Hvad må de sociale myndigheder ikke

Dette er en titlen på en hjemmeside offentliggjort i 2001 i bladet Faklen. Den er siden blevet opdateret med hjælp fra hjemmesiden tvangsanbragt.dk

Siden påpeget det primære problem ved kontakt til det offentlige.

Alle tilbud er at beregne som krav.

Tilbyder det offentlige en familiekonsulent, så mener de at de vil bryde døren ned og tage børnene, hvis de ikke får foden indenfor.
Tilbyder det offentlige en aflastningsordning, så mener de at forældrene har givet lov til at lade andre få børnene i pleje.

Der findes ingen tilbud!

Når kommunerne beder forældrene om at hoppe, så skal forældrene spørge om hvor højt at der skal hoppes og ikke om der skal hoppes i det hele taget for alternativet er at kommuerne kan tage børnene og det kan de fordi at der sidder en stakkels byretsdommer som i Børne og Unge-udvalget er gidsel for systemet og netop ikke er en uafhængig dømmende indstans som Grundloven ellers dikterer at dommere skal være. Han er suppleret med valgte politikere, som ikke har års uddannelse som balast til at få imod forvaltningens indstilling.

Bloggen taler om at dokumentere og undlade at miste besindelse. Den taler om skjult aflytning om nødvendig for at dokumentere hvad der er blevet sagt.

Det burde ikke være nødvendigt i Danmark anno 2011, men desværre er det ofte kun den eneste farbare vej.

Læs bloggen og tag rådene til Jer.

Link -> HVAD MÅ DE SOCIALE MYNDIGHEDER (IKKE)? - modspil.dk