Det vil være ødelæggende for de anbragte børn at blive sendt på institution når plejefamilierne lader op. Derfor har det været anvendt praksis at lade familiemedlemmer til plejeforældrene træde ind i rollen som plejeforældrene imens at situationen står på.
Men selvom dette virker mest skånsomt på de anbragte børn, da det er almindeligt anerkendt at børn på institutioner har en større sandsynlighed for at blive udsat for overgreb af personale og ikke mindst de andre anbragte børn, så rejser denne praksis et principielt problem.
Hvad med familiemedlemmerne - har de den uddannelse og de menneskelige kvaliteter er grundlaget for at der kan udstedes en godkendelse som plejefamilie?
Det ville være et stort problem, såfremt at reglerne for plejefamilier med hensyn til uddannelse blev overholdt. Faktum er at reglerne ikke bliver overholdt. Kun cirka 26 procent har fået den lovpligtige efteruddannelse på fulde 2 dage pr. år.
Med andre ord: De insisterende plejefamilier - dem som gør det for de anbragte børns skyld - får deres uddannelse. De plejefamilier som ser det som en økonomisk kompensation for en fyring fra et kommunalt job eller blot en ekstra indtægt hvor at de anbragte børn er et nødvendigt onde, får ingen uddannelse fordi at der ikke er et ministerielt pres på kommunerne for at holde orden på området.
Vi må stille spørgsmålet om hvorfor at der er en lovgivning som omhandler godkendelse af plejefamilier. Rekrutteringen ligger i dag i form af Facebook venner til personalet i familieafdelingen eller som et fast punkt ved afskedigelsessamtaler i de kommunale forvaltninger når kommunerne på grund af presset fra regeringen bliver nød til at afskedige trofaste medarbejdere.
Det kunne være ønskeligt om vi fik en social minister der kunne træde i karakter omkring dette spørgsmål.
Kilder:
- Børn til plejeforældre passer plejebørn (Danmarks Radio)
- Plejefamilier får ingen uddannelse (Danmarks Radio)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar