Så blev Herkules tilføjet til listen over opholdssteder, der er kommet i mediernes søgelys for deres noget kontroversielle behandling af de børn som de har fået i betroet i deres varetægt. At det skulle tage så lang tid, kan måske undre, men det ligger i tilsynets natur at det tages for givet at der ikke findes basis for anmærkninger.
Og det er helt forkert.
I modsætning til kritikken af sagsbehandlerne som er opstået efter Brønderslev sagen, så er børnene i det offentliges varetægt. Der er forældre som ganske frivilligt har opgivet deres kæreste eje - deres børn - til det offentlige i håbet om at deres barn kan få den rette behandling for den eller de udfordringer, som barnet måtte have på livets vej.
Ganske som forældre lader deres syge børn indlægge på sygehuset i sikker forvisning om at de er i et faglig kompetent personales varetægt, så må forældrene kunne stole på at deres børn bliver tiltroet faguddannet personale på landets opholdssteder.
Det sker bare ikke.
Der er eksempler på at personalet er hyret på basis af deres muskelmasse. Der er stiftere af opholdssteder som enten slet ikke har andet end en håndsværksmæssig uddannelse eller først har taget en uddannelse i faget efter at have arbejdet med børn netop for at finansiere deres studie.
Det må laves om. Der findes få faser i et menneskes liv hvor at fundamentet for voksentilværelsen præges som den gør imens at børnene er i teenageårene. Risikoen for at påføre de unge livsvarige psykiske skader er for stor til at driften af opholdsstederne kan fortsætte så ureguleret som det er tilfældet i dag.
Der må stilles krav om faglighed. Der må stilles krav om at behandle de unge med anstændighed. Der var ikke ment som en spøg da en tidligere direktør for et fængsel sagde at de unge ville blive behandlet bedre i et fængsel, da nogle af de metoder, som ses i anvendelse på danske døgninstitutioner tangerer torturmetoder som ikke hører hjemme i vores civilisation.
Når hele 44 procent af anbringelserne i Danmark ender i sammenbrud taler alt for at en gennemgribende reform af kriterierne for anbringelserne er påkrævet. Selvfølgelig skal en reform ikke gå ud over de såkaldte Brønderslev sager der i parentes bemærket udgør promiller af den samlede andel af anbringelsessager i Danmark, men tværtimod sager hvor at unge fjernes på grund af sorg i familien, "omklamrende omsorg" og for mange bamser på teenageværelset. Disse sager burde klares med familieterapi.
En anbringelse hos Herkules er angivet til at koste ca. 130.000 kr. pr. barn pr. måned, hvilket er i den dyrere ende, men ikke blandt de dyreste som koster på den anden side af 250.000 kr. pr. måned. For de unge kunne der hyres både familiekonsulenter til hjemmet og en personlig oppasser i skolesystemet. Det er tankevækkende at anbringelser fortsætter med at blive udført i den størrelsesorden, som det er tilfældet.
Vi har før rejst problemstillingen om hele anbringelsessprocessen som finder sted når Børne- og ungeudvalget har udstedt dekret om at barnet skal væk fra hjemmet. Vi taler om en ugennemskuelighed hvor at rigtig mange penge skifter hænder. Havde der været tale om medicinalbranchen og lægerne, så havde vi set regler.
Men her er et regelløst område hvor at brugen af skatteborgernes penge ikke bliver valideret. Den tilsynsførende i den kommune hvor at institutionen ligger har et ubehageligt pres på sig. På den ene side skal børnene leve under tålelige forhold. På den anden side så kan en for grundig håndtering af tilsynet resultere i at en lokal arbejdsplads går til. En institution som Herkules har et tocifret millionbeløb i omsætning. Det er en masse arbejdspladser, som her er på spil. Hvilken sagsbehandler vil stå som den onde ånd, der sender lokalområdet ud i arbejdsløshed?
Derfor vil et tilsyn i bedste fald blive en hensigtserklæring.
Kilde:
Sammenbrud i anbringelser (Servicestyrelsen)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar