Brønderslevsagen - systemfejl

Det er med gru at vi nu kan læse anklageskriftet imod det forældrepar, som flyttede til Brønderslev.

Jeg kan faktisk ikke få mig selv til at beskrive anklagepunkterne. Så grusomme er de.

Men sagen havde knap nok nået forsiderne på landets medier før at den offentlige forvaltning udstillede systemets mangler.

Hvilken kommune har svigtet, er befolkningens og ikke mindst børnenes spørgsmål.

Hvilken kommune skal betale gildet, er den offentlige forvaltnings spørgsmål.

Hvordan er det kommet så vidt - især taget i betragtning at Danmark tvangsfjerner 25 procent flere børn end Sverige og Norge - at en så indlysende sag får lov til at finde sted i årevis på trods af at forskellige parter måtte have reageret - er umiddelbart en gåde.

Men netop det høje antal af tvangsfjernelser indikerer at der måske er en grusom fejl ved det danske system. Måske er det de forkerte børn som bliver tvangsfjernet. Måske er det de "lette" børn som er billige i pleje og som kan anbringes hos almindelige plejefamilier og institutioner hvor at krav om en bestemt andel af faguddannede kan blive ignoreret uden at det er specielt skadende for børnene, som først bliver tvangsfjernet. Da der ingen udbud er af disse ydelser er det ren leverandør pleje for at have nogle i baghånden hvis der skulle opstå en akut krise.

De svære tilfælde får derimod længere snor idet at et enkelt barn hurtigt kan koste 100.000 kr. om måneden hvis det måtte komme til en tvangsfjernelse. Her var der tale om 8-9 børn (Når de fylder 18 så er det ud på gaden og glemt af systemet, så om de ældste ville have været et problem kan man ikke vide). Det er potentielt næsten en million kroner. Det er en massiv post på næsten hvilken som helst kommunes budget.

Først var familien en opgave for Skanderborg kommune. Siden blev de en opgave for Lolland Kommune og så blev det til Brønderslevs kommune ærgrelse på deres jord at skandalen blev for åbenlys.

Det er tid til en afgørende revision af system. Vi må forlange at:

1) Familieafdelingerne i Danmark kommer under faglig revision. Pengene disponeres forkert. De små og uinteressante sager, hvor at et barn leger med dukker og bamser i teenageårene, eller er blevet gidsel for Folkeskolernes manglende kapacitet til at rumme folkets børn tager opmærksomheden fra de virkelige slemme sager. Den økonomiske krise har allerede presset lande der primært har satset på anbringelser på institutioner til at udvikle nye behandlingsmetoder i hjemmet med gode resultater til følge. Støtte i hjemmet kombineret med støtte i skolen / alternativ et individuelt forløb i Folkeskolen parallel med den almindelige klasseundervisning koster 10-20 gange mindre end en anbringelse og det giver en afgørende fordel for familie-centrene: De får foden indenfor i hjemmet og alvorlige sager som den omtalte undgås. Mishandlingen kan ikke længere skjules, hvis der er besøg i hjemmet en til to gange om ugen.

2) Børne- og ungdomsudvalgets kompetencer i tvangsfjernelsessager fjernes. Tvangsfjernelser skal behandles i byretten med det samme. En dommer skal ikke side som et gidsel - som en del af systemet. En domstol skal være uafhængig af det kommunale system.

3) Børnene skal have adgang til en ombudsmand funktion. De skal have mulighed for at få kontakt til en voksen hjælp udenfor det kommunale system. Der skal skabes en mulighed for at de kan få rådgivning der sikrer dem imod økonomisk spekulation den kommunale administration.

De alvorlige sager skal frem i lyset. De skal findes som grannåle i den skov af bagatelagtige sager som er skabt af et system, der populært sagt har sendt alle medarbejdere ud i arbejdet som sælgere der skal skaffe arbejdet hjem til afdelingen helt uden professional kontrol.

Det er nu eller aldrig. Der må aldrig mere være en Brønderslev sag - for børnenes skyld.

Kilder:
Brønderslev sender aben videre: Vanrøgtssag er Lolland Kommunes ansvarPolitiken, 19. Februar 2011
Misbrugsforældrepar flygtede fra kommune til kommune, Politiken, 27. Februar 2011