torsdag den 5. februar 2015

Er video nok til at beskytte anbragte unge?

Efter Solhaven har flere foreslået video-overvågning som en løsning, når det nu er så besværligt at løfte bevisbyrden.

Da der stadig er mulighed for få sagen anket, vil vi ikke kommentere yderligere på dommen, men nøjes med at stille spørgsmålet hvorvidt video giver en øget retssikkerhed?

Lad os se på nogle af de sager som har været i medierne i den seneste tid, hvor der var været anvendt elektroniske hjælpemidler.

Mest kendt international er videoen hvor Martin Lee Anderson bliver dræbt i en boot camp i Florida. Efter forfejlede forsøg på at forfalske de retsmedicinske rapporter kom det frem at drengen langsomt blev kvalt. Personalet blev anklaget og frikendt. Efterfølgende så vedtog delstaten Florida at overvågningsbånd ikke længere måtte være tilgængelig for offentligheden. Fremtidige overgreb blev der frit spil for. Video var ikke et middel til at sikre de unge så hvorfor have dem var bevæggrunden.

En anden sag var en plejefamilie i Odense. Sagen mod familien som havde rigtig mange børn i pleje og derfor fik en omend rundhåndet hyre blev lidt vanskeliggjort af mandens beskæftigelse med ordenmagten. En undersøgelse af en således solid støtte i lokalsamfundet og desuden at betragte som en autoritetsfigur kræver fløjlshandsker. Sagen blev frafaldet.

To sager som har medført konsekvenser viser at lydoptagelser kan være en del af bevisbyrden, men ikke hele bevisbyrden. En pige var isoleret i et sommerhus med en mandlig pædagog. Pigen og pædagogen havde en form for seksuel samkvem. Beviserne var indsamlet sperm og en lydoptagelse. Sagen førte til dom mod pædagogen, som fik 60 dages fængsel.

En anden sag var en lydoptagelse optaget på et opholdssted, hvor lederen af stedet gav udtryk for lyst til brug af vold. Sagen førte til en lukning af opholdsstedet. Der kom ingen strafferetlige konsekvenser.

Ovennævnte sagsliste viser at anbragte unge som udgangspunkt er bagud på point, hvis det måtte komme til et retsligt efterspil. Det er ikke en kritik af domstolene for de får kun forelagt resultaterne af politiets undersøgelser. Fejlen ligger hos myndighederne der som udgangspunkt næsten giver et suk fra sig når de skal ind og undersøge en sag hvor det offentlige allerede har postet tæt ved en million kroner i anbringelsen og ikke kan forstå hvorfor de unge ikke er evig taknemmelige for den gave.

Hvis forholdene skal ændres er det ikke video eller lydoptagelser der er brug for. Der er brug for en holdningsændring og en ændring af de behandlingsteknikker man bruger overfor de unge.


Kilder:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar