af hvem de dybest set er og hvor de kommer fra.

Der findes en psykologisk lidelse som hedder RAD (Reactive attachment disorder). Adoptioner skal igennem vores retssystem – også tvangsadoptioner. Retssager tager tid. RAD opstår ud fra de gængse teorier når barnet ikke når at knytte sig ordentlig i den allertidligste med den mor, barnet skal vokse op med. Får vi en bølge af tvangsadoptioner så er risikoen i høj grad til stede for at opholdsstederne vil blive stormet ned at teenagere, der går rundt med den lidelse 10 år efter adoptionen har fundet sted.

Hvor er pengene så sparet i denne spareøvelse? Er udgifterne blot ikke forskudt 10 år ud i fremtiden. Vi kan kun håbe at landets politikere besinder sig. Vi har ikke brug for at danske unge i større tal mister både identitet, arv og tro. Tvangsadoption er et onde som ikke er Danmark værdigt!

Kilder:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar