torsdag den 7. april 2011

Flere reaktioner på sagen fra Fenskær Efterskole

Vi har fået lov til at gengive endnu et læserbrev-indlæg vedr. voldssagen fra Fenskær Efterskole:

Jeg vil mene at forældre skal være langt mere agtpågivende inden at de lader deres børn gå på efterskole. Ikke alene har vi disse voldssager. På Maglesø Efterskole fik både gerningspersoner og offer lov til at gøre året færdig. Domstolen fandt at der skulle fængsel til, men ellers tror jeg egentlig at skolen helst ville have klaret problemerne internt.

Der synes at være et marketingsmæssigt hensyn at tage i sådanne tilfælde som skolerne vejer over elevernes velværd.

Så er den manglende omtanke på vandet og i andre fritidsinteresser. Det er ikke kun Lundby Efterskole, der har haft en episode på vandet. Kongenshus, Odsherred og Humble efterskole kan også være med.

Der er problemer med screeninger af lærere. Baunehøj, Hjembæk og Staby Efterskole har haft episoder med noget frimodige ansatte, der var været for interesseret i pigerne.

Men denne sag viser også at Efterskolerne ikke vil tage socialt ansvar. Berlingske Tidende har skrevet om hvordan at unge med problemer får "slettet" deres journal hos deres hjemkommuner imod at love at opføre sig ordentlig på en efterskole istedet for at blive sendt på en decideret institution. Problemets rod er kommunernes økonomi. Men hvis den unge har en psykisk lidelse, så kan den unge ikke altid overholde det. Kommunerne ved det. Efterskolerne ved det. De fik netop ikke beskåret tilskuddet fordi at de har en tung opgave at løfte for samfundet.

Og så svigter de på denne måde. Jeg er næsten uden ord.

Det ser ud som om at familier der overvejer et efterskoleophold for deres børn, bør genoverveje deres beslutning. Hvilke forældre ville ikke sætte sikkerheden højest inden at de accepterer at deres barn kan bo langt væk fra hjemmet?

Skandale efter skandale hagler ned over disse efterskoler. Det bliver relevant at spørge sig selv om hvorfor at forældrebetalingen er massiv når skeletterne falder ud af skabet.

Kilde:
Grusom voldssag: Elever ydmygede kammerat seksuelt (dagbladet HolstedBro-Struer)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar