I forbindelse med Brønderslev sagen er det kommet frem at kommunerne burde fratages ansvaret for finansieringen af anbringelserne. Det er blevet hævdet at udgifterne til tvangsanbringelser holdte Lollands- og Brønderslev kommune tilbage da det kom til at fjerne børnene fra hjemmet.
Er det en god ide?
Nej, det er ikke en god ide. Hvem husker ikke den totale mangel på visitering til førtidspension da staten betalte udgifterne til klienterne resten af livet? Hvem har ikke læst rædselshistorie om fuldstændig tankeløse og ydmygende aktivering af arbejdsløse alene af den grund at staten betalte et større tilskud ved idiotisk aktivering end slet ingen aktivering?
Det vil blive en gavebod. Det er kommunerne slet ikke voksne nok til at kunne håndtere. Al forebyggende arbejde vil kort sagt gå i stå og tingene vil få lov til at flyde indtil at en tvangsfjernelse er den eneste option, hvorefter at kommunen står tilbage med hænderne i lommen.
Den nuværende model er god nok. Derimod burde man se på hele ankesystemet og ligefrem lade tvangsanbringelser starte i byretten, så familien ikke skal gå i uvished i månedsvis.
Børne- og ungeudvalget samt ankestyrelsen har ikke en sammensætning, som sikrer at det er en upartisk beslutning baseret på forelagte beviser disse to instanser kommer med. Det skulle gerne gøre det billigere der ikke skal betale advokatudgifter til 4 instanser, men derimod kun to.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar