tirsdag den 1. marts 2011

Brønderslev sagen er unik, men lovgivningen er et overkill

En blogger skriver på TV2's hjemmeside om Brønderslev sagen og dens påvirkning af den danske lovgivning:

Man taler om at Brønderslev sagen er unik i sin karakter og det er grusomheder, som har fundet sted i denne familie.

Al den stund at forældrene ikke er dømt og man derfor ikke kan tale om skyld, så virker det mærkværdigt og næsten som aftalt spil at familien ikke er sat under opsyn langt tidligere.

Mærkværdigt fordi at lovgivningen er så meget på plads at de sociale myndigheder ville kunne gå ind i hvilken som helst familie og finde årsager til tvangsfjernelse, hvis alle handlinger foretaget af familien bliver fortolket af sagsbehandlere og familie konsulenter indstillet på at det skal ende galt.

Utrolig mange familier i Danmark lider under at de møder et forudindtaget personale. En normal familie har ikke en kina-mands chance, når de lander i systemet hvis de tilfældigt møder det forkerte personale.

Lovgivningen er skabt til at forhindre Brønderslev sager og Tønder sager. Hvor omfattende den er, kan man se på nomineringen af daginstitutioner i forhold til antallet af børn. Aldrig har der været ansat flere, men andelen af personalet der er i direkte kontakt med børnene er lav. Det offentlige har sine meddelere alle steder i skoler og på skadestuer, hvis personalet vel at mærke gør deres pligt.

Så det er bestemt ikke lovgivningens skyld, hvis skandaler af den kaliber kan finde sted. Kan man foranledes til at hævde at nogle måske ligefrem har holdt hånden over disse familier – ikke fordi at man har billiget mishandlingen, men måske fordi at man har kunnet forudse udgiftsniveauet. I Brønderslev sagen er kommunens udgifter på over en million kroner – om måneden. Det måtte stå selv den ringeste familie rådgiver klart efter det første besøg, hvor at sagen vil tage sin ende. En bemærkning om at en paragraf 50 undersøgelse er undervejs burde skræmme de fleste familier til at flytte med det samme. En komplet liste med fejl over en familie er ofte den mildeste beskrivelse man kan give af dette dokument. Var det hvad der skete i denne sag? Fik familien et tip?

De fleste familier får ikke et sådan tip. De arbejder selv ind i systemet via deres imødekommenhed. Langt de fleste forældre vil naturligvis deres børn det bedste og det modtages med kyshånd af de sociale myndigheder, der er deres egen arbejdsgiver uden politisk kontrol. En masse informationer bliver ofte givet i bedste mening af forældrene. Når det så bliver sat ind i paragraf-rapporterne er fortolkningen af de givne informationer udsat for massiv fortolkning.

Da de fleste familier fejlagtig tror at de beder om hjælp i stedet for at blive dikteret en livsstil, så når familierne ikke at flygte. Men de familier som ved at der er noget at skjule ved hvad det vil komme til at ende ud med og vil flytte med førstkommende lejlighed.

Det er bekymrende at man laver en lovgivning, der fratager familierne fra reelt juridisk bistand fra dag 1 med fundament i en lovgivning, er der møntet på familier som Brønderslev familien, når systemet alligevel fejler, når de svære sager kommer i spil.

Kilde:
Sag om misrøgt er unik i Danmark (BT)
---
Vi kan så følge op med dagens nyhed om at ansatte i Børnehaverne får stadig mindre tid til børnene fordi at papirarbejdet har taget overhånd.

Kilde:
Papirarbejde tvinger pædagoger væk fra børnene (Danmarks Radio, 28. februar 2011)

1 kommentar:

  1. Tja. Jeg undre mig stadigvæk hvorfor at der ikke er mere fokus og på sociallovgivningen og ministeren. Som det blev nævnt i går. Det er komplicerede sager. Så komplicerede at de ikke bør høre til i kommunen - men direkte under staten/regionerne. Fint nok at man giver en kommune et formelt ansvar, og at kommunerne gerne vil have det. Men man bliver også nød til at se på sagernes kompleksitet og alvor. Kommunerne har ikke en jordisk chance for at ansætte tilstrækkelig mange kvalificerede medarbejder (de findes simpelthen ikke i et tilstrækkeligt antal, og det vil være meget dyrt) og investere i den nødvendige it-struktur. (98 systemer der ikke må og kan "tale" sammen.

    Det gør man med sygehuse, de fleste miljølove mv, hvor sagerne er komplicerede - og hvor en minister, i dette tilfælde Benedikte Kiær, bør stilles til ansvar for grove fejl.

    SvarSlet