Det er muligt at det Danske klagesystem er bedre, men det er langt fra godt nok.
Der er rigtig mange anbragte børn, som ikke nyder godt af at der findes en klageadgang. Kan de af egen drift kontakte ankestyrelsen alt imens at de sidder isoleret i et sommerhus eller står frysende i en Svensk skov alt imens at de bliver truet med landminer eller er tvungen tilskuer til et bizart show hvor at hunde får lov til at spise hvad de tror at legemsdele fra et menneske?
Kan de sætte lid til at ankestyrelsen - der rummer den selvsamme faggruppe der har været medvirkende til at de mistede retten til at bo i deres eget hjem, hos deres egen familie - vil behandle deres sag uvildig?
Der findes en Børnetelefon, et børneråd, men de har begge et sigte der handler om at sikre børns rettigheder ude i familierne. De er ikke beregnet til at børn kan få hjælp når de først er sagsnumre hos embedsværket.
Det er bedrøveligt når Socialministeriet henkaster sig til et element af selvglæde fremfor at tage fat ved åbenlyse urimelig vilkår, hvor af hændelserne som blev vist i Danmarks Radio's program om et bestemt opholdssted kun udgør den yderste spids af et isbjerg af elendighed og psykisk smerte.
Danmark bruger 13 milliarder på at sikre børn imod overgreb uanset om det er overbeskyttelse som følge af livstruende sygdom, for mange bamser på værelset eller i få tilfælde reelle overgreb fra forældrenes side.
Der må kunne sættes nogle få kroner af til at sikre at de børn som Danmark har taget i deres varetægt med sigte på at kunne gøre et bedre job end de biologiske forældre får menneskelige forhold.
Pressemeddelsen er ikke bare en ommer. Det er udtryk for ligefrem ligegyldighed med børn der er i social nød.
Kilde:
- Børns klageadgang i Danmark (13.07.2011) Pressemeddelse, Socialministeriet, 13. juli 2011
Ingen kommentarer:
Send en kommentar