Danmarks Radio rapporterer at Ankestyrelsen fandt mange og alvorlige fejl i anbringelsessager. Fejl så alvorlige at man risikerer at der er børn som skulle have været blevet hjemme, som er blevet flået ud af deres netværk til den omtumblede tilværelse et liv som anbragt i Danmark byder på.
Men hvad værre er at 1 ud af 9 kommuner har problemer med at overholde lovens bogstav. Det er helt og afdeles uacceptabelt.
Er det noget som der kan ændres ved?
Ja, men sålænge at konsekvensen er en anmærkning, hvilket svarer til en løftet pegefinger der er hurtigt glemt, så sker der ingenting. Børnene får ikke den seriøse sagsbehandling de burde have krav på og for nogle får det den fatale konsekvens at de bliver fjernet fra deres familie.
Det eneste som gør ondt er økonomiske konsekvenser og staten må, hvis den tager børnenes vel alvorlig, give ankestyrelsen mulighed for at indstille kommunerne en retssag længe før at det sker idag.
Tillid har vist sig at fejle. Tilbage er kun pisk.
Kilde:
Alvorlige fejl i børnesager i Hørsholm (Danmarks Radio)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar