Men der er andre at bebrejde:
For det første er søfartsstyrelsens regler kombliceret når der er tale om mindre både. Det er næsten umuligt at konstruere en redningsflåde til en kajak eller kano. Der er ikke ret mange kanoer der har nødradioer, lysblus og gps med når de sejler op af Gudenåen.
Alligevel så dikterer reglerne dette, hvis en skole måtte få lyst til dette, da der ville være tale om erhvervssejlads.
Når reglerne bliver for svære at følge, så opstår der civil ulydighed - bevidst eller ubevidst.
Men skolen må også sikre at der på stedet ikke opstår en kultur som afviger for meget fra samfundets normale normer. I den forbindelse må vi citere skribenten Kresten Johnson der i forbindelse med en artikel med titlen Præstø-sagen: Reglerne er umulige at følge på Danmarks Radio's hjemmeside skrev:
Det er vel delvis et spørgsmål om det er en systemfejl eller en macho-kultur på stedet, der er skyld i ulykken.
Jeg har selv sejlet ned af Gudenåen i september måned med min folkeskoleklasse. Det ville ikke kunne lade sig gøre jvf. søfartsstyrelsens regler og vi var en del afsted fra mange skoler.
Men forældrene skal kunne være sikker på at eleverne ikke udsættes for unødig fare og i dette tilfælde vidste forældrene slet ikke hvad skolen praktiserede. Det er her at der kan sættes ind.
Eleverne ville måske på en normal skole sige fra. En af de ting som gør en efterskole speciel er jo netop at de danner en sub-kultur på skolen, dvs. en hel anden tæt måde at være sammen på. Ganske som man ser det med rockere, religiøse grupper osv. sker der det at der så dannes et nyt sæt normer for ansvarlig opførsel. Det er nødvendigvis ikke en negativ ting, men der skal på en eller anden måde være en dæmper på det, da det ellers har tendens til at eksalere indtil noget forfærdelig går galt.
Jeg må angribe at mange af efterskolerne praksiserer en form for isolation ved skoleårets start hvor at eleverne ikke må have computer og mobil på værelse, så de kunne reflektere med omverdenen i forhold til de nye normer. Måske skulle forældrene være lidt mere ind over som helicopterforældre. Dermed vil der blive kunnet stillet spørgsmål til udviklingen i kulturen på stedet, når ledelsen som man har kunnet se i medierne så klart har meldt ud at de ikke vil blande sig i hvad faglærerne laver.
Jeg blander mig som mellemleder i de salgsmetoder mine sælgere praktiserer. Vi har opsat nogle standarder for hvilke metoder der må bruges og ikke bruges i forhold til kunderne, da vi har et renome at beskytte. Jeg stiller mig undrende over hvorfor at ledelsen på skolen ikke har trådt i karakter, specielt da man i Folketidende (lokal farmertidende på Sydhavsøerne) har kunnet læse om en tidligere episode.
Jeg syntes at det er forkert at lægge ansvaret på bestemte personer, idet at jeg oplever at mange har fejlet.
Søfartsstyrelsen ved at de tabte sagen oppe ved Odsherred Efterskole. Kort efter dommen måtte det have stået dem klart at de måtte få politikerne til at lave loven om. Husk at en elev døde for år tilbage under vintersejlads i Kano over ved Humble. Elever har også været i fare ude på Hjarbæk Fjord.
Forældrene skal sige fra overfor et skolesystem, hvor at de ikke kan tale i mobil med ungerne hver aften. Det er ungernes første tid udenfor hjemmet. De kan ikke sige fra overfor autoriteter i denne situation fordi at de risikerer udsmidning på grund af det.
Ledelsen på skolen må afstikke regler.
Lærerne må indse at de ikke er supermænd og tage de nødvendige duelighedsprøver og navigationskurser.
Alle skal lære af denne sag, så det ikke sker igen.
Vi ser i disse dage forsøg på at lægge ansvar fra sig. En ledende medarbejder har udtalt at han ikke kan forstå hvorfor at eleverne sejlede ud. Han håber vel at få efterskoleforeningen som er en stærk lobbyist-organisation her i landet vil formå at lade som om at reglerne er strammet op, så skolen kan betale sig ud af krisen og komme videre. Så er det næsten for nemt at købe sig fred ved antyde at en medarbejder har været ude af kontrol. Specielt når denne ikke tage til genmelde.
Søfartsstyrelsen ved godt at deres regler er rettet imod større både. De har ikke været i dialog med skolerne. De har som de embedsmænd de er udtalt at deres regler er gode nok, selv når tallige professionelle arrangører har stået frem og har udtryk ønske om at ville sikkerhed mere med det resultat at de støder hovedet imod en mur hos embedsværket.
Men der findes også en part som slet ikke har tænkt over at de stadig bærer et ansvar som forældre selv om deres børn er flere kilometer væk til dagligt. Forældreansvaret er ikke taget alvorligt nok når man accepterer at en skole f.eks. kan forbyde mobiler, email og Facebook helt i nogle måneder så eleverne forventes at overgive sig til stedets kultur helt og holdent. For hvad hvis stedets kultur er decideret syg og baseret på konstant at bryde grænser - for eleverne selv, for lærererne og på vandet. Et eller andet sted kunne det udvikle sig til at man forsøger at bryde naturens og fysikkens love. Går det ikke godt så falder hammeren og det vil blive kontant betaling, som eleverne og lærerne ude på bugten så smertelig oplevede.
Tragedien på Præstø Fjord er ikke en enkelt mands gale værk.
Det er en system-fejl!!!
Alle parter skal tage deres ansvar alvorlig! Lærere, forældre, skolens ledelse og Søfartsstyrelsen. Alle har pligt til at det skal kunne lade sig gøre at tage elever med til søs. Måske ikke hele året rundt, men ihvertfald når vandet opnår en given temperatur.
Vigtige synspunkter til belysning af ansvaret og at ulykken overhovedet kunne ske.
SvarSletHelt ærligt. Det kommer ikke bag på mig at lige Lundby kommer ud for det her. Jeg er selv gammel elev fra stedet og kan nikke uendeligt genkendende til denne uansvarlige handling. Fra mit eget år (02-03) Var der især 2 ting jeg husker. Jeg får lungebetændelse uden at have feber. Og skolens holdning til sygdom var at uden feber kunne man ikke være syg. Husk nu folkens. Lungebetændelse er stadigvæk dødeligt uden peneicillin. Kun ved at mine forældre ringede og råbte at skolen blev jeg hentet og kom til lægen. Derudover havde vi et natteløb hvor der en uge eller to op til begivenheden var brugt metoder til at påvirke underbevidstheden for at gøre os bange for at nogen ville bryde ind på skolen. Under selve begivenheden var der 2 piger der pludselig faldt til jorden og gispede efter vejret. Da jeg personligt så forsøgte at få en lære til at kigge på dem fik jeg af vide at jeg måtte vente. Jeg brød så igennem for at sikre mig de vidste hvor slemt det var, kun for at modtage en skidballe for ikke at tige stille. Og dette er blot de 2 groveste episoder jeg husker fra min årgang. Så nej. At en ulykke som denne sker for lundby efterskole kommer ikke som en overraskelse for mig.
SvarSlet