fredag den 11. februar 2011

Hvorfor lærer skoler og opholdssteder ikke af tidligere episoder?

Det var tæt ved at Lundby Efterskole i dag var ved at skabe en dansk udgave af den frygtelige General Slocum katastrofe der udryddede bydelen "Little Germany" i New York fordi at sorgen over at miste en gruppe børn ved et skibsforlis i forbindelse med en udflugt fik beboerne til at fraflytte bydelene for at starte på en frisk efter tragedien.

Der er ingen tvivl om at havde ulykken på Præstø Fjord resulteret i et større antal dødsfald, så havde fremtiden for skolen været tvivlsom. Risikoen for en massiv tragedie blev heldigvis forhindret via en effektiv og professionel redningsindsats fra redningsfolkenes side.

Men det havde ikke behøvet at komme til en skandale.

Søfartsstyrelsen har allerede indskærpet reglerne overfor efterskolerne i forbindelse med den noget skandaløse hændelse hvor at Odsherred Efterskole sendte eleverne ud og sejle i et fartøj som ikke var godkendt til sejlads med så mange elever. Tidligere så havde Kongenshus efterskole udsat deres elever for fare ude på Hjarbæk Fjord.

Og det er her at General Slocum katastrofen kommer ind i billedet. I dag kendetegnes den som værende årsagen til at man har regler i forbindelse med passagersejlads på lystfartøjer udenfor normal rutefart. Man havde kunnet undgået en katastrofe som den der ramte et udflugtsskib på Haderslev Dam, hvis man havde taget med lære af Slocum katastrofen.

Der er regler og de skal følges. Der er ikke grund til at flere børn skal slås ihjel på landets efterskoler. De fleste husker måske at en elev døde på grund af kuldechok på Humble Efterskole, som efterfølgende skiftede navn som damage-kontrol. Her blev de generelle råd om at undlade sejlads i kajak i vinterhalvåret ignoreret.

Denne totale tilsidesættelse af almindelige sikkerhedsregler til søs må stoppe. Vi taler om mulig tab af liv. Det er nemt at se at reglerne tilsidesættes fordi at skolerne kun risikerer en lille bødestraf og det er fuldstændig lige meget i en tid hvor at de via lobbyisme overfor vore Folketingspolitikere gik fri af de almene nedskæringer i samfundet.

Overtrædelser af denne kaliber bør medføre frihedsstraf overfor skolens ledelse herunder skolens bestyrelsesmedlemmer. Sekundært må man spørge om det rimelige i at efterskolerne er gået fri af de almene nedskæringer i statstilskud, når Danmark i disse tider er under et økonomisk pres som ikke er set siden den depression i 30'erne.

Der vil være dem som vil mene at de er en risiko som eleverne selv er villige til at tage, når de tager på efterskole, men her er det vigtigt at bemærke at det bestemt ikke er alle som går på efterskole af eget valg. Der er unge som er tvunget fordi at deres hjemkommune har valgt ikke at tage ansvaret der ligger i Folkeskoleloven på sig, så de er nød til at forlade de trygge kår hos deres familie for at finde et skoletilbud, der passer dem og det er ikke rimeligt at pålægge de unge så stort et ansvar for egen sikkerhed.

Næste gang går det måske ikke godt. Hvor mange børn skal dø på danske efterskoler før at man strammer op.

Kilder:
15 er reddet op af vandet i Præstø Fjord, af Signe Fuglsang Midtgaard, Danmarks Radio, 11. februar 2011
General Slocum, Wikipedia
Krav om bødestraf for farlig sejlads, Nordvest Nyt, 4. november 2009
Uheld og hændelser v.friluftsliv, friluftsaktiviteter og på friluftsuddanelser mv., Dansk Vejlederkreds
18-årig kajakroer druknet, Politiken, 17. April 2005

Ingen kommentarer:

Send en kommentar