Ofte griner vi når vi hører om arbejdstilsynet og alle deres regler. Hvad ligner at man skal have sikkerheds-line på når man bare går rundt op på et almindelig hustag?
Men der er en årsag til galskaben. For der er arbejdere som har mistet livet ved fald. Man kan ikke altid forlade sig på afskærmninger og hvad når disse skal stilles op eller tages ned?
På samme måde har søfartsstyrelsen en masse regler om hvad der skal være i en bog, når man sender mennesker på arbejdet ude på havet. Disse regler kom til debat i forbindelse med forliset ude på Præstø Fjord, hvor at elever og lærere fra Lundby Efterskole havnede i vandet en kold dag i februar måned.
Der skal placeres et ansvar og selv om skoleledelsen har travlt med at ansvarsfraskrive, så kommer man ikke uden om at søfartsstyrelsen havde lavet regler. Var de så praktiske? Det kan debatteres ligesom arbejderen der står oppe på taget kan finde sikkerhedslinen hæmmende for udførelsen af hans arbejde.
Men reglerne er der. Det kommer man ikke uden om. Hvis de ikke havde været til at efterleve, så havde det eneste rigtige været at opgive sejlads i forbindelse med skoledriften - ikke at bryde dem.
At bryde grænser
Det er som om at skolen i jagten på hvad der er blevet god skik efter årtusindeskiftet var ligeglad med om det nu var sejlads at man brugte som værktøj til at bryde elevernes grænser. Man ville have det macho-miljø hvor at eleverne bliver presset til at yde ud over hvad de troede muligt og når nu fjorden lå lige om hjørnet så blev det sejlads.
Men hvorfor skal unge mennesker i det hele taget presses? Hvorfor må de ikke bare blive hjemme og basere deres livsvirke på deres sociale traditioner og arv? Hvem er det, som i vores samfund mener at unge mennesker ikke må støtte op om lokalområdet og vælge virke i livet efter hvad deres forældre har fundet godt?
Det er som om at der nærmest er en religiøsitet omkring det at bryde grænser. Tænk på hvilken pris der skal betales. Tænk på alle de unge som presses emotionelt når de ikke længere kan sove derhjemme. Tænk på hvordan det må være at man ikke kan få ro i 10 måneder fordi at der altid er mennesker omkring en. Tænk på det psykiske pres, når de kommer hjem til et tomt hus med udearbejdende voksne og skal vende sig til en tilværelser hvor at de skal stå alene udenfor deres gruppe.
Det må være på tide at gøre op med princippet om at unge absolut skal bryde grænser.
Var reglerne præcise?
Det ser ud som om at reglerne var åbne for tolkning idet at Efterskolen ikke mente at der var tale om erhvervssejlads. Imidlertid har der været ført retssager om det og det burde være klart for skolen hvis de havde læst dommen over Osherreds Efterskoles meritter på havet at de burde have strammet op omend det så nok måtte have ført til at sejlads skulle have været opgivet.
Men hvad værre er at det ikke skulle betyde noget om man kunne finde en smutvej i lovgivningen som måtte fritage en for kommunikations- og redningsudstyr. Forældre til landets teenagers kan ikke betro efterskolerne noget mere dyrbart end deres afkom. Faktum er at den løse håndtering af reglerne havde kostet liv. I 2007 døde en efterskole elev under en kajaktur. Det var også et pludselig ændring af vejrliget som medførte at elever kom i havsnød. Der var også i dette tilfælde tale om at man ville presse de unge til at overskride egne grænser og så stod man pludselig med et dødt menneske. Grænserne var blevet overskredet, men man var gået for langt. Efterskolen på Langeland skiftede profil og relancerede deres produkt. Konsekvenserne var til at overse.
Er det derfor at nogle virksomheder, som efterskolerne basalt set er, mener at det værd at tage chancen? Er tiden ikke kommet til at sige stop hvor at flere af eleverne fra Præstø Fjord nu ser ud til at måtte nøjes med et andet liv end det de havde forestillet sig?
Det er svært at sætte ord på hvilken konsekvens det burde få for skolen. Der er set tegn på at ledelsen vil lægge ansvaret på det udførende led og man kunne forvente at såfremt at denne strategi ikke lykkedes, så ville bestyrelsen prøve at tørre ansvaret af på direktionen. Reelt set så er ansvaret bestyrelsens. De skulle have valgt at etablere en skole hvor at eleverne ikke blev udfordret til at prøve egne grænser af hvilket har fået så tragiske følger.
Der er kun at håbe på at domstolene kommer frem til en løsning som sender et stærkt signal om at tiden er kommet til at gøre op med den måde som efterskolerne er drevet på indtil nu, så der bliver mere fokus på at acceptere at man ikke skal forsøge at udvikle mennesker potentiale hvis prisen er for høj, men at acceptere dem som de er.
Kilder:
- Efterskoleleder raser mod rapport om Præstø-ulykke (Sjællandske Nyheder)
- Kajakulykken ved Rislinge (Svigtet da behovet var der - blog)
- Bøder til efterskole og lærer (Nordvest Nyt om sagen med Odsherred Efterskole)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar