Dette indlæg handler dog om en sag på sygedagpengeområdet. Det er ikke morsomt at blive langtidssyg. I disse tider hvor at erhvervslivet er trængt vil tilknytningen til arbejdspladsen forholdsvis hurtigt ophøre. Målet med sygdomsbehandling må altid være at få den sygdomsramte tilbage på arbejdsmarkedet, men når det ikke kan lade sig gøre har der i det seneste årti været flere eksempler på at folk så falder igennem systemet.
I denne sag er det Egedal kommune som har prøvet at knække en borger så meget at denne ikke længere vil være klient hos kommunen på den ene eller anden måde. Dvs. ved fraflytning eller ved at borgeren falder fra. Her følger borgeren egen resume af forløbet:
Kilde:
November 2005 styrt fra hest.
1.Skadestuen
2.Reumatolog siger: normal slidtage ellers er det piskesmæld. (Men skriver det ikke i min journal – det finder jeg ud af da sagen begynder at gå i hårdknude ca. 1. år efter) Lever i et smerte*******. Men indretter mit liv efter smerterne.
3.Reumatolog, smerter
4.Reumatolog. læge
Træning, massage, zoneterapi, akupunktur, fysioterapi, - tiden går, alle siger ting tager tid…!
Egedal kommune:
skiftende sagsbehandlere, glemt i systemet, manglende sagsbehandlere osv.
Arbejdsprøvning på Trollesbro efter hård kamp med Egedal kommune.
5 måneder i arbejdsprøvning på Trollesbro Hillerød. Ny diagnose november 2007, mens jeg er på Trollesbro. Center for rygkirurgi Svend Erik Børgesen finder efter 2 år, at min bruskskive i nakken er smadret. (Vurderes ud fra samme MR scanningsbilleder brugt hos den 1. reumatolog)
Svend Erik Børgesen’s udtalelse: har du fået at vide, at det er normal slidtage? Det er jo tydeligt at se, at brusskiven er smadret. Sådan ser normal slidtage ikke ud. Eneste rigtige løsning er operation. (Bruskprotese)
1 måned før operation bliver sygedagpengene taget fra mig på forket grundlag. Dette får jeg medhold i, i beskæftigelsesankenævnet og får sygedagpenge til og med januar 2008. Herefter går der ca. 1 år, før jeg får det endelige svar på, om jeg er berettiget til sygedagpenge. Bliver opereret – indopereret ny brusprotese mellem c5 og c6 i nakken. Svend Erik Børgesen skrive ligeledes at det måske ikke har nogen effekt, da jeg har gået med skaden så længe.
”sygemeldes yderligere 3 måneder fra center for rygkirurgi, til fornyet arbejdsprøvning” UDEN SYGEDAGPENGE.
Jeg slapper af som jeg skal, og træner forsigtigt nakken, som jeg får besked på ifølge hospitalet. Føler mig klar efter 2 måneder - Meddeler Egedal kommunen, at jeg ønsker, at blive arbejdsprøvet på ny. De mener jeg er rask og skal revalideres. Hvilket jeg bestemt ikke er. Kommunens sagsbehandler JM mener ikke, der er kød på til noget som helst. Jeg mener jeg skal arbejdsprøves, da jeg stadige ikke kan stå med bukket hoved og bruge armene. Smerter i arme og ben. Kan ikke sidde. Smerter i fødder og knæ – overbelastning. Foruden smerter i nakken og migræne. Som forøges, ved bilkørsel - tog er værst. Ifølge fysioterapeut forligeligt med piskesmæld.
Kommer efter kamp med kommunen igen på Trollesbro i Hillerød, UDEN LØN. Arbejder i receptionen igen.
(Trollesbro får penge for at have mig – derfor kalder jeg mig den syge slave fra Egedal kommune)
Gå til psykolog og får konstateret post traumatisk stress. Psykologen mener jeg skal gøre oprør, så derfor hænger jeg en seddel op på tavlen fra kursist til kursist, hvor der står: ”ONLINE underskrift-indsamling mod dårlig sagsbehandling.” Får besked på, at jeg ikke må ytre mig med andre ”kursister” om min situation og det ender med jeg bliver bortvist fordi jeg hænger sedlen op.
Finder selv et nyt sted at blive arbejdsprøvet, dette er i samarbejde med Egedal kommune ” 6 uger hos Ølstykke dyreklinik” arbejder der ”3 timer om dagen”, men med mange sygedage. Kæmper med sigende smerter og låsninger i ryggen. Arbejdsprøvning stopper, jeg hører intet fra Egedal kommune. Ingen afsluttet rapport – ingen ting. UDEN LØN.
Holder 3 ugers ferie – Hører intet fra Egedal trods adskillige henvendelser. Herefter genoptager jeg mit ”job” så godt jeg kan i Ølstykke dyreklinik, for at holde mig i gang. Ønsker virkelig at forblive på arbejdsmarkedet og KÆMPER. Stadig UDEN LØN, Skriver dagbog.
Min Advokat: Find en virksomhed, som evt. vil ansætte dig i fleksjob, så kan vi presse kommunen på den måde.
Jeg finder virksomhed som er villig ”Bravida i Hillerød” Jeg orientere Egedal kommune herom, både gennem advokat og via e-mail. Hører intet fra kommunen. De svare ikke på breve og når de svare er det: ”sagen bliver taget op den og den dato”. Herefter besked, åååh det nåede vi desværre ikke, så nu bliver det den …. Hører intet trods adskillige henvendelser. Har personlig kontakt med Egedal kommune, om man ikke nok vil skynde sig lidt. Svar: Nu er det en meget omstændig sag!
Jeg kæmper med mig selv for, at forblive i job, for at kommer videre med mit liv. Får stadig ikke sygedagpenge, venter stadig på svar. Psykisk er det hårdt, for hvis man mister retten til sygedagpenge. Bortfalder rettighederne til ledighedsydelse. Hvis man ikke har fleksjob med det samme. - IKKE FAIR.
Så jeg kæmper alt for hård for at forblive i Bravida. Arbejdede der i 3 mdr. UDEN LØN – frivillig arbejdsprøvning. Men til sidst måtte jeg Kapitulere. Smerterne tog over, jeg sov ikke om natten pga. smerter. Foruden kraftig forøgelse af smertestillende medicin.
Kontakter Egedal kommune for evt. påbegyndelse af pensionssag. Fortæller sagsbehandler JM, at jeg har fået meget dårligere. At jeg ikke kan klare at arbejde. Har bisidder og min mand med. (Foruden det, optager jeg samtalerne på en Mp3’er).
Sagsbehandler JM, mener stadig ikke jeg er berettiget noget som helst. Charlotte Rieland min bisidder, gør ham opmærksom på, at der er kommet nye oplysninger til sagen. Som han skal tage med i sagen. Hvilket han ikke mener. Vi kræver at JM indhenter nye oplysninger. At han indhenter oplysninger fra Bravida. Vi aftaler til sidst, at JM skal indhente nye oplysninger. Charlotte Rieland skriver notat. (Hvilket JM ikke gør).
Falck Healthcare bliver sat på sagen ”for hurtig udredning”:
Efter rundbordssamtale med: Overlæge MPH Freddy Vainer, Cand. Psych. Aut. Christian Kragh Pedersen, min egen læge Susanne Surlykke, min bisidder Charlotte Rieland, min mand Henrik Elkrog Sørensen. Det bliver understreget, at sagen bør afsluttes hurtigt, da det har været en opslidende forløb for BS. At det vil forværre min tilstand med flere arbejdsprøvninger. Min bisidder Charlotte Rieland spørger: om alle er enige om, at jeg ikke har nogen erhvervsevne i ethvert erhverv. Alle svar ja igen svare nej. Men min sagsbehandler JM noter ikke dette i min journal. Så derfor er det ikke beskrevet nogen steder. (har lydoptagelser fra mødet)
Min læge udtaler efter mødet: Du behøver ikke være nervøs, for hvis ikke du får pension nu, er der noget helt galt. Alle lægelige dokumenter peger på pension.
Resurseprofilen i partshøring:
Jeg får 3 dage til at komme med indsigelser til resurseprofilen (fredag lørdag søndag) inden sagen om pension, bliver taget op teamledermøde. Finder adskillige fejl, som ikke når at blive rettet. Klager til daværende Borgmester Svend Kjærgård i skriftligt brev over dette.
Vi klager til borgmesteren Svend Kjærgård adskillige gange over sagsbehandleren. Over at fejl ikke bliver rettet og skrevet ind i min journal/resurseprofil. Sagen går til JM som svarer på sin egen klage, at han ikke laver fejl. Intet bliver rettet – Vi klager igen til borgmesteren over, ”at det vi klager over ikke bliver rettet…!” Vi får samme svar fra JM.
Afslag på pension i kommunen – anker til beskæftigelsesankenævnet:
Min bisidder siger: Du kan være ganske rolig, de skal nok finde alle fejlene i beskæftigelsesankenævnet. Men de kan jo ikke finde fejl, som ikke er beskrevet nogle steder…!
Akt indsigt i hvad Egedal sender til beskæftigelsesankenævnet:
Sagsbehandler JM hiver enkelte sætninger ud af konklusioner. Så det lyder som om jeg har en arbejdsevne, hvis sagen i kommunen bliver afsluttet. Her finder vi ligeledes ud af, at vigtige lægelige dokumenter heller ikke er medsendt. De klager vi har sendt til borgmesteren angående, rettelser til resurseprofilen er ikke med.
Beskæftigelsesankenævnet:
- Her har jeg stadig ikke fået svar på sygedagpengesagen, så nu har jeg to sager kørende. Får afslag på forlængelse af sygedagpenge. ”Selv mener, at jeg har ventet på lægelig behandling – så kan man nemlig godt forlænge sygedagpengene ifølge loven”.
Når man får frataget sygedagpengene, bortfalder retten til ledighedsydelse, ”hvis man bliver visiteret til fleksjob”. Alle ved hvor svært det er at finde et fleksjob. Hvilket også blev et stress moment for mig.
Afslag fra beskæftigelsesankenævnet, på retten sygedagpenge og afslag på pension: – sagen går tilbage til kommunen, intet bliver rettet. Kommunen får blot at vide, at sagsbehandlingen har været for langsom. Forfra til en kommune, som intet foretager sig…
– beskæftigelsesankenævnet peger på fleksjob.
ALT sortnede for mig – kunne ikke forstår det…?
Hvad er gået galt?
Forsøger selvmord – Bliver indlagt på lukket afdeling psykiatrisk hospital i Ballerup.
Hvem kan nu hjælpe mig ? Føler mig uretfærdigt behandlet. - Klare ikke flere kampe med Egedal kommune. Bliver indlagt på psykiatrisk hospital i Ballerup. Her kigger 3 socialrådgiver på sagen. De ikke forstå afslaget og påpeger de mange fejl i et skriftligt brev til beskæftigelsesankenævnet. Som de 3 socialrådgivere sagde: de er gået let hen over sagen inde i beskæftigelsesankenævnet. Diagnose derfra: Ingen behandling, belastningsrelateret reaktion. (post traumatisk stress)
Får her kendskab til, at psykiatriske hospital i Ballerup. Tidligere har haft mennesker indlagt, som har klaget over JM. – men det gør man ikke noget ved. Det har man ikke beføjelser til. Men som de sagde, nu ved vi, at det er rigtigt, når mennesker klager over JM.
”Sagsbehandler JM; jeg kan ikke foretage mig noget i sagen, før du er færdigbehandlet psykiatrisk hospital i Ballerup” (– men jeg får ingen behandling).
Anker sagen til ankestyrelsen:
– Men de tager sig kun af principielle sager.
Sagen går retur til beskæftigelsesankenævnet om, at det skal indhente alle oplysninger i sagen.
(Man kan ikke få aktindsigt i hvad beskæftigelsesankenævnet fortager sig. Eller hvilke dokumenter der bliver lagt til grund for en afgørelse.)
Endeligt svar den 3. december fra beskæftigelsesankenævnet.
- De holder fast i deres afslag - intet bliver rettet.
Sagen er nu sendt til folketingets ombudsmand.
Jeg gav kommunen 1 måned til at svare og da jeg stadig intet hørte fra kommunen, klagede jeg igen til borgmesteren:
E-mail til borgmester Willy Eliasen, at jeg ikke ønsker JM som min sagsbehandler. Samt hvad der videre skal ske i min sag.
Svar pr. brev den 13. januar: Sagen er afsluttet. Hvis jeg ønsker sagen optaget igen, skal jeg henvende mig på Egedal kommune i aktiv og integrationsteamet. (kopi vedhæftet som fil)
19. januar 2010 – møder op på aktiv og integrationsteamet, for at få sagen genoptaget. Får besked på, at jeg får skriftligt svar. Om en dato for et møde.
21. januar 2010 svar fra sagsbehandler JM.. - Sagen er afsluttet. (kopi vedhæftet som fil)
21. januar 2010 henvender jeg mig igen til aktiv og integrationsteamet med skriftligt brev, som jeg personligt får underskrevet at de har modtaget. (kopi vedhæftet som fil).
Beklager det alligevel blev et langt brev…
Med venlig hilsen
Britta Margetli Sørensen – den syge slave fra Egedal
Debatindlæg på Facebook-gruppen: LOVFORSLAG der vil få balance i sygedagpengeloven
Rystende historie. Jeg føler dybt med dig og synes det er forfærdeligt at et menneske som virkelig har brug for hjælp, møder en mur af distancerede professionelle, og som skal kæmpe med en kommune der kan trække sagen i langdrag, med endnu mere sygdom og stress til følge. Havde de bare fra starten af, håndteret sagen på en fornuftig måde, og betalt omkostningerne som de skulle, havde det kostet HELE samfundet mindre. Men indenfor den enkelte kommune vægter økonomi og dem selv højere end menneskeliv. Jeg mener samfundet er forkert indrettet, vi må tilbage til de små enheder, som har større føling med tingene. Væk fra amerikaniseringen, der vi er på vej hen nu. Verden er dog i stadig forandring, og jeg tror på det koster, før vi får større taknemmelighed og kærlighed med i de store beslutninger. Det er så desværre mennekser som dig der må lægge krop og sjæl til, før vi bliver klogere.
SvarSlet