søndag den 12. august 2012

Kendte episoder med overgreb i medierne de seneste år - del 2

Som nævnt i et tidligere blogindlæg så foregår overgreb også i plejefamilierne.

I en sag fra Holbæk så tog en plejefar sig nogle friheder. Da han blev afsløret så forsøgte han at fremstille det som om at han var blevet forført af pigen. Det var en helt ubegrundet sværten af plejebarnet som endda ikke var blevet anbragt fuldtids, men derimod kun var i aflastning.

Taktikken med at fremstille plejebørnene ringere end de er ser man også i en sag fra Sønderjylland. Her prøver plejemoderen at fremstille en pige som svagt begavet. Pigen kom til at have sex med det biologiske barn i plejefamilien.

I artiklen fra Danmarks Radio kan man læse:

I 2002 skriver plejemoren i en dialog med skolen: - 'Jeg har desværre erfaring fra tilfælde med seksuelle overgreb på dårligt begavede piger (…) 'Camilla' er en udsat pige, der har brug for megen hjælp og støtte til at sige fra.'

Nu handler dette blog-indlæg primært om seksuelt misbrug, men plejebørn i plejefamilier udsættes også for andre overgreb. Eksempler på voldsanvendelse ses i medierners artikler. Vi nævner i flæng sagerne fra Mern og Vigsnæs.

Konklusionen burde være at der skulle strammes op på tilsyn, men erfaringerne viser at nok så meget tilsyn ikke vil være i stand til at forhindre endsige mindske sådanne tilfælde. Det eneste tiltag som kunne reducere dette uvæsen ville være at anbringe færre børn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar