Efterskole - børnene rejser og hvad så

I forbindelse med at mange unge snart skal prøve at leve på en kostskole for første gang, vil vi her citere en rådgivningsside som har ligget på nettet i nogle år:

Markedsuafhængig information om brugen af efterskoler

Hvorfor vælge efterskole?

Hvorfor vælge efterskole til dit barn, når nu hjemkommunen i det fleste tilfælde har en vel-fungerende 10. klasse?

Jo, det kan der være flere grunde til:

• Man har fået nyt arbejde, som kræver meget tid og så må dette prioriteres frem for familien.
• Ungen er besværlig og trænger til "Tough Love", så det kan lære at sætte pris på de hjemlige bekvemligheder. I stedet for dialog og empati, så er strategien forvisning.
• Livet har ikke behandlet en så god. Man er måske nød til at køre i bus på arbejdet og man ønsker at sende ungen bort en anden egn i håbet om at der, på trods af regler om at seksuel samkvem er forbudt, vil være en chance for at ungen finder en partner af en velstående familie.
• Man er blevet tilbudt arbejde i udlandet og med basis i fakta om at vi her i landet har et uddannelsessystem, som er "Second-to-None", så vil man ikke byde ens barn at tabe det hele på gulvet. I så fald må den næstbedste løsning vælges.

Men...

Børnene har ingen retssikkerhed ved bortvisning [1]. De oplever opholdet som at være taget ud af virkeligheden i de(t) år, som de ikke er i hjemmet. Mange efterskoler har begrænset TV tid, intet Internet på værelset, så de ikke kan holde sig orienteret i rimelig grad om begivenheder ude i samfundet og hvad deres normale sociale omgangskreds foretager sig derhjemme (Via Arto og Myspace).

Hver 6. efterskole tager i dag urinprøve efter samme mønster som i et fængsel [2]. Har du lyst til at sende dit barn et sted hen, hvor at det bliver betragtet som en indsat?

Hvilke minimumrettigheder skal du kræve at dit barn har

• Adgang til ucensurerede mobil-telefonopkald fra dag 1. En "intake" periode må ikke accepteres. Udenlandske erfaringer viser at det er her at dit barn kan risikere at blive udsat for overgreb. Det er i den periode at barnet kan føle opholdet på efterskolen, som en forvisning - en følelse, der vil forfølge dem resten af livet.
• Adgang til at kunne gå i byen og nyde alkohol uden for skolens matrikel. Dit barn skal ikke socialt isoleres. Alkohol er en uomtvistelig del af vores kultur. Dit barn skal ikke nægtes ret til at opføre sig som en Dansker.
• Ingen weekends i det første semester, hvor at eleverne SKAL blive på skolen. Dit barn har brug for dig. Det har brug for at kunne gå i byen med venner fra den normale sociale omgangskreds.
• At skolen udviser respekt for mindretal og indretter ryge-rum til rygerne / alternativt tillader ungerne at ryge på værelset, som det er står i "Lov om røgfrie miljøer" §7 stk. 2.[3]
• At sikre barnet fundamentale rettigheder betyder nogle steder i verdenen forskel på liv og død.
• Se gode råd hos en international organisation, som arbejder med børns rettigheder [4].

Hjemve

Mit barn har hjemve kort efter at det er startet på skolen. Hvad skal jeg gøre.

1. Maden er et problem. Ja, man spiser anderledes i andre byer. Der er kun en løsning og det er at trække barnet hjem. Lokale skikke eksisterer og dem må man værne omkring. Således er der meget forskel på hvilken slags sild, man spiser til morgenmad i de forskellige havnebyer. Lokal-radioen "Regionalen" i Næstved lavede en undersøgelse for en del år siden og der blev spist røde sild og grå sild i byer blot 20 kilometre fra hinanden. Hvis du ikke ønsker at komme ud i en situation, hvor at de barn sågar bliver nød til at gå på kompromis med sin tro (Svinekød er jo ikke noget, som visse troende vil spise. Kød ej heller for andre.), så træk dit barn - hellere før end siden.
2. Tag dit barn alvorligt, når vedkommende ringer hjem. Tilbyd ekstra ferie og giv efterskolen en forklaring fra de varme lande. Snak tingene igennem og er der stadig det mindste tvivl, så træk dit barn og lad det starte i den normale folkeskole, når at det kender sit sociale netværk og føler sig tryg. Med rod i dette netværk og med støtte fra sin familie vil dit barn hurtigt indhente det forsømte.
3. Erkend hellere før end siden at barnet bare ikke er moden til at bo udenfor hjemmet. Myndighedsalderen er 18 år. Hvis at det var en naturlov at et barn var klar til en voksentilværelse på egne ben før, så havde myndighedsalderen været lavere. Jo før at du skærer igennem, jo kortere tid vil barnet skulle bruge på at rejse sig igen efter at have været afskåret fra sine kære.
4. Tag en krise i opløbet. Bed barnet om at lukke af overfor de andre på skolen, som ikke kender barnet og dermed barnets behov. Spørgsmålet er hvem, som kender barnet bedst, forældrene eller nogle lærere som har set barnet i nogle enkelte uger. Hvis du føler at dit barn er ulykkelig, så rejs dertil og snak med det personligt, inden at situationen kommer derud, hvor at nogen gør skade på sig selv.
5. Nissen flytter med. En barn får ikke en frisk start, hvis den psykologiske rygsæk ikke er tom. Alle mennesker får problemer igennem livet, som de skal arbejde med. En del opmagasinerer dem i en virtuel rygsæk, som de så går rundt og bærer på. En sådan rygsæk skal tømmes en gang imellem, da tingene ellers ikke bliver til at bære til sidst. På den lokale skole har de 8-9 års journaler liggende på dit barn og dermed også muligheden for at finde den rette psykologiske rådgivning til dit barn. Træk dit barn, så det kan få den bedste hjælp i lokalområdet.
6. Dit barns problemer er ikke efterskolens problemer. Hold viden om barnet for jer selv. Bed barnet om at holde en vis distance til værelseskammerater og giv barnet en computer / mobiltelefon med, så I kan skrive sammen. Lav Arto / Myspace profiler og kommuniker med Jeres barn.
7. Hvert barn er individuel og tiderne skifter. En efterskole er ikke som efterskoler var for 20 år siden. Dengang tog man ikke regelmæssig urintest på børnene for at afsløre narkomisbrug. Man bortviste ikke børn for at ryge uden for skolens matrikel. Der blev drukket øl uden at alkometeret blev taget frem og det var tilladt at feste med familien og vennerne under hjemmebesøg og måske være lidt kvæstet uden at hele rusen havde fortaget sig, når barnet kom tilbage på skolen. Det er mere nul-tolerance i dag. Så en succesfuld oplevelse på en efterskole for ens eget vedkommende, er ikke ensbetydende med et succesfuld ophold for dit barn.
8. Der er mange familier, som efter et ophold på en efterskole vil huske tilbage på en tid, hvor at barnet stadig var et barn og mønsteret i hjemmet var fasttømret. Barnet vil have indtryk med hjem i bagagen, som både er positive og negative. Man kan sammenligne med soldater, der har været udstationeret. Deres ophold har været rig på oplevelser, men de har også set sider af livet, som de helst ville have været foruden.
9. Forvent en anden form for kommunikation. I ved intet om kammeraternes baggrund. Nogle kommuner presser forældrene til børn, som har problemer, til at tage på efterskole ud fra devisen. "Fjern barnet fra problemerne og de er væk." Sådanne børn kommer dit barn også til at gå i skole med.
   I de fleste lokalsamfund har man en vis baggrundsviden om hvilke kammerater, som barnet omgås. Dette er ikke muligt på en efterskole den anden del af landet. Afhør derfor dit barn grundigt om aktiviteter og sladder. Advar det mod at række hånden ud og anmod det om at holde en vis distance. Dit barn er på efterskolen for at lære noget og der skal være ro til at trække sig ind i sig selv for at bearbejde både faglige problemer og eksistentielle, når bekymringerne over hvorvidt at efterskole opholdet i virkelighed er en forvisning, melder sig. Får barnet ikke denne ro og kan det ikke holde en vis distance, kan barnet komme til at lide under det fagligt. Træk derfor barnet, hvis I føler at barnet lider under at der ikke er noget privatliv.

At tage hjem er IKKE er nederlag

Hvis dit barn vælger at opgive et ophold, så er der IKKE tale om et nederlag. Der er al mulig grund til at sætte ind med modargumentation, såfremt at det mindste tegn til den holdning viser sig. Der er en række legitime grunde til at tage hjem:

1. Dit barn er ikke rodløs. Dit barn befinder sig godt i sit sociale netværk og udviser med grobund i en tryg opvækst at vedkommende sætter værdier som familie og socialt netværk højt.
2. Dit barn værdsætter sin kulturelle baggrund. Hvis vi tænker os en anden situation, hvor at din arbejdsgiver enten fortalte dig at nu var dit firma købt af et andet, skulle fusionere med et andet eller blot flytte arbejdspladsen 50 kilometre væk, hvor længe ville der så gå før at du fandt andre græsgange?
3. Dit barn har lært en af livets vigtigste lektier. Græsset er ikke altid grønt over på den anden side. Det vil komme barnet til gavn senere i livet, hvor at det vil lægge en grundigere tankeproces til grund for en beslutning, for at det kaster sig ud i en risikobetonet aktivitet.
4. Dit barn sætter pris på dialog. I de fleste hjem er regler til diskussion ligesom at de er i fleksible virksomheder, som følger tiden. Verdenen ændrer sig konstant og derfor er stive regler en hindring for udvikling og vækst - økonomisk, som emotionelt. Desværre er dette ofte ikke tilfældet på efterskoler, som ofte tager så mange elever ind at kan opstå mistanke om kassetænkning, da skolerne i deres kontrakt har taget forbehold for at de kan beholde forældre-betalingen for en måned, som barnet ikke har gjort færdig. Der er skoler, som har smidt over 33 procent af eleverne ud[5] . Hvis en virksomhed håndterede medarbejder konflikter på samme måde, så var de lukket på lidt under en måned.

Opdatering: 17 september 2007

Forældre er nu generelt mere indstillet på at lytte til deres barn og behandle problematikken omkring hjemve alvorlig. Der rapporteres om en stigning i antallet af elever, som vender hjem. Formentlig vil det på sigt betyde at samfundets udgifter til behandling af de psykiske skadesvirkninger af en forvisning fra hjemmet vil kunne mindskes [7].

Opdatering: 23. maj 2008: Erhvervslivet holdning

Erhvervslivet mener at efterskoler er en for dyr skolemodel for samfundet. Dansk Industri mener at mange unge snildt kunne have begyndt på en ungdomsuddannelse, men i stedet vælger at tage 10. klasse på efterskole [8].

De maner til ansvarlighed overfor samfundet:

»Jeg savner en samfundsmæssig refleksion over, om det er sådan, man vil prioritere. Dels er det dyrt, og dels koster det et års forsinkelse i en tid, hvor vi har mangel på arbejdskraft«, siger forskningspolitisk chef Charlotte Rønhof [9]

Referencer:

1. Elever uden retssikkerhed, når de vises bort, bladet Efterskolen, Bortvisning af elever, sept. 2005
2. Flere forstandere med på toilet i kampen mod hash., bladet Efterskolen, Urintest af elever, sept. 2005
3. Lov om røgfri miljøer - LOV nr 512 af 06/06/2007 (Gældende)
4. Warning Signs of Potentially Abusive Facilities, International Survivor Action Committee
   
5. Fra debatten på rens-venner.dk
6. Egeby Efterskole skal forklare sig overfor ministeriet, eksempel på et typisk efterskole arbejdsmiljø, TV2 Fyn, 6. januar 2006
7. Forældre giver grønt lys for hjemrejse, Danmarks Radio, P4 Sjælland
8. Efterskolen er mere populær end nogensinde, Danmarks Radio, Region Sjælland, 23. maj 2008
9. Efterskoler sætter elevrekord, Politiken, 23. maj 2008