mandag den 7. februar 2011

Ansvaret for børn placeret på institution

Fra vor organisationer i USA rapporteres det at man i langt højere grad end tidligere formår at få myndighederne til at efterforske dødsfald, der sker når unge er placeret på institution. Således blev en special-skole i Texas lukket efter d. 4 dødsfald på 20 år.

Der er også lavet en dødsliste, så det er muligt at følge op på om antallet af døde falder eller om der skal arbejdes på fortsatte forbedringer.

Desværre er man ikke nået så vidt i Danmark. Tag f.eks. aflastningsinstitutionen Lunden. Først døde fem-årige Mette Hagemann Jensen da hun ikke hurtigt nok fik behandling for høj feber. Dernæst døde tre-årige Rasmus Bergholdt fordi at han blev lagt i en seng beregnet til større børn. Han fik halsen i klemme og blev kvalt.

I sådanne tilfælde vil det være på sin plads med en egentlig undersøgelse og fastsættelse af ansvar. Hvordan vil man sigte på at reducere antallet af dødsfald i døgnbehandling, hvis man ikke ser på de procedurer der ligger til grund for personalets beslutningsprocesser og får disse ændret?

Ved hvert dødsfald bør der nedsættes en gruppe på statslig nvieau der uden skelen til lokalinteresser kan analysere dødsfald og få fastsat ansvar. Ikke med henblik på en kriminel straffesag medmindre der er tale om vold, men for at ikke andre personaler begår samme fatale fejltagelser.

Kilder:
Fem-årig døde mens hun blev overvåget (Fyens Stiftstidende, 26. august 2005)
Tre-årigs død får ingen konsekvens (Fyens Stiftstidende, 9. maj 2006)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar