Nu får alle frivillige anbringelser et stort element af tvang. Man kan nemlig ikke længere få lov til at beskytte sit barn mod overlast under en anbringelse. Forældre, der står fortvivlet og set deres barn skrige og få mareridt om natten, forældre hvis barn bliver mobbet eller slået af andre børn under en FRIVILLIG anbringelse kan ikke længere tage barnet hjem og meddele, at barnet ikke kommer tilbage før forholdene er ordnet.
Man kan nemlig ikke hjemtage barnet før kommunen har taget beslutning om det må ske. Desuden skal det bestemmes hvor lang en hjemgivelsesperiode, der skal være.
Samtidig får kommunen mulighed for pludselig - og uden varsel at lave en frivillig anbringelsen om til en permanent anbringelse, som ikke engang behøver at opfylde kriterierne for en tvangsanbringelse. Der er kun ét skud i bøssen. Når først det er taget beslutning, skal sagen ikke længere kunne kræves genoptaget.
Sådan ser lovforslaget i hvert tilfælde ud ved de første gennemlæsninger. Læs mere her:
https://www.borger.dk/Lovgivning/Hoeringsportalen/Sider/Fakta.aspx?hpid=198
Efter min mening er forslaget et klart brud på menneskerettighederne. Jeg KAN ikke acceptere, at en sagsbehandler, som slet ikke kender mit barn, skal tage beslutning om hvorvidt han mistrives så meget, at han skal hjem øjeblikkeligt eller ej.
Jeg har prøvet at stå i den situation. Helt særligt den gang mit barn skreg både dag og nat. Det var en aflastning i næsten plejemæssigt omfang. Vi var under trusler om tvang og kunne ikke hjælpe ham. Vi risikerede en tvangsfjernelse hen til den person, vi regnede for årsagen til problemerne.
Kun fordi personen blev afsløret som løgner og bedrager - og blev afskediget øjeblikkeligt af kommunen - fik vi dengang vendt udviklingen. I de fire måneder vi helt selv passede ham fik han det igen godt. Det er veldokumenteret. Det, der var galt var, at en kommune, som ikke kendte vores barn personligt, havde magt til at omsorgssvigte vores barn i næsten et helt år - true os med falske anklager - og gjorde det.
Siden dengang har vi fået anbragt vores barn et fantastisk godt sted. Vi er meget med i arbejdet og han trives. Vi fik meget hurtigt fuld styr på det, så det er en forældrestyret anbringelse. Og tænk - vi forældre her lavet en konfliktfri og god anbringelse. Det har vi været bedre til end kommunen.
Nu får kommunen så ret til at regere over både os og vores barn. Og - tænk igen på, at i kommunen er det jo mennesker, som slet ikke kender ham . De kan ikke bedømme om han er i fejludvikling. De aner slet ikke om han har det godt eller dårligt, hvis ikke andre fortæller dem det. De har INGEN mulighed for at tage selvstændige og fornuftige beslutninger. Dem giver man så fuldmagt overfor en familie, som man ikke kan sætte en finger på - og som gennem tiderne har været langt bedre til at tage vare på deres barn end kommunen.
Hvis vi er gode forældre, hvorfor er vores barn så anbragt på institution? Jo - han er så krævende som 12-15 almindelige børn. Så det er alligevel en meget stor opgave. Derfor er vi utroligt glade for at få hjælp til den opgave. Bemærk ordet "HJÆLP". Med det her forslag er det ikke HJÆLP - der er det STRAF. Og det er jo ikke bare forældrene man straffer - det kan lige så vel være børnene.
Med dette forslag, som laver frivillige anbringelser til tvang, er der behov for at lave en helt ny type anbringelser. Her må man udskille de anbringelser, hvor man anerkender, at forældrene er dem, der bedst kender barnet og derfor tager beslutning om barnet. Der skal være mulighed for reelt frivillige og forældrestyrede anbringelser.
Kilde:
Original blog-indlæg
Ingen kommentarer:
Send en kommentar