På netavisen Avisen.dk finder man en artikel hvor at Venstres socialordfører Eyvind Vesselbo kritiserer det faktum at der er fejl i otte ud af ti sager.
Vesselbo begår den fejlagtigt konklusion der går ud på at det skulle være de lokale politikere der skulle være hovedårsagen til at der er fejl i så mange sager som igen har den konsekvens at Danmark indtager en uhyggelig nordisk rekord i antallet af anbragte børn.
Der er ingen tvivl om at Danske forældre på ingen måde kan være så meget ringere at det retfærdiggøre et så massivt udsving i antallet af anbragte børn til at det kan forklares i vores kulturelle baggrund.
Årsagen til både antallet af fejl og det høje antal af anbragte børn er helt klart lovsjusk begået af Folketinget og en øget tendens til at anlægge landsdækkende lovgivning baseret på enkeltsager.
I 2010 og 2011 fylder sager som Tønder-sagen, Brønderslev-sagen og Esbjerg sagen meget. Det er klart at folk bliver forarget og forlanger en stramning som har medført en eksplosion i antallet af indberetninger, ændring af love og et større antal anbragte børn.
I dag er der ikke længere en ret til at passe ens egne børn. Den hysteriske stemning har medført en panisk angst hos pressede familier til at fortælle om egne sygdomme der kunne få den konsekvens hvis de kom til det offentliges kendskab at børnene blev taget, samtidig med at forældrene ville blive pålagt en økonomisk byrde for pasning og pleje så stor at de aldrig ville være i stand til at komme på fode igen.
Det er ikke lokalpolitikernes skyld.
Det er heller ikke lokalpolitikernes skyld at fagforeninger og interesseorganisationer udfører et massivt lobbyarbejde i medierne med at pege på hinandens mangler i håbet om at udløse kurser og eventuelt flere ansatte til at kontrollere at manglerne bliver udbedret.
Faktum er at der burde sættes ind til revision og kontrol af hele socialsektorens arbejdsmetoder.
Indlysende spørgsmål som går ud på at afklare om der fås reelle ydelser for pengene bliver ikke besvaret.
Det er ikke lokalpolitikernes opgave at løse et landsdækkende strukturelt problem. Det er Folketingets og ministrene.
Men de tier idet at de ved at det kan koste penge. Det er bare en stor pris for de anbragte og velfærdstruende børn at betale at tavsheden og inaktiviteten er så massiv.
Hvad skal der til for at landspolitikerne kommer i arbejdstøjet?
Kilde:
V: Lokalpolitikere ansvarlige for sagssjusk (Avisen.dk)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar