Bloggeren Kurt Joensen har publiceret et indlæg mere om dette emne:
Jeg læste en debat-tråd på SOL og svarede følgende:
Jeg tror at det er en kombination af ting. Jeg er blevet involveret i en paragraf 50 rapport, som ofte er sidst skridt før en tvangsfjernelse. Ikke at børnene i den aktuelle sag på nogen måde er kriminelle, ikke at forældrene er misbrugere (Der foreligger en hårtest - 90 dage uden spor af stoffer). Forældrene er faktisk i arbejde.
Det som er sket er at en af forældrene på et tidspunkt var uarbejdsdygtig. Ja, manden gik over et fodgængerfelt og blev kørt ned af en spritbilist. Han lå på hospitalet i en måned imens at han blev lappet sammen. Børnene reagerede på denne uro i hjemmet og kommunen bød ind med en familie-coach. Ja, forældrene ville børnene det bedste så de sagde ja. I de cirka 2 år der er gået siden at systemet kom indenfor er familien blevet mere og mere mixet ind i systemet. Der er kommet aflastning på og denne familie rapporterer så om kost og tøj. Tøj og smag er forskellig og aflastningsfamilien har den endelige dom over tøj som systemets repræsentanter. Skolen har brug for penge så de smurt kraftigt på for at få en støttepædagog nu hvor at de har lugtet lunten om at der sker noget hos familien.
Symptomerne hober sig op for at få flere professionelle ind over. Pigen er teenager, men hun har dukker på værelset istedet for at gå ud og drikke som 13 årig. Går hun måske i barndom for at huske den gode tid inden ulykken? Er det en sygelig tendens at børn bliver urolig for deres forældre. Skal de ikke være nogle ufølsomme individer der burde lade livet gå videre - man ser jo så mange andre sparke til mennesker der ligger ned? Kan disse børn overhovedet blive velfungerende voksne, hvis de bekymrer sig over små problemer i deres nærmeste familie?
Jeg græmmes over at systemet i dette tilfælde som så mange andre begynder at finde problemer hvor at der ikke er nogle, men når familiecentrene landet over faktisk er ude af kontrol - uden modspil fra en politisk ledelse der i sagens natur er nikkedukker al den stund at de er deltidspolitikere uden professionel uddannelse på området - hvordan kan det så blive anderledes.
Hvis man sendte et konsulentfirma ind over samtlige paragraf 50 rapporter, så vil man i mere end halvdelen af dem kunne se at de nærmeste er rekrutteringsmateriale fordi at alt handler om at skaffe arbejde til kollegaer i forvaltningen. Ankestyrelsen er ikke meget bedre. Det er en forsvindende lille andel af tvangsfjernelserne der bliver omstødt. Først når disse sager når domstolene, hvor at analysen bliver uvildigt så sker der noget.
Danmark har markant flere tvangsfjernelser end de andre Nordiske lande og prisen på anbringelserne er 20-25 procent højere end i de andre Nordiske lande.
Er Danske forældre så meget dårligere?
Hvorfor er prisen så høj?
Fungerer tilbudsportalen.dk ikke?
Er der tale om korruption fordi hvordan finder de to parter hinanden uden offentlig udbud?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar