Line på 16 år fik Leukæmi. Familien fokuserede på helbredelse. Helt som forventet fik den fokusering den effekt at Line ikke kunne fungere socialt på samme måde og hun kunne formentlig heller ikke passe sin skole alt imens at hun var indlagt til behandling.
Hun overlevede sin sygdom, men nærmest som straf for dette begyndte hendes lidelser først for udskrivelsen så hun at i døren til hendes hjem stod der nogle mennesker som ikke ville lade hendes netværk hjælpe hende igang med livet igen.
Nu er hun fjernet fra hjemmet med den begrundelse at hendes forældre har gjort det arbejde man kunne forvente af dem for godt. Når børn kan fjernes fra hjemmet både ved for meget omsorg og for lidt omsorg, hvilke børn bliver så tilbage i familierne? Skal der kun være plads til den bløde mellemvare og hvor går tolerancern?
Måske er det blevet for let at fjerne børn fra familierne på grund af den tragiske Brønderslev sag? En af kommentarerne, som addreserer denne problemstilling vil vi derfor citere.
Systemet har et problem
Det er trist at sådanne sager som Brønderslev sagen har fået den konsekvens at børnefamiliernes og ikke mindst børnenes retsikkerhed er sat over styr.
Alle andre sager, hvor at myndighederne vil tage sig friheder overfor borgerne går direkte til domstolene, hvor at en uafhængig instans tager stilling til hvad der skal ske.
Det er magtens tre-deling. En del af fundamentet i vores demokratiske samfund.
Men ikke i sager hvor at børn skal væk fra hjemmet. Her er det et udvalg, hvor at der bla. sidder repræsentanter fra den selvsamme forvaltning som er anklagemyndigheden i sagen. Det sikrer ikke en retsbehandling som giver barnet tiltro til at barnet lever i et retsamfund. Ankestyrelsen skriver da også at der er fejl i ikke mindre en 64% af sagerne de får fra kommunerne.
Faktum er at Line havde ret til at få lægebehandling for hendes leukæmi. Ja, forældrene fraskrev deres ansvar for pleje af deres barns helbred til lægerne, men det blev gjort i overensstemmelse med hvad man med rimelig kan forlange af forældre. Er barnets sundhed i risiko for at lide skade, må læger rådsspørges og deres behandlingsforslag skal følges.
Jeg ville anbefale Line til at fokusere på den klageproces, som hun har ret til. En klageproces som hun om nødvendigt må tage helt til Folketingets ombudsmand.
Ellers vil det næste barn som får leukæmi måske ikke få lægebehandling fordi at forældrene vil blive bange for kommunen og måske vil følge sagsbehandlernes råd om faste måltider og en varm kop te fremfor at lade lægerne undersøge barnet og helbrede det.
Det er en skammelig sag at have når vi skriver året 2011.
Kilde:
16-årig tvangsfjernet for "skadelig omsorg" (Sjællandske Nyheder, 1. juli 2011)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar