Egedal kommune - En sag fra en kommune under pres

Malene-sagen er en hjemmeside, der dækker en kvindes kamp med forvaltningen.

Hvad der egentlig starter som en sag, hvor at dårligt indeklima har medført forringet levevilkår for en familie er endt med at en familie er splittet.

Vi har tidligere skrevet om Egedal kommune, der kæmper med et budget underskud på 35 millioner kroner - en ekstra regning som kunne have været undgået, hvis man havde udvist rettidig omhu og havde sat ind med familie konsulenter og medicinsk udredning af de børn hvor at indsatsen med familie konsulenter ikke har vist sig virkningsfuld.

Den opmærksomme læser af hjemmesiden vil selvfølgelig hurtigt konstatere at hjemmesiden repræsentere en subjektiv beretning af sagen baseret på informationer givet af den ramte familie. Alligevel er det værd at bemærke at vi fra andre kilder må konstatere at Egedal kommunes visitation af pleje/aflastningsfamilier kunne være grundigere.

Det er ikke nok at udnævne personale til plejefamilier blot fordi at kommunen i en svær situation har været nød til at afskedige personale og disse derfor må kompenseres med lidt pleje-arbejde, så de kan leve for voksen SU i en periode indtil at de har en ny uddannelse. Blot fordi at en medarbejder måtte have kompetencer indenfor et givent område, behøver det ikke at betyde at medarbejderen så har kompetencer med at håndtere større sårbare børn. I Malene-sagen antydes der personlige problemer hos plejefamilien, hvilket ikke virker som om at kommunens opsyn med sårbare børn i pleje har været særlig grundigt.

I Malene-sagen ser det ud til at være en sagsbehandler der hedder Trine Klinkby, som er den ansvarlige. Jvf. information vi har fået fra Danmark står hun for visiteringen af pleje- og aflastningsfamilier. Spørgsmålet er om de retningslinjer hendes arbejde måtte foregår under er grundige nok til at beskytte de børn som er i systemet.

Kommunens byråd må gribe ind og ikke alene sikre at plejefamilierne visiteres grundigt. De skal også gå ind og sikre at familie-afdelingen får en mere moderne tilgang til området, hvor at fokus i langt højere grad flyttes til arbejde i familien. En forvaltningskultur, hvor at prestigen i høj grad er koncentreret omkring at flytte børnene væk fra familierne så sagsbehandlerne kan hævde sig fagligt ved at have svære sager på deres bord er ikke kun skadelig for kommunens økonomi som er finansieret af kommunens borgere. Den er også skadelig for de børn, som rives ud af deres familiære og sociale netværk og efterfølgende skal bruge resten af livet på at reparere de brudte bånd til deres familie.

Kilde:
Malene sagen (hjemmeside)
Malene sagen på Facebook

Anbragte børn risikerer misbrug

I en rapport fra forskningsinstituttet Anvendt Kommunal Forskning kan man finde en tekst som fortæller at børn der er anbragt i langt højere grad en børn som bor hjemme risikerer at blive misbrugt.

Mindst en gang hver 14. dag året rundt bliver et barn udsat for et seksuelt overgreb på et vore Danske døgninstitutioner.

Ikke ret mange af disse overgreb bliver anmeldt. Ofte er det forældrene til det anbragte barn der forsøger at råbe myndighederne op og disse er ofte stemplet i det kommunale system. I en sag fra Næstved for en del år siden fik moderen dog sin sag frem i medierne, men på trods af dette eksisterer døgninstitutionen stadig.

Der er grund til at se på om antallet af tvangsfjernelser kan nedbringes til en start med de over 20 procent yderligere som Danmark anbringer målt i forhold til vores Mordisk nabolande.

Et misbrug af et barn fjerner noget som aldrig kan genskabes hos offeret og som denne må bære på resten af livet.

Kilde:
Børn krænker børn (Metroxpress)

Utilpassede unge VS. utilpasset samfund?

Bloggeren Kurt Joensen har publiceret et indlæg mere om dette emne:

Jeg læste en debat-tråd på SOL og svarede følgende:

Jeg tror at det er en kombination af ting. Jeg er blevet involveret i en paragraf 50 rapport, som ofte er sidst skridt før en tvangsfjernelse. Ikke at børnene i den aktuelle sag på nogen måde er kriminelle, ikke at forældrene er misbrugere (Der foreligger en hårtest - 90 dage uden spor af stoffer). Forældrene er faktisk i arbejde.

Det som er sket er at en af forældrene på et tidspunkt var uarbejdsdygtig. Ja, manden gik over et fodgængerfelt og blev kørt ned af en spritbilist. Han lå på hospitalet i en måned imens at han blev lappet sammen. Børnene reagerede på denne uro i hjemmet og kommunen bød ind med en familie-coach. Ja, forældrene ville børnene det bedste så de sagde ja. I de cirka 2 år der er gået siden at systemet kom indenfor er familien blevet mere og mere mixet ind i systemet. Der er kommet aflastning på og denne familie rapporterer så om kost og tøj. Tøj og smag er forskellig og aflastningsfamilien har den endelige dom over tøj som systemets repræsentanter. Skolen har brug for penge så de smurt kraftigt på for at få en støttepædagog nu hvor at de har lugtet lunten om at der sker noget hos familien.

Symptomerne hober sig op for at få flere professionelle ind over. Pigen er teenager, men hun har dukker på værelset istedet for at gå ud og drikke som 13 årig. Går hun måske i barndom for at huske den gode tid inden ulykken? Er det en sygelig tendens at børn bliver urolig for deres forældre. Skal de ikke være nogle ufølsomme individer der burde lade livet gå videre - man ser jo så mange andre sparke til mennesker der ligger ned? Kan disse børn overhovedet blive velfungerende voksne, hvis de bekymrer sig over små problemer i deres nærmeste familie?

Jeg græmmes over at systemet i dette tilfælde som så mange andre begynder at finde problemer hvor at der ikke er nogle, men når familiecentrene landet over faktisk er ude af kontrol - uden modspil fra en politisk ledelse der i sagens natur er nikkedukker al den stund at de er deltidspolitikere uden professionel uddannelse på området - hvordan kan det så blive anderledes.

Hvis man sendte et konsulentfirma ind over samtlige paragraf 50 rapporter, så vil man i mere end halvdelen af dem kunne se at de nærmeste er rekrutteringsmateriale fordi at alt handler om at skaffe arbejde til kollegaer i forvaltningen. Ankestyrelsen er ikke meget bedre. Det er en forsvindende lille andel af tvangsfjernelserne der bliver omstødt. Først når disse sager når domstolene, hvor at analysen bliver uvildigt så sker der noget.

Danmark har markant flere tvangsfjernelser end de andre Nordiske lande og prisen på anbringelserne er 20-25 procent højere end i de andre Nordiske lande.

Er Danske forældre så meget dårligere?
Hvorfor er prisen så høj?
Fungerer tilbudsportalen.dk ikke?
Er der tale om korruption fordi hvordan finder de to parter hinanden uden offentlig udbud?

Budgetoverskridelser på anbringelsesområde - et status problem?

Landet over meldes der om budgetoverskridelser på anbringelsesområdet.

En lille kommune som Egedal fortæller her i marts 2011 at udgifterne for 2010 blev 35 millioner større end beregnet.

De angiver at prisen på en anbringelse i familiepleje og på opholdssteder er stigende. Spørgsmålet er om kommunen overhovedet har anvendt værktøjer som tilbudsporten.dk eller almindelig udbud igennem licitation ganske som de ville gøre det, hvis det var andre ydelser kommunen skulle indkøbe. Det er almindelig kendt at den enkelte sagsbehandler ikke har klare præferencer baseret på centrale retningslinjer, men derimod lader sig rådgive af hvad andre kollegaer subjektiv måtte mene om et givent opholdssted.

35 millioner lyder af meget i en kommune med 40.000. 875 kroner pr. borger uanset om denne er barn, voksen eller pensionist. 35 millioner kroner er kun overskridelsen. Hvad betaler en Egedal borger for hele området?

I en kommune som Aalborg kommune som i 2009 havde 196.000 borgere var budgetoverskridelsen i 2008 100 millioner. Både før og efter har der været overskrifter om yderligere overskridelser. Vi kunne nævne flere kommuner, men vi vil blot påpege at der tale om en landsdækkende tendens.

Det må stå klart at det ikke kan fortsætte i længden, men samtidig vil det være utænkeligt at lade dårlig økonomi gå ud over udsatte børn. Hvad er så alternativet?

Først og fremmest skal der sket et holdningsskifte blandt de professionelle medarbejdere på dette område.

Arbejdet skal flyttes til familien og familiekonsulenterne skal i centrum. Det virker selvfølgelig mere interessant for og er forbundet med prestige i familiecenteret for sagsbehandlerne at finde en speciel døgninstitution til et barn der har fået en af de efterhånden mange psykiske diagnoser med grænsetilfælde af ADD, ODD, depression, Aspergers osv, men i mange tilfælde kan de normale Folkeskoler håndtere disse tilfælde, hvis de blot får at vide hvad problemet er og eventuelt sikres det antal støttepersoner, som opgaven kræver for at den kan blive løftet på en faglig forsvarlig måde.

Der skal som det foregår i adskillige Jyske kommuner etableres et tværfagligt samarbejdet hvor at fokus skal være at klare problemet i hjemmet. Kriterierne for rengøringshjælp kunne sænkes, men bør være forbundet med klare krav om at familien sørger for at der er ryddet, så denne hjælp kan leveres så effektivt som muligt. Antallet af familie-konsulenter bør øges, så besøgene i hjemmet kan afvikles med kortere interval imellem besøgene. Familie-konsulenterne bør altid arbejde i 2-mands team, så sygdom hos personalet i mindre grad går ud over service-niveauet.

Kommunikationen skal gøres mere klar. Alt for mange sager ender i tvangsfjernelser eller bliver efter massivt pres på familien frivillige anbringelser så familien ikke kan få økonomisk støtte til advokathjælp fordi at kommunen ikke gør det klar at de ikke anvender tilbud. Der findes ikke kommunale tilbud. Der findes kun kommunale henstillinger som familierne skal rette ind efter. Vil en familie ikke åbne døren når f.eks. et barn har begået kriminalitet, så skal de have en bestemt om at der ikke er tale om tilbud om hjælp, men derimod at det er et krav at de skal have vejledning.

Når der skal købes ekstern hjælp så skal det være eksperthjælp. Mange sager bunder i at børnene ikke er udredt korrekt. Familie-konsulenter, sagsbehandlere, skolepsykologer har i kombination fastsat en teori om hvad børenene fejler. Men deres diagnose bygger ikke på en langvarig observation over uger af det enkelte barn. Flere kommuner kunne med succes vælge at betale for en dyr, men grundig udredning på landets hospitaler. En sådan udredning vil give et nøjagtig overblik over om den enkelte barn måtte have særlige forstyrrelser som måtte kræve en bestemt adgangsvinkel når barnet vender tilbage til den normale folkeskole.

Ovennævnte tilgang til området vil kræve en betydelig holdningsændring og personale der før har kunnet arbejde trygt hjemme på kontoret i administrationen vil være nød til at bevæge sig ud til familien. Det vil ikke blive en nem omstilling, men for landets skyld og for vor fremtids skyld som er børnene, er der ingen vej udenom, hvis ikke at kommunerne skal opleve et økonomisk kollaps.

Kilde:
Nyt underskud på budgettet (af Michael Harsvik, Lokalavisen, 15. marts 2011)
Anbragte børn og unge koster 100 mio. ekstra (Af Anders Sønderup, Nordjyske Tidende, 24. januar 2009)

Mulig køreplan for Dea-Louise og Rasmus

Furesø Kommune har sendt en alvorlig besked til et ungt forældrepar, der medvirker i en den meget roste reality-serie "De unge Mødre":

"Flyt eller vi beholder Jeres barn for evigt"

For de unge mennesker venter der nu en hård rejse foran dem, før at de kan blive genforenet med deres barn. De står over to valg:

1) Blive i kommunen og kæmpe for deres barn.

2) Flyttet og få barnet igen.

Vælger den første option, skal de have en udenbys advokat. Det er vigtigt at advokaten ikke skal tage hensyn til lokale interesser. Kommunen er en stor arbejdsgiver, som kan flytte annoncer fra lokalblade, hvis der er for mange kritiske artikler og de kan sikre at udliciteringer flyttes væk fra kritiske firmaer og advokatforretninger er dybest set et firma som mange andre. De er sårbare overfor de lokale myndigheders disponeringer.

Første stop er det lokale børne- og ungdomsudvalg. Der skal de ikke forvente at få medhold, medmindre at deres advokat kan påvise klare systemfejl. Dels består dette udvalg af byrådspolitikere, dels af sagsbehandlere. Ingen af disse parter vil angribe deres egne embedsmænd og kollegaer. Der sidder også en dommer, hvilket dommerforeningen ikke er glade for idet at de føler at det er svært af give en reel behandling i dette forum.

Ankenævnet er ikke meget bedre. Godt nok er der begået fodfejl i over 80 procent af sagerne hvor at formalia ikke er på plads. Men sammensætningen af ankenævnene åbner ikke for en uvildig vurdering af sagerne.

Bedre er de stillet i byretten og i landsretten, men her er der så gået lang tid og nu skal man pludselig ind og vurderer barnet i forhold til evt. plejefamilie eller institution.

At gå den juridiske vej er en meget svær proces og den ender i mange tilfælde med psykisk sammenbrud for forældrene eller skilsmisse.

Så står det lang bedre til med det andet alternativ og årsagen er her økonomi. Vælger de at fraflytte Furesø kommune så vil kommunen alligevel hænge på udgiften for pleje i en periode på år. Derfor vil mange kommuner vælge at reformulere og opdatere deres paragraf 50 rapport, så den viser en god udvikling. I virkeligheden er der tale om en handel. Kommunen giver en god udtalelse imod at en familie, der må vurderes som værende dyr for kommunen bliver en byrde for en anden kommune.

Alle vurderinger er subjektive. Vi seere faldte jo for en stor del i, da man for år tilbage sendte udsendelsen om babyen Jørn, der blev født ind i en familie med store sociale problemer. Hvad de fleste seere ikke vidste var at forskellige interesse organisationer havde ledt efter en familie hvor at der var massive problemer så de kunne sende et politisk budskab, der dårligt kunne ende med andet end en lovgivning, der gik disse interesseorganisationers ærinde. Der var ingen der advarede denne svage familie imod virkningerne af eksponeringen i medierne og værst af alt så fralagde TV-stationen sig også det ansvar det må være at blive et politisk værktøj for forskellige grupper er lobbyister.

De unge mødre er manipulation. Man leder efter unge naive mennesker, som gerne vil have 5 minutters berømmelse. De forbedringer som den unge familie i Farum havde udvist, men som ikke blev vist i fjernsynet var jo at de fik ryddet op. De sagde farvel til deres husdyr. Dvs. at mand stod med et forældrepar, som gerne ville deres barn. Når man så alligevel vælger at fjerne barnet, så er det fordi at nok ville de deres barn, men de ville også få brug for støtte, som kommunen jævnfør lovgivningen er forpligtet til at give. Det kan en presset kommune som Furesø ikke tåle. Derfor måtte kommunen sende dette signal. Derfor bliver et nyfødt barn berøvet den nærhed i den første tid som er altafgørende for at et menneske kan udvikle sig normalt.


Andre generelle råd:

a) Der findes ingen kommunale tilbud. Der findes krav med alternativer. Som man så det i en film for længe siden "Vi har et tilbud til dig. Tag det ellers..."

b) Al korrespondance / møder aftales med kopi til advokaten.

c) Skriv intet under uden advokat bistand.