fredag den 22. april 2011

Anbragte unge: Kastebold

I forbindelse med at Danmark sænkede den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år, så gik der knapt et døgn før at det første barn blev sigtet. Det drejede sig om en dreng på 14 år, der blev sigtet for brugstyveri af en bil. Denne dreng var en gammel kending hos familie-centeret. De havde selv anbragt ham udenfor hjemmet, men havde efterfølgende konkluderet at den pågældende foranstaltning var for kostbar i forhold til at løse drengens problem. Han blev derfor hjemtaget og i den lokale avis bragte man artiklen:

Hvem er egentlig mest vanvittig?

Vi har fået tilladelse til at gengive skribenten Finn Larsens kommentar herunder:


Svendborg kommunes handlemønster følger den typiske tendens vi ser i kommunerne når der er valgt løsninger baseret på en strategi, der går ud på at få problemerne til at forblive uløste indtil at de unge er myndige og eventuelle lovovertrædelser bliver en opgave for staten.

Nogle gange går denne strategi galt og da man ikke fra starten af har lavet en analyse der peger på løsninger baseret på de ressourcer man vitterlig har i lokalområdet, så ender man med at bruge residentielle løsninger, der nok vil opbevare problemet indtil at det enkelte individ er 18, men som er sårbare overfor økonomi og klæder den unge dårligt på udfordringerne der venter, når støtten forsvinder på den unges 18 års fødselsdag.

Man kan få den fornemmelse at nedsættelsen af den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år ikke har så meget at gøre med udviklingen i kriminaliteten begået af de unge, men mere er spørgsmålet om at staten vil ind og styre det kommunale selvstyre. Der er en afgørende forskel på en domstol og en administrativ afgørelse fra en sagsbehandler. Domstolen skal ikke skelne til økonomi. Den kan være ligeglad med om lovovertrædelsen er lavet først på året hvor kassen er fuld eller sidst på året hvor at kassen er tom.

Men domstolen og kriminalforsorgen har deres begrænsninger. For det første skal der være ofre til. Nogle skal lide under et ofte 2 cifret antal lovovertrædelse, før at man kan sætte dette system i svingninger. Og i relation til teenagere så ved man at de ikke kan tænke langsigtede på samme måde som voksne og derfor er betingede domme virkningsløse.

Da der vil være et element af tvang i forhold til de ressourcer domstolene ved f.eks. ungdomssanktionen vil kræve af kommunerne vil disse ofte heller ikke være så motiveret for at lave handlingsplaner og når der ikke er en rød tråd i et forløb, så bliver resultatet ikke godt. Måske er der derfor at næsten 60-80 af de unge, der er idømt en ungdomssanktion laver ny kriminalitet igen.

Der skal nytænkes.

I den forbindelse har gruppen bag hjemmesiden ”Retsreform Nu” foreslået at vi ændrer på hele tankemetodikken i forbindelse med unges kriminalitet. Der skal fokus på det individuelle ansvar og den enkelte handling.

Udgangspunktet er at man accepterer at unge kan begå fejl og hver fejl skal analyseres og munde ud i en konsekvens. Den konsekvens skal udføres i lokalområdet fordi at hver lovovertrædelse er ensbetydende med at der bliver taget noget fra lokal området i form af tryghed. Grundprincippet i den form for moderne retspleje, der på dansk hedder genopbyggende retspleje (restorative justice) er at den unge så at de reparerer på de skader vedkommende har påført lokalsamfundet. Når konsekvensen er udført så er retsvæsenets opgave løst og eventuelle andre opgaver, der skal løses i den unges netværk, bliver en opgave for de sociale myndigheder.

Men det er også nødvendigt at kombinere oplysning med analysen af handlingerne idet at der skal ligge et forebyggende element for de øvrige unge. Den unge mand har allerede trukket 2 piger med i faldet ligesom at han selv en gang blev trukket ned i dynget af nogle andre. Det skal være en samfundsopgave for alle unge at medvirke til at rette andre unge op og samtidig få en forståelse af de præmisser et retsvæsen arbejder under. I Danmark er der for står afstand mellem retsvæsen og befolkningens opfattelse af hvad der foregår. Det skader de unges respekt for loven, når vi voksne latterliggører domstolenes afgørelser. Det skal vi rette op i forhold den næste generation, for ellers bliver det aldrig bedre.

Dvs. i sagen med den unge mand, der desværre nok er kommet for langt, så vil en arrestation skulle medføre at han får en GPS-fodlænke på med restriktioner om at blive inde efter kl. 21 som en slags varetægtsfængsel indtil at han skal redegøre for sine handlinger foran et panel af unge senest ugen efter. Fodlænken er nødvendig for at stoppe ulykkens udvikling. Hver stjålen bil eller båd, hvert indbrud har medført ofre. Han vil få udpeget nogle ressourcestærke unge, der skal snakke med ham og guide ham til at få lagt kortene på bordet samtidig med at de taler hans sag. Panelet vil med vejledning af jurister så pålægge ham nogle konsekvenser der skal udføres. Kan de ikke relateres direkte til handlingerne vil det være konsekvenser der tages ud af en palette af samfundstjeneste, skriftlige opgaver og skriftlige undskyldninger.

Når konsekvenser er udført, så er straffeattesten blank. Fra dette punkt er det op til de sociale myndigheder at hjælpe. Træder den unge mand ved siden af igen, er det samme procedure. Ser man på statistikken bag dette koncept som er testet i flere lande, så er resultaterne gode. Under 5 procent begår ny kriminalitet og det er langt mindre end man ser når der anvendes indespærring i en eller anden form. Her er det typisk 25 til 35 % der vender tilbage. Et tal der dog kan formindskes ved at de indsatte får en mentor der følger dem fra dag 1 i fængslet til et år efter at de er løsladt og hjælper med at håndtere det massive papirarbejde, vi har skabt os i det vores embedsværk.

Hjemmesiden ”Retsreform nu” har en række artikler om system og her er nogle referencer.

Vi vil have en virkelig ny start, Retsreform Nu
Stor succes for børnedomstole, af Jesper Termansen, Berlingske Tidende, 21. september 2007

Ingen kommentarer:

Send en kommentar