onsdag den 29. august 2012

Tilsyn med plejefamilier

Der har i den forløbne tid været fokus på tilsynet med anbragte børn. I medierne har der været en tendens til at fokusere på de børn der er anbragt på institutioner.

Plejefamilierne glemmes ofte selvom skandaler som dem i Mern og Vignæs burde være indikation på at det er nødvendigt at der skal være fokus på dette segment også.

Problemet er at plejefamilier er en billigere løsning for kommunerne. Der stilles ikke de store krav til faglighed, hvilket netop har været en af de væsentligste kritikpunkter imod institutionerne.

Fakta er at der ingen reel uddannelse pågår af plejefamilier. Rapporter fortæller at 3 ud 4 plejefamilier dvs. 75 procent ikke gider de lovpligtige 2 dages uddannelse om året og at kommunerne simpelthen ikke presser plejefamilierne til efteruddannelse.

Denne manglende interesse kan kun tyde på en ting. Nemlig at aflastning- og plejefamilierne er i denne branche alene for pengenes skyld. De anbragte børn betyder intet.

Det bør der gøres noget ved nu hvor at tilsynet flyttes fra en kollega nede af gangen til nogle fælles enheder så der kommer hul på den betændte byld af kollegiale hensyn og nepotisme.

Hannah Melissa - kendt fra "De unge Mødre" er en af de unge der har betalt prisen for et ikke fungerede anbringelsessystem. Hun er blevet svigtet og er blevet udsat for fysisk afstraffelse.

Nu bruger systemet så disse traumer de selv har påført hende imod hende og hendes barn. Nu mener de at hun ikke er i stand til at tage sig af sit eget barn fordi at systemet har behandlet hende dårligt da de mente at hun havde brug for "hjælp".

Kan Hannah Melissa stole på at hendes barn bliver behandlet bedre? Nej det kan hun ikke med det nuværende tilsyn.

Sekundært så viser historien også at kommer man først i søgelyset af de sociale system, så er der ingen fremtid som forælder i Danmark. Da må man søge til Sverige hvor at ens papire vil være rene vel at mærke inden at der stiftes familie.

Det er trist, men det er Danmark anno 2012.

Kilde:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar