mandag den 18. april 2011

Dødsdom for at kaste med ælber - i Canada?

En blogger kendt som ab1959 på TV2 skrev følgende indlæg som nævner den store andel af anbringelsessager med fejl.

Nej, man skulle ikke mene at en dødsdom er passende for at kaste med æbler. Også selv om at man er 15 år og måske ikke helt rask i hovedet.

>Men en dødsdom var hvad 4 måneders fængsel udviklede sig til for 15 årige Ashley Smith. De 4 måneder som hun fik for at kaste æbler efter et postbud blev på grund af disciplinære foranstaltninger udvidet til 4 år. Ikke på noget tidspunkt var der nogle som tænkte over om hun hørte hjemme et sted hvor at væggene var bløde.

I stedet fik hun peber spray og isolationscelle.

Ikke at det kan forekomme i Danmark. Vi ved alle at der er administrative fejl i 64 procent af alle tvangsfjernelsessager hvis man læser rapporter fra ankestyrelsen. Vi ved alle at 2 års ungdomssanktion let bliver til mere da langt størstedelen af de unge på ungdomssanktionen begår ny kriminalitet under afsoningen. Ordningen fastholdes dog da man ikke kan finde på noget bedre.

Så vi kunne gå skabe unge mennesker der bliver psykisk syge på grund af deres anbringelse.

I Canada blev man træt af Ashley Smith. Det kan være at det også koster 7.000 kr. i døgnet på en sikret institution som det gør her. Så da hun en dag proklamerede at hun ville afholde necktie party, så blev personalet instrueret i at kigge på og gribe ind når hun blev blå og holdte op med at trække vejret.

Der er masser af videoer på nettet om hendes tid op til selvmordet, men ikke af selve handlingen, så vi ved ikke om personale fik tid til en kop kaffe. Strategien med at vente slog måske fejl, da hun døde efter at have underholdt personale med sit dansenummer.

Hun blev 19 somre gammel.

Jeg kom til at tænke på hendes sag efter i søndags hvor at der var en dansk krimiserie med et mord i fængslet. Personalegrupper og ledelse i de danske fængsler er jvf. aviserne uenige i om der kunne ske mord i Danske fængsler. Jeg tænker at mord nok er lige i overkanten, men man har hørt om mennesker der tager deres liv i under varetægtsfængslingerne inden at de får dom og man derfor ved om de er skyldige eller ej.

Måske har vi også haft en Ashley Smith sag i Danmark. Måske får vi det som følge af "Barnets lov" der har medført at Danmarks måske mest upartiske domstole "Børne og unge udvalgene" samt ankestyrelsen nu får ændret deres bemanding så der kommer endnu flere fra "anklagemyndigheden" med ind for at afgøre børns skæbner på bekostning af de mere upartiske politikere. Det er en skamplet for Danmark, da den dømmende magt ikke skal være sæbet ind i forvaltningens arbejde, men derimod være uafhængig som det var tænkt i grundloven.

Kilder:
Ashley Smith suicide prompts probe into other prison deaths (The Star)
Undersøgelse viser fejl i sagsbehandling ved anbringelser af børn(Ankestyrelsen)
Svækket politisk kontrol med tvangsfjernelser (Sjællandske Nyheder)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar